Øystein Hjort (15. august 1938 i Oslo8. november 2014) var en norskfødt dansk kunsthistoriker.

Øystein Hjort
Født 15. august 1938 Rediger på Wikidata
Død 8. november 2014 (76 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Universitetsunderviser, kunsthistoriker Rediger på Wikidata
Fagområde Ikonografi, bysantinsk kunst, kunsthistorie Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Københavns Universitet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hjort modtog Københavns Universitets guldmedalje for en prisopgave i 1964, blev mag.art. 1969 og dr.phil. 1991 på en disputats om mosaikkerne i San Clemente-kirken i Rom. Han var professor i kunsthistorie ved Københavns Universitet fra 1995 til 2005. Først i 2011 blev Slavko Kacunko udpeget som Hjorts efterfølger i professoratet.

Hjorts speciale var ikonologisk og stilhistorisk forskning inden for oldkristen og byzantinsk kunst, men han virkede også som kritiker og formidler inden for film, fotokunst og skandinavisk og amerikansk modernisme. Han var kunstkritiker ved Dagbladet Information 1966-78 og ved Politiken fra 1980. Fra 1973 til 2006 sad han i bestyrelsen for kunstmuseet Louisiana, og han havde også sæde i bestyrelsen for Astrup Fearnley Museet i Oslo. Hjort var også i en periode medlem af repræsentantskabet for Statens Kunstfond.

I 1993 modtog Hjort Klein-prisen. Han var fra 1995 til sin død medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

Kilder redigér

 Spire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.