Aage Colding

Aage Emil August Angelo Colding (født 23. august 1869 i København, død 27. september 1921Frederiksberg) var en dansk skuespiller og teaterleder.

Aage Colding 1905 by C. Kjær.jpg
Personlig information
Født 23. august 1869 Rediger på Wikidata
Død 27. september 1921 (52 år) Rediger på Wikidata
Nationalitet Danmark Rediger på Wikidata
Ægtefælle Ellen Price Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Skuespiller Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Han var søn af oberst Johan Georg Frederik Colding og Johanne Marie født Larsen, blev student og tog filosofikum og ernærede sig i nogle år som blomsterhandler på Strøget i København.

I 1894 debuterede han på Folketeatret uden større held, ifølge Politiken: "Publikum var urimelig ubarmhjertigt mod Hr. Colding, holdt sig ikke rolig, naar han var på Scenen, og tillod tilsidst ikke det venlige Bifald, der fulgte hans Sortier". Efter nogle år på Nørrebro Teater (1896-1900) måtte han sammen med sin hustru, Lauritze Colding, søge til provinsen, hvor de spillede hos Poul Friis og Jens Walther. Colding havde teaterroller bl.a. i Der var engangOdense Folketeater i 1904 og samme år i Fra Videbæltet til ThurøSvendborg Sommerteater. Han ledede desuden sommerteatret i Nakskov. I foråret 1907 fik han midlertidig tilladelse til at spille i de danske købstæder med Agnes Henningsens succes fra Dagmarteatret, Elskerinden. Turneen blev vellykket, og Colding søgte derfor om almindelig turnébevilling for den kommende sæson. Men teatercensor Carl Levin var ham ikke nådig: "Jeg anser ham ingenlunde for saa særlig kvalificeret, hverken som dramatisk Kunstner (som saadan tør jeg endda regne ham blandt de Ringeste) eller Forretningsmand, at han frem for andre burde kunne paaregne Aar efter Andet at erholde Bevilling."

Han var i 1912 med i tre spillefilm, Zweimal verstossen, Kärlekens offer og Guldgossen.

Colding arrangerede den 17. og 18. juni 1921 to friluftsopførelser af Jeppe på bjerget i AlmindingenBornholm. Han døde senere samme år.

Aage Colding ægtede 1. gang operasangerinde Lauritze Belling (17. september 1869 - 1949, ægteskabet senere opløst). Han blev gift 2. gang den 5. august 1919 i Østerlars Kirke med skuespillerinden Ellen Price.

KilderRediger

Eksterne henvisningerRediger