Achtung, die Kurve!

computerspil fra 1995

Achtung, die Kurve!, også kendt som Zatacka, er et freeware multiplayer DOS-computerspil, hvor man kan være alt fra 1 til 6 spillere. Spillets opfinder eller opfindere er ukendte, men spillet formodes at være lavet i 1995, skrevet i Borland C++.

Achtung, die Kurve!
Generelle oplysninger
Udvikler Nick Beukering
Udgivet 1995
Genre Strategi
Spiltype Multiplayer
Platforme DOS

Spillet har visse ligheder med spillet snake, dog er målet i Achtung die Kurve! at få modstanderens kurve til enten at ramme væggen, hans kurve eller sin kurve. Man kontrollerer kurven ved hjælp af to knapper: Den ene får kurven til at dreje til venstre, den anden til højre. Selvom spillet har forholdsvis primitiv grafik, anses gameplayet for at være godt.

Gameplay redigér

Spillerne starter tilfældige steder rundt omkring på skærmen, og de bliver ved med at bevæge sig med konstant fart indtil de "kører" galt eller vinder.

Målet er at "udradere" alle de andre kurver, cokurverne, og være den sidste tilbage som ikke er kørt galt. Dette sker oftest ved at man tvinger sine modstandere til at køre galt. Med varierende mellemrum bliver der lavet relativt små huller i kurverne. Disse huller er perfekte til at slippe ud af en situation, hvor man normalt havde kørt galt, eller til at vise sine færdigheder overfor sine modstandere.

Styring redigér

Farve Venstre Højre
Rød 1 Q
Gul Ctrl (Venstre) Alt (Venstre)
Orange M ,
Grøn
Lilla/Pink / (Numpad) * (Numpad)
Blå Venstre musetast Højre musetast

Score redigér

Hver spiller modtager ét point, hver gang en af de andre kurver kører galt. Vinderen er den første spiller, der når en totalscore på [#spillere -1]*10. Eksempelvis vil et tomandsspil slutte når en spiller når 10 points og et tremandsspil når der opnås 20. Hvis flere spillere har samme antal points ved slutresultatet, spilles der én ekstra runde hvor vinderen findes.

Baggrundsviden redigér

Et spil starter, når en person har åbnet spillet på sin computer og råber "ACHTUNG DIE KURVE!" Først til mølle er med i spillet.

Når man spiller Achtung die Kurve! er det normalt, at man ikke bliver kaldt ved navn, blot farven af den kurve man kontrollerer. Dette fænomen er også udbredt blandt spillere, der i forvejen kender hinandens navne. Man kan kalde det for en slags kulturfænomen, men man mener også, at det kan være opstået, fordi spillerne i Achtung die Kurve! ikke vil fokusere på andet end selve gameplayet.

Nogle mere erfarne spillere prøver at tilsætte spillet mere udfordring ved at skulle tegne forskellige figurer med deres kurver. Andre tilsætter krydderi ved at lave konkurrence om, hvem der kan passere flest kurvehuller, samtidigt med at de selvfølgelig ikke må røre hverken kurverne eller væggen.

Når selve spillet er slut, står der ordene "Konec Hry" på skærmen. Man spekulerer i, at det er fordi opfinderne af dette spil er tjekkere, for på tjekkisk betyder ordene "game over". Derudover er Zatacka det tjekkiske ord for kurve.

Der er flere grunde til, at dette spil er blevet så populært. En af dem er, at spillet har begrænsede krav til computeren.

Sangen redigér

Der er også en Achtung die Kurve!-sang som eksisterer på internettet. Sangen er sunget på tysk. Omkvædet i sangen lyder nogenlunde således: "Achtung, Achtung, die Kurve. Was tust du jetzt? Du weißt ja niemals wo die Kurven gehen." ("Pas på, pas på kurverne. Hvad gør du nu? Man ved aldrig, hvor kurverne fører hen."). Kunstneren, der har lavet denne sang, er endnu ukendt, men han er sandsynligvis en fan af spillet.

Power-ups redigér

Power-ups eller angreb blev implementeret i Achtung Die Kurve II. Spilleren der fører har som udgangspunkt ikke nogen power-ups, og de øvrige spillere har en til flere afhængigt af deres point. Der findes følgende power-ups:

  • Skyd hul i en kurve
  • Gå gennem væggen
  • Drej Skarpt
  • Turbo
  • Skyd lige streger ud til begge sider
  • Spring over
  • Skift plads
  • Ingen

Strategier redigér

Selvom Achtung die Kurve er et ret simpelt spil er der mange forskellige, anvendte strategier.

  • “Imperium-strategien”. (opkaldt det grænseland personen skaber ved denne).

Dette betyder at en spiller laver sit eget space (=Imperium) ved hjælp af sin kurve og så følger han sin egen kurve rundt og rundt så lang tid som muligt inde i sit ”space”. Dette bliver han ved med indtil alle de andre kurver er kørt galt, men som regel ender dette i at spilleren selv kører galt grundet manglende plads. Imperium-strategien er af mange Achtung die Kurve-spillere set som en kujonstrategi sammenlignet med andre, mere offensive strategier. Et andet aspekt af denne strategi er at hver runde kan komme til at vare op omkring 5 minutter, hvilket ofte er til stor utilfredshed hos dem, hvis kurver allerede er kørt galt.

