1991

1991
MCMXCI

◄^,19. århundrede ◄ 20. århundrede ► 21. århundrede^,►
◄^,1970'erne^,1980'erne ◄ 1990'erne ► 2000'erne^,2010'erne^,►
◄◄^,◄^,1986^,1987^,1988^,1989^,1990 ◄ 1991 ► 1992^,1993^,1994^,1995^,1996^,►^,►►

1991
Dødsfald - Fødsler
• Begivenheder • Film • Litteratur • Musik • Politik • Sport • Videnskab

**1991 i andre kalendere**
Gregoriansk kalender	1991 MCMXCI
Ab urbe condita	2744
Armensk kalender	1440 ԹՎ ՌՆԽ
Kinesiske kalender	4687 – 4688 庚午 – 辛未
Etiopisk kalender	1983 – 1984
Jødisk kalender	5751 – 5752
Hindukalendere
- Vikram Samvat	2046 – 2047
- Shaka Samvat	1913 – 1914
- Kali Yuga	5092 – 5093
Iransk kalender	1369 – 1370
Islamisk kalender	1412 – 1413

Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972-

Se også 1991 (tal) og 1991 (album)

BegivenhederRediger

Kulstof-nanorør opdages af Sumio Iijima.

JanuarRediger

2. januar – Sovjetisk militær besatte det største bladhus i Letlands hovedstad Riga.
2. januar – 327 af de største Brugser i Danmark gik sammen og blev til SuperBrugsen, meddelte FDB.
2. januar – TV 2/Øst går i luften
11. januar - Sovjets præsident Mikhail Gorbatjov advarer Litauen om, at republikken skal handle i efter sovjetisk lov, eller blive styret direkte fra Sovjet
12. januar - Et krisemøde i Beograd bryder sammen. Premierminister Ante Markovic truer med at trække sig og flere jugoslaviske republikker truer med at løsrive sig
13. januar – Sovjetiske elitetropper dræber 15 mennesker og sårer 164 i Litauens hovedstad Vilnius.
16. januar – Operation Desert Storm begynder.
17. januar – FN-allierede styrker (USA, Storbritannien, Frankrig og Saudi-Arabien) gennemfører luftangreb mod Irak, der (i Golfkrigen 1991) havde holdt Kuwait besat siden august 1990
20. januar - sovjetiske specialstyrker går til angreb i Riga og dræber 4 og sårer 9
25. januar - i Golfen opstår verdenshistoriens største miljøkatastrofe, da Saddam Hussein beordrer olie hældt direkte i havet
31. januar - som direkte konsekvens af Danmarks officielle støtte af de baltiske republikkers uafhængighed, truer Sovjet med at oprette konsulater i Grønland og Færøerne

FebruarRediger

1. februar - i Irak har op imod 60.000 soldater og 1.000 kampvogne samlet sig ved byen Al Wafra - parate til at invadere Saudi-Arabien
2. februar - de Klerk meddeler, at Sydafrika i løbet af de kommende måneder, vil have afskaffet alle tilbageværende racediskriminerende love
4. februar - tidligere justitsminister Erik Ninn Hansen meddeler, at han ikke genopstiller ved næste valg
6. februar - indenrigsminister Thor Pedersen mener at det skal koste 3.000,- kr. at søge om dansk statsborgerskab
8. februar - IRA tager ansvaret for at have affyret 3 mortérgranater mod Downing Street 10 i London. En granat eksploderer og tre personer bliver lettere såret
11. februar – UNPO, the Unrepresented Nations & People Organization dannes i Haag i Holland
13. februar - i det nordlige Sri Lanka mister 45 tamilske oprører livet i forsøget på at ryddet et område
16. februar - i det sydlige Thailand vælter en lastbil med dynamit og mere end 100 mennesker mister livet
20. februar - den amerikanske præsident George Bush på officielt besøg i Danmark
28. februar - en undersøgelse fra EF-kommissionen viser at danskerne er de mest modvillige i EF mod indvandrere

MartsRediger

2. marts - Kaj Ikast, trafikminister, er tæt på at et forlig mellem regeringen og Socialdemokratiet omkring Øresundsbroen
5. marts - der udsendes konfliktvarsel for de 77.000 ansatte i den finansielle sektor i Danmark
8. marts - Boel Jørgensen, chef Det kgl. Teater meddeler at der er behov for ekstrabevilling på 30 millioner kroner, såfremt teateret fremadrettet skal opfylde sin rolle som landets nationalscene
13. marts - 12 tyske forretningsmænd sigtes for at have solgt våben illegalt til Saddam Hussein, hvilket har gjort ham i stand til at producere kemiske våben
14. marts - tæt tåge i Femern bælt er skyld i at DSB færgen Dronning Margrethe II kolliderer med et finsk containerskib. Én person mister livet
15. marts - Sigbjørn Johnsen klager over, at underbukser er er tre gange så dyre i Oslo, som i London
16. marts - i Jugoslavien trækker statspræsident Jovic sig og frygten for militær magtovertagelse stiger
17. marts - efter fire år på posten, træder Ole Sohn tilbage som formand for DKP
22. marts - SAS fremlægger det værste regnskab til dato, med et underskub på 700 millioner kroner
25. marts - en lotto vinder fra Storstrøms Amt løber med danmarkshistoriens til dato største lottogevinst på 5.028.847 kr.
28. marts - i USA meddeles det, at over 5 millioner børn sulter, hvilket svarer til ét ud af hvert ottende børn under 12 år
31. marts - af en undersøgelse fremgår det, at danske mænd i alderen 45 og 59 har arbejdsuger på over 50 timer

AprilRediger

1 april - Warszawapagten opløses som en følge af kommunismens sammenbrud i Østeuropa.
3. april - FN fastsætter i resolution 687 betingelserne for en våbenhvile i Golfkrigen
5. april - i Tyrkiet bøjer regeringen sig for det internationale pres og åbner grænsen for 250.000 irakiske kurdere, der søger sikkerhed
9. april - døde fisk og søpindsvin skyller op på stranden på Fanø, ved siden af millioner af døde knivmuslinger
9. april – Georgien erklærer sin uafhængighed fra Sovjetunionen
13. april - i Genovabugten rammes den cypriotiske tanker Haven af en eksplosion, der truer med at knække tankeren midt over
14. april - Furesøen opmåles til 37,7 meter på det dybeste sted
21. april - den danske miljøminister Per Stig Møller oplyser, at den danske regering agter at udskrive en arkitektkonkurrence for Københavns havnefront. Konkurrencen skal være udgangspunktet for bebyggelse af de ledige arealer de næste 20-30 år
23. april - de franske vinmarker rammes af en katastrofe, da de spirende vinstokke rammes af frost
29. april - Bangladesh rammes af en Cyklon. 139.000 omkommer og 10 millioner bliver hjemløse

MajRediger

1. maj - i Angola slutter borgerkrigen
2. maj - det danske Socialdemokrati blokerer for dansk nødhjælp til kurderne, grundet manglende grønt lys fra FN
5. maj - Vestsjællands Amt beslutter at lukke gigthospitalet i Skælskør, for at opnå en besparelse
10. maj - Vejle Amt sender breve ud til 3-400 afdøde unge mennesker, for at advare dem mod spritkørsel
13. maj - i Johannesburg overfalder en stor gruppe zuluer en slumlejr og dræber 27 og sårer 30
15. maj - Frankrig får sin første kvindelige ministerpræsident, Edith Cresson
18. maj - Helen Sharman bliver den første kosmonaut i rummet, da hun sendes ud i rummet med Sojus TM-12
20. maj - kroaterne siger ja til uafhængighed og Stipe Mesic udnævner sig selv til præsident for landet
20. maj - på sin jomfrutur Kalundborg-Århus, taber DSB-færgen Ask sin broklap ned på kajen i Kalundborg
22. maj - Ester Larsen, sundhedsminister meddeler, at hjertetransplantationer fremover skal foregå på Skejby Sygehus
25. maj - via en luftbro henter Israel 18.000 etiopiske jøder ud af den belejrede by Addis Abeba
27. maj - en Boeing757 styrter kort efter starten i Thailand og alle 223 ombordværende omkommer
28. maj - oprørsstyrker indtager den Etiopiske hovedstad Addis Abeba og afslutter 30 års borgerkrig
29. maj - i Danmark modtager to iranske flygtninge til til dato hårdeste narkodom, med 12 og 13 års fængsel for heroinsmugling
29. maj - Anker Jørgensen modtager fredsprisen fra Dansk Forfatterforening, for sin indsats for frigivelsen af danske gidsler i Irak
31. maj - nær Barcelona dræbes ni mennesker ved et angreb på en civil-garde-kaserne

