Össur Skarphéðinsson

islandsk politiker

Össur Skarphéðinsson (født 19. juni 1953 i Reykjavík) er en islandsk biolog, journalist og socialdemokratisk politiker, der har repræsenteret både Islands Socialdemokratiske Parti og dets arvtager Alliancen. Han sad i Altinget 1991-2016 for valgkredse i Reykjavík, og var minister i flere regeringer i årene 1993-95 og 2007-13.

Össur Skarphéðinsson
Ossur Skarphedinsson, utrikesminister Island. Nordiska radets session 2009 (1).jpg
Össur Skarphéðinsson i 2009
Personlig information
Født 19. juni 1953 Rediger på Wikidata
Reykjavik Rediger på Wikidata
Politisk parti Samfylkingin, Islands Socialdemokratiske Parti Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted University of East Anglia,
Islands Universitet Rediger på Wikidata
Medlem af Europarådets Parlamentariske Forsamling Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Teksteditor, universitetslærer, diplomat, politiker Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Islands Universitet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Uddannelse og forskningRediger

Han er vokset op i Reykjavík og tog studentereksamen fra Menntaskolinn i Reykjavik i 1973. Össur studerede derefter biologi ved Islands Universitet og afsluttede sine studier med en bachelor-grad i 1979, hvorefter han specialerede sig i akvakultur og modtog en doktorgrad fra University of East Anglia i 1983 for afhandlingen "The effect of photoperiod on the growth of the rainbow trout".

Derefter drog han hjem til Island og var 1984-87 redaktør for Folkealliancens dagblad Þjóðviljinn, hvorefter han bestred et årsvikariat som lektor i biologi ved Island Universitet. I 1989 blev han vicedirektør for Reykvískrar endurtryggingar.

Politisk karriereRediger

Össur blev valgt til Altinget i 1991 for Islands Socialdemokratiske Parti, hvis gruppeformand han var indtil han blev minister i 1993. Han var miljøminister 1993-1995. I de følgende år vendte Össur tilbage til journalistikken som redaktør af Alþýðublaðið 1996-97 og Dagblaðið Vísir 1997-98.

Han var en af drivkræfterne bag etableringen af Alliancen mellem de islandske venstefløjspartier i 1998, og efter Alliancens etablering som politisk parti i 2000 var han dets formand indtil 2005, hvor han tabte et kampvalg til Ingibjörg Sólrún Gísladóttir. Et år senere valgtes han til formand for Alliancens altingsgruppe, og da partiet gik i regering med Selvstændighedspartiet i 2007-09 blev Össur minister for erhverv, energi og turisme og i det første år desuden minister for nordisk samarbejde. Fra 2009-13 var han udenrigsminister i partifællen Jóhanna Sigurðardóttirs venstrefløjsregering.

Össur er en kendt blogger og facebook-skribent, hvis ofte skarpe kommentarer om islandsk politik hyppigt bliver citeret i den islandske presse.

ValgkredseRediger

  • Reykjavík 1991-2003
  • Reykjavík Nord 2003-09
  • Reykjavík Syd 2009-13
  • Reykjavík Nord 2013-16

Eksterne henvisningerRediger