  • En anden velanset strategi (Thor-strategien) er at tvinge sin modstander op mod væggen, hvor han ikke kan lave en U-vending, så han enten bliver tvunget til at køre ind i denne, eller køre ind i ens egen Kurve, begge resulterende I at hans kurve ”dør”. Denne strategi er meget mere offensiv end Imperium-strategien.
  • En anden variant af Thor-strategien er hvor to kurver på hver sin side af en tredje kurve klemmer denne tredje kurve. Denne variant ses ofte når man starter i positioner som lægger op til den såkaldte Sandwich-man. At snyde er klart den ondeste strategi af alle i Achtung die Kurve! Det gør man ved på en gang at trykke på flere knapper på tastaturet. Dette gør at de knapper på tastaturet som benyttes til at styre med, ikke længere virker. Kurverne vil derfor oftest køre ind i enten væggen eller hinanden. Den eneste kurve der ikke bliver ramt af dette angreb, er den blå kurve, som styres af musen.
  • Den mest besværlige strategi at mestre er owned-strategien. Når spillet er i gang, begynder kurverne at lave huller, som tidligere nævnt. Disse kan bruges til at skære ens modstander af, fra hvad han troede var hans vej. Når man benytter denne strategi, er det en selvfølge at når den opponerende kurve dør, at man råber: ”OWNED!” og griner hånligt. Spillere som regelmæssigt bruger denne strategi bliver i stor udstrækning kaldt for ”De sande Achtung-mestre”. Mens dem der vinder ved hjælp af imperium-strategien, bliver set ned på, og ofte ses det at spillere som spiller mod en der anvender denne rotter sig sammen mod ham.
  • En yderst ny, men meget fremhærskende strategi er den såkaldte The king-strategi. Denne går ud på at man får de andre spillere til at være opmærksomme på hvor mange points alle ens konkurrenter har når man ikke fører. Og så slår de alle sig sammen mod den spiller der fører. Når så personen som bruger den pågældende strategi selv fører, hører man ham kun meget sjældent sige noget. The king-strategien er faktisk skræmmende effektiv.
  • Medister-princippet er en yderst effektiv afledningstaktik og/eller afskrækningstaktik i den defensive boldgade. Ud fra sit udgangspunkt i en dugfrisk runde, begynder man at danne en spiral udad i form af en medister. Pointen med denne taktik er at få modspillerne afledt pga. spydige kommentarer angående medisteren. Afskrækningseffekten kan forekomme af det berygtede ry medister-princippet kan have i visse Achtung Die Kurve miljøer, samt at man hurtigt og uforudsigeligt kan tages med hænderne i palminfadet, hvis man er oppe imod en modspiller som benytter dette anerkendte princip. Dette resulterer oftest i et nederlag.
  • Tobias-strategien går ud på at skabe et imperium, for dernæst at køre rundt i den, og skabe en labyrint, med god afstand mellem murene, for så at vende i midten, og køre ud af labyrinten. Dette er svært at mestre, men er virkelig effektiv, da man sparer plads, og holder sig i live i længere tid. Kort sagt: Tobias-strategien af en af de mest effektive strategier og den vækker beundring blandt andre achtung-spillere!
  • Robinson-strategien bruges når en eller flere spillere allierer sig med i hinanden og holder sammen om at vinde over de andre. Dette gøres ved ikke at få deres allierede kurve(r) til at dø. Denne strategi er meget effektiv, men den ses ned på af modspillerne da de mener det er klamt at bruge den, da man bliver set på som den dårligste spiller i achtung-feltet.
  • Darwin-strategien bruges af spillere som ikke kan sidde foran tastaturet pga. pladsmangel når man spiller 6 ad gangen. Det er som oftest den røde kurve som bruger denne strategi. Grunden til at den kaldes Darwin, er at man tilpasser sig efter forholdene, ligesom Charles Darwin opdagede i 1800-tallet. Spillere der bruger denne strategi, bliver efterhånden gode til Achtung, da de lærer at sidde på de mest mærkværdige måder, og derved tilpasser sig efter forholdene.

Terminologi redigér

Der findes forskellige danske begreber omkring forskellige spiltræk og begivenheder.

  • Spontanus Kurvus er en begivenhed, som tilfældigt sker når en spiller er ved at dø mod en modstanders bevægende kurve, der spontant laver et hul, og som derfor overraskende overlever.
  • Double trouble er et udtryk som beskriver en kurves succesfulde gennemtrængning af to meget nærtliggende huller.
    • Tripple trouble er ligesom ovenstående, blot med 3 huller.
    • Quadrople trouble er en ekstrem sjældenhed, som kun en veteran har oplevet
  • Infiltration er hvor en spiller invaderer området, som en bruger af imperium-strategien ellers havde afsat til fremtidig plads til overlevelse.

Eksterne henvisninger redigér