JuniRediger

1. juni - en ny dyreværnslov træder i kraft i Danmark - dyrlægerne skal nu anmelde vandrøgt til politiet
1. juni - Girobank ser dagens lys i Danmark
5. juni - det danske folketing beslutter at pensionister, der har haft deres sommerhus i 8 år, må bo i det hele året
6. juni - i Danmark, Bella-centeret, afholdes der NATO-udenrigsministermøde
9. juni - KL og Told- og Skattestyrelsen indgår samarbejde om at nedbringe danskernes gæld til det offentlige på 30 milliarder
12. juni - Kaspar Rostrup meddeler, at han forlader Gladsaxe Teater. Han føler ikke, at det er korrekte økonomiske råderum er til stede
14. juni - Sri Lanka, Batticaloa distriktet bliver 150 dræbt i kampe mellem tamilske oprører og regeringsstyrker
15. juni - Vulkanen Pinatubo går i udbrud. Udbruddet bliver det største i det 20. århundrede.
21. juni - i Tyskland besluttes det inden for 10 år at flytte regeringsbyen fra Bonn og til Berlin
25. juni – Slovenien erklærer sin uafhængighed af Jugoslavien.
25. juni - Kroatien erklærer sin uafhængighed af Jugoslavien
27. juni – Første danske FN-vagter (UNGCI) ankommer til Irak
29. juni - Margaret Thatcher meddeler at hun forlader Underhuset ved næste valg

JuliRediger

1. juli - EF melder ud, at man vil udarbejde et sæt regler for god opførsel, i kampen mod sex-chikane
1. juli – Warszawapagten opløses
6. juli - Nelson Mandela blive valgt som præsident for ANC
9. juli - i Scandinavian Star sagen, rejser rigsadvokaten tiltale mod reder, direktør og kaptajn
10. juli - Boris Jeltsin tages i ed som den første demokratisk valgte præsident for Rusland
11. juli - et flystyrt ved Jeddah, Saudi-Arabien koster 261 mennesker livet
19. juli - den amerikanske præsident George Bush aflægger Grækenland det første statsbesøg siden 1959
21. juli - ud for den australske vestkyst brækker det græske tankskib Kirki midt over og lækker op imod 20.000 råolie

AugustRediger

20. august – Estland erklærer sin uafhængighed fra Sovjetunionen.
21. august – Letland erklærer sin uafhængighed fra Sovjetunionen.

FødtRediger

JanuarRediger

1. januar – Victor Pálsson, islandsk fodboldspiller
12. januar – Pixie Lott, engelsk sanger.
15. januar - Marc Bartra, spansk fodboldspiller
28. januar - Calum Worthy, canadisk skuespiller.

FebruarRediger

2. februar – Adam Gilbert Jespersen, dansk skuespiller.
10. februar – Emma Roberts, amerikansk skuespillerinde.
17. februar – Bonnie Wright, engelsk skuespiller.
17. februar – Ed Sheeran, engelsk sanger.
22. februar – Robin Stjernberg, svensk sanger.

MartsRediger

9. marts - Matthew Briggs, engelsk fodboldspiller

AprilRediger

3. april - Oliver Gammelgaard Nielsen, dansk musiker.
4. april – Jamie Lynn Spears, amerikansk sangerinde og lillesøster til Britney Spears.
10. april – Amanda Michalka, amerikansk sanger og skuespillerinde.
23. april - Nathan Baker, engelsk professionel fodboldspiller.

MajRediger

5. maj – Raúl Jiménez, mexicansk fodboldspiller.
19. maj – Jordan Pruitt, amerikansk sanger.
23. maj – Lena Meyer-Landrut, tysk sangerinde.
28. maj – Nicklas Svale Andersen, dansk filmskuespiller.

