Coleoidea

(Omdirigeret fra Ægte blæksprutter)

Coleoidea (ægte blæksprutter) er en underklasse blandt blæksprutterne. De er kendetegnet ved at have to gæller og en indre, ofte uforkalket skal. Det er de højst udviklede bløddyr. Kroppen er sæk- eller spydformet med et tydeligt afsat hoved, der bærer 8 eller 10 arme besat med sugekopper.

Coleoidea
Almindelig ottearmet blæksprutte (Octopus vulgaris)
Almindelig ottearmet blæksprutte (Octopus vulgaris)
Videnskabelig klassifikation
Domæne Eukarya
Rige Animalia (Dyr)
Række Mollusca (Bløddyr)
Klasse Cephalopoda (Blæksprutter)
Underklasse Coleoidea
(urangeret) Neocoleoidea
Overordner
  • Decapodiformes
  • Octopodiformes
Hjælp til læsning af taksobokse
Blæksprutter hænger til tørre i Iwami havn (Japan).

Øjnene er stærkt udviklede og sammenlignelige med de bedste blandt hvirveldyrene.

BeskrivelseRediger

MundRediger

Mellem armene sidder munden, hvori der findes en raspetunge og et par kitinkæber, der minder om et papegøjenæb.

ØjneRediger

På hver side af hovedet sidder et øje, der funktionelt er lige så godt som de bedste hvirveldyrøjne. Øjet fungerer dog anderledes. Linsen er kugleformet og kan ikke ændre form. I stedet foregår afstandsindstillingen ved at afstanden mellem nethinde og linse ændres. Mængden af lys i øjet reguleres ved en vandret spalte. Øjenlågene har forskelligt udseende alt efter blæksprutteart.[1]

KappeRediger

Kappen er den muskuløse hudfold, der omslutter indvoldssækken. De to er sammenvokset i ryggen. På bugsiden, i kappehulen, findes de to gæller og her udmunder endetarm, urinvej og kønsorganer.

TragtRediger

Tragten, der er den stærkt omdannede fod, lukker af for kappehulen. Den forreste del af tragten er udformet som en tud, der kan drejes i flere retninger. Her udstødes åndingsvandet, hvilket kan udnyttes til at skabe fremdrift efter jetprincippet.

FarveskiftRediger

Huden er forsynet med pigmentceller, der indeholder sortrøde, gule og orange farvestoffer. Disse celler kan udspiles, så huden bliver farvet, eller de kan trækkes sammen, så huden bliver bleg. Under pigmentcellerne findes et spejlende lag af glansceller, der giver farverne et metallisk skær. Farveskiftet kan reguleres af nervesystemet, og blæksprutter udnytter f.eks. dette til at camouflere sig eller frembringe en parringsdragt.[1]

FødeRediger

Blæksprutter er rovdyr og byttet gribes med armene og parteres af hornkæberne. Det bageste par spytkirtler udskiller et giftstof som lammer byttet. Større krebsdyr og muslinger kan fordøjes udenfor munden.[1]

BlækRediger

De fleste arter af ægte blæksprutter har en blæksæk. Dette gælder dog ikke for den gruppe af ottearmede blæksprutter, der findes i underordnen Cirrina (syn. Cirrata). Blækket kan udspyes sammen med åndingsvandet og anvendes til at forvirre en fjende. Blækket blandes med slim og der opstår en sky, der skjuler blæksprutten, så den kan nå at undslippe.[2]

ForplantningRediger

Blæksprutter er særkønnede. Ved parringen overføres en spermatofor (sædbeholder). En af hannens arme, kaldet hectocotylus, er særligt udviklet til at foretage denne overførsel. Før parringen opføres ofte et parringsspil.

Æggene er forsynet med blomme, og ved klækningen ligner ungen hos de fleste arter de voksne blæksprutter.[1]

Eksempler på arterRediger

Tiarmede blæksprutterRediger

Ottearmede blæksprutterRediger

KlassifikationRediger

De nutidige arter er alle samlet i en urangeret gruppe, Neocoleoidea, der indeholder de to overordner Decapodiformes og Octopodiformes.

Se ogsåRediger

Kilder og eksterne henvisningerRediger

  1. ^ a b c d G. Høpner Petersen, Hans Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bind 3, side 259-260. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.
  2. ^ Boyle, Peter; Rodhouse, Paul (2004). Cephalopods : ecology and fisheries. Ames, Iowa: Blackwell. doi:10.1002/9780470995310.ch2. ISBN 0-632-06048-4.
Wikimedia Commons har medier relateret til: