1000-kroneseddel
1000-kronesedlen er en dansk pengeseddel. Det er den højeste seddel i Danmark. Den blev indført den 11. marts 1975 med 1972-serien; før den tid var 500-kronesedlen den højeste seddel.
Da Nationalbanken sendte 1000-kronesedlen i omløb, udgjorde dens værdi i nutidskroner DKK 5.528 (omregnet til 2023-niveau).[1]
1000-kronesedlen tegnede sig i 2023 for ca. 1/3 af værdien af det samlede seddelomløb.[2]
Den 30. november 2023 meddelte Nationalbanken at man i forbindelse med udstedelsen af en ny seddelserie vil udfase 1000-kronesedlen. Sedlen vil blive ugyldig fra 31. maj 2025.[3]
Serier og motiver
redigér2009-serien
redigérDen 24. maj 2011 blev 1000-kronesedlen udsendt i en ny udgave, som en del af opdateringen mellem 2009 og 2011 af alle danske pengesedler.
Sedlen er, som de øvrige sedler i den nye serie, designet af kunstneren Karin Birgitte Lund. På forsiden optræder Storebæltsbroen, og på bagsiden er Solvognen afbilledet sammen med et kort over Storebælt, med placeringerne for broen og fundet af Solvognen markeret med cirkler.[4]
1997-serien
redigér1000-kronesedlen blev udsendt i en opgraderet version november 2004. Motiverne var de samme som på den tidligere 1000-kroneseddel fra 1998. Der var et dobbeltportræt af Anna Ancher og Michael Ancher på forsiden. Motivet på bagsiden var inspireret af en turneringsscene fra Bislev Kirke i Nordjylland.[5]
1972-serien
redigérMotivet på forsiden var et portræt af Thomasine Gyllembourg. På bagsiden var et egern.
Kilder
redigér- ^ "Forbrugerprisindeks - Prisberegner". Danmarks Statistik. Hentet 5. februar 2024.
- ^ "Farvel til 1.000-kronesedlen: Sådan udfases den". Dansk Erhverv. 30. november 2023. Hentet 5. februar 2024.
- ^ "Nationalbanken lancerer ny seddelserie – 1000-kronesedlen udgår". Nationalbanken. Arkiveret fra originalen 14. december 2023. Hentet 2023-12-14.
- ^ "Nationalbanken // Sedler og Mønter // Web dokument // 1000-kroneseddel, serie 2009". Nationalbanken. Hentet 2019-03-30.
- ^ "Nationalbanken // Sedler og Mønter // Pengesedler // 1997-seriens 1000-kroneseddel". Nationalbanken. Hentet 2019-03-30.