JuniRediger

19. juni – Janine Weber, østrigsk ishockeyspiller.
20. juni – Rasmus Lauge, dansk håndboldspiller

JuliRediger

5. juli – Jason Dolley, amerikansk sanger og skuespiller.
9. juli – Mitchel Musso, amerikansk sanger og skuespiller.
9. juli – Clara Mae, svensk sangerinde.
25. juli – Janus Dissing Rathke, dansk skuespiller.
31. juli – Filipa Azevedo, portugisisk sangerinde.

AugustRediger

8. august – Julie Grundtvig Wester, dansk skuespillerinde.
10. august – Dagný Brynjarsdóttir, islandsk fodboldspiller.
12. august – Mads Mensah Larsen, dansk håndboldspiller
14. august – Lucas Justra Bjerregaard, dansk golfspiller.
16. august – Evanna Lynch, irsk skuespiller.
17. august – Austin Butler, amerikansk skuespiller, sanger og model.
21. august – Amalie Szigethy, dansk kendis, kendt fra Paradise Hotel
26. august – Dylan O'Brien, amerikansk skuespiller.
28. august – Kyle Massey, amerikansk skuespiller.

SeptemberRediger

4. september – Anders Zachariassen, dansk håndboldspiller.
4. september – Carter Jenkins, amerikansk skuespiller.
5. september – Skandar Keynes, engelsk skuespiller.
9. september – Kelsey Asbille, amerikansk skuespillerinde.
11. september – Kygo, norsk DJ.
27. september – Simona Halep, rumænsk tennisspiller.

OktoberRediger

4. oktober – Nicolai Kielstrup, dansk sanger.
11. oktober – Michael Larsen, dansk bokser.
14. oktober – Owen Kline, amerikansk skuespiller
15. oktober – Gabriella Cilmi, australsk sanger/sangskriver.
17. oktober – Alex Vanopslagh, dansk politiker.
21. oktober – Katrine Toft Væsel, dansk mellemdistanceløber.
23. oktober – Emil Forsberg, svensk fodboldspiller.
23. oktober – Mako af Akishino, japansk prinsesse.

NovemberRediger

7. november – Anne Gadegaard, dansk sangerinde.
17. november – Nicolás Millán, chilensk fodboldspiller.

DecemberRediger

11. december – Anna Bergendahl, svensk sangerinde.
13. december – Christian Heldbo Wienberg, dansk barnestjerne.
24. december – Louis Tomlinson, engelsk sanger og sangskriver.

DødsfaldRediger

12. marts - William Heinesen, færøsk forfatter (1900)
24. maj - Wilhelm Kempf, tysk pianist (født 1895)
7. juli - Jørgen Gammelgaard, arkitekt (født 1938)
25. juli - Isaac Bashevis Singer, forfatter (født 1902)

Hovedartikel: Døde i 1991.

SportRediger

27. januar – Super Bowl XXV New York Giants (20) besejrer Buffalo Bills (19).
15. februar – Bokseren Gert Bo Jacobsen møder Manning Galloway i en VM-kamp om WBO-titlen i weltervægt, men bliver stoppet på grund af en skade efter 8. omgange
16. juni - Vibeke Toft og Allan Tornsberg vinder EM i latinamerikanske danse
Ryder Cup, golf – USA 14½-Europa 13½
Odense Boldklub bliver danske pokalmestre i fodbold.
Vejle Boldklub fejrer sit 100 års jubilæum.

MusikRediger

Nirvana udgiver deres succesalbum Nevermind
Pearl Jam udgiver albummet Ten, som får stor succes.
10. oktober – D-A-D udgiver albummet Riskin' It All
13. august – Metallica udgiver albummet Metallica (The Black album)
24. september – Red Hot Chili Peppers udgiver albummet Blood Sugar Sex Magik
19. november – U2 udgiver albummet Achtung Baby
Tupac Shakur udgiver albummet 2Pacalypse Now
Michael Jackson udgiver albummet Dangerous

Anders Frandsen vinder Dansk Melodi Grand Prix 1991 med sangen Lige der hvor hjertet slår. I Rom, til Eurovision Song Contest 1991 opnår han en 19. plads ud af 22. Sverige vinder med Carola og Fanget af en Stormvind.

NobelprisenRediger

BøgerRediger

The Ants – Edward Osborne Wilson og Bert Holldöbler.

KildeRediger

91 i Billeder, Året fortalt i billeder fra forlaget Carlsen

Eksterne henvisningerRediger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til 1991