400 volt

I Danmark er 400 volt eller kraftspænding en af de to standardspændinger, der bliver distribueret ud af elnettet fra kraftværker til forbrugere. Den anden standardspænding er 230 V.

Gammel (og lettere medtaget) dansk 380 V-udtag med afbryder; Dansk flerpolet system

400 V CEE-stik. Denne udgave med fire i stedet for fem ben er sjældent brugt i Danmark, da der ikke er ben nok til både 3 faser, nul og beskyttelsesleder.

2 400 V CEE-stik og -udtag. Hvis man zoomer nok ind på billedet, kan man se teksten 3P+N+(jord) på etiketten; denne udgave er med 5 ben.

400 volt versus 230 volt

Hvor 230 volt opnås mellem en fase-leder og nul-leder, opnås 400 volt mellem to fase-ledere – fordi vekselspændingen er faseforskudt 120 grader mellem to faser. Hvor en 230-volt-forbindelse således kan være fremført med 3 ledere –

• 230 volt-fase (L eller P, normalt brun leder (eller hvid i installationer før ca. 1970))
• Nul (N, normalt lyseblå leder (eller sort i installationer før ca. 1970))
• Beskyttelsesleder (PE, normalt gul/grøn-leder (eller rød i installationer før ca. 1970))

- kan en 400 volt-forbindelse fremføres med op til 5 ledere;

• 400 volt-fase (L1 eller R, normalt brun leder)
• 400 volt-fase (L2 eller S, normalt sort/hvid leder)
• 400 volt-fase (L3 eller T, normalt sort eller grå leder)
• Nul (N, normalt lyseblå leder (eller sort i installationer før ca. 1970))
• Beskyttelsesleder (PE, normalt gul/grøn-leder (eller rød i installationer før ca. 1970))

I denne fremføring er nul-lederen ikke nødvendig (den bruges ikke for at opnå 400 V), men således fremføres 230 V i samme forbindelse.

Historie

Uddybende artikel: Lysnetspænding i Europa

Tidligere var den nominelle spænding i Storbritannien 240 volt, og i resten af Nordeuropa var den 220 volt. Den nominelle spænding bliver af produktions- og distributionshensyn sjældent holdt helt nøjagtig, og derfor er der bestemt en toleranceafvigelse. Grænserne for tolerance var symmetriske, og i praksis var afvigelser på 10 til 15 procent almindelige.

230 volt var inden for begge områders tolerancegrænser – og dermed skulle man blot ændre den nominelle spænding 10 volt ned i Storbritannien og 10 volt op i det øvrige Europa – og så lave asymmetriske tolerancegrænser. Som en sidegevinst blev 380 volt nominelt til 400 volt.

Forbindelser

I et gængs 400 volt-udtag er 2 eller 3 faser, nul og beskyttelsesleder fremført. Der er derfor både 230 V og 400 V i et kraftudtag, idet de 230 V opnås mellem en vilkårlig fase og nul.

Tidligere brugtes forskellige flade stik (Dansk flerpolet system), hvor benene sad ved siden af hinanden. Disse anvendes stadig i dag hvor det ikke er hensigtsmæssigt med store runde CEE stik (køkken,bryggers og lign.), og derfor kaldes de også komfurstik.

Stikkene skal overholde en række EU-bestemte normer og krav, og kun autoriserede elektrikere må montere, servicere eller reparere udstyr til 400 V.

CEE-stikkene er i 400 V-udgaven med røde dæklåg i modsætning til 230 V-stikkene, som er med blåt dæklåg.

CEE-stikkene i 400 V findes i forskellige effekt-størrelser. De mest almindelige er 3x16A, 3x32A, 3x63A og 3x125A.

Sikkerhed

NB: Stærkstrømsarbejde skal udføres af en autoriseret installatør. Privatpersoner må kun udføre få ændringer på 230 V-udstyr. Undersøg hvilke inden du går i gang.

Se også

• Vekselspænding (3-faset)

Eksterne henvisninger

• Om ledernes farver i kablerne Arkiveret 9. februar 2006 hos Wayback Machine