Åbn hovedmenuen

Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum

(Omdirigeret fra Adam af Bremens krønike)
Begyndelsen på Bog 1 i Wien-manuskriptet (Codex Vindobonensis 521, fol. 3r).
Første side i descriptio insularum aquilonis i Wien-manuskriptet (Codex Vindobonensis 521, fol. 69v).

Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum ("De Hamburgske ærkebiskoppers store gerninger") nogle gange omtalt som Adam af Bremens krønike er en afhandling skrevet mellem 1073 og 1076 af Adam af Bremen, som lavede tilføjelser (scholia) frem til sin død (muligvis 1081; før 1085). Det er en af de vigtigste kilder til middelalderhistorie i Nordeuropa og en af de ældste kilder, der rapporterer om opdagelsen af kysten på Nordamerika.

Den dækker hele den periode, som i Skandinavien kendes som vikingetiden, fra grundlæggelsen af bispesædet under Willehad i 788 frem til prinsebiskoppen Adalbert i Adams egen levetid (1043–1072). Teksten fokuserer på Hamborg-Bremen og dets biskopper. Da biskopperne havde ansvar for missioneringen i Skandinavien fortæller den også om nordisk religion i perioden.

Værkets eksistens var glemt i den senere middelalderlige periode, indtil det blev genopdaget i 1500-tallet på biblioteket i Sorø Kloster.

IndholdRediger

Værket består af følgende dele:

  • en introduktion, adresseret til biskop Liemar
  • Bog 1: Ærkebiskoppen af Bremen (efter 845) og Hamburg-Bremens (788-940) historie
  • Bog 2: Ærkebiskoppen af Hamburg-Bremen (940–1045)
  • Bog 3: Ærkebiskop Adalbert af Bremens (r. 1043–1072) biografi
  • Bog 4: Descriptio insularum aquilonis: Geografisk beskrivelse af Nordeuropa
  • M. Adami epilogus ad Liemarum episcopum: en dedikation til biskop Liemar i heksameter.

Teksten er en af de vigtigste kilder til nordtysk og skandinavisk historie og geografi i vikingtiden og i begyndelsen af højmiddelalderen. Den dækker relationer mellem saksere, vendere, og danere. Den tredje bog fokuserer på ærkebiskop Adalbert af Bremen. Adam baserede sit arbejde på Einhard, Cassiodorus og andre tidligere historikere, og konsulterede biblioteket i Bremens kirke. Teksten blev præsenteret for biskop Liemar ved færdiggørelsen i 1075/1076.[1]

Den historiske kontekst er Bremens position som en stor handelsby og centrum for skibstraffik. Efter biskop Leuderichs død (838-45) blev stiftet givet til Ansgar og det mistede sin selvstændighed, idet det permanent overgik til ærkebispedømmet i Hamburg.

Ærkebispedømmet Bremen blev udpeget til at "missionere i Norden" og havde ansvar for al missionering i Skandinavien og hele området hvor vikingerne havde ekspanderet i nord (Rusland, Island og Grønland) i løbet af vikingetiden indtil ærkebiskoppena f Hamburg-BRemen havde uoverensstemmelser med paven og ærkebispesædet for norden blev oprettet i Lund i 1105.

Adam er også en vigtig kilde til vikingetidens religion inklusive praktiseringen af menneskeofring:[2]

Beskrivelsen af af templet Uppsala er en af de mest berømte uddrag fra Gesta:

"I dette tempel, fuldstændigt dækket af guld, tilbeder disse mennesker statuerne af tre guder, således at den mægtigste af dem, Thor sidder i tronen i midten af rummet; Wotan og Freja har pladser på hver side. (...) Thor, siger de, hersker over lufte, som regulerer lyn og torden, vind og regn, godt vejr [og] afgrøder. Den anden, Wotan - dette er den rasende [Wodan, id est furor] - styrer krig og giver til mennesker styrke mod deres fjender. Den tredje er Freja, der skænker fred og glæde il dødelige. Hans lignelse viser de som en enorm fallos."[3]

Den fjerde bog beskriver geografien i Skandinavien og Baltikum. Den nævner adskillige bispesæder og kirker, inklusive Meldorf, Schenefeld, Verden, Pahlen, Ratzeburg, Mecklenburg, Oldenburg in Holstein og Jumne. Efter dette gives en beskrivelse af Skandinaviens kyst og de "nordlige øer" inklusive Island Grønland og navnlig (i kapitel 38) Vinland (Nordamerika), og er den ældst bevarede skriftlige kilde om den norrøne opdagelse af Nordamerika. Adam af Bremen havde besøgt Svend Estridsens hof, hvor han blev informeret om vikingernes opdagelser i Nordatlanten. Derudover nævnes også et Terra feminarum ("land af kvinder"), et sted i Fennoskandinavien, muligvis en fejloversættelse af lavnet Kvenland.

ReferencerRediger

  1. ^ Remy, Arthur F.J. "Adam of Bremen." The Catholic Encyclopedia. Vol. 1. New York: Robert Appleton Company, 1907. 20 Sept. 2012
  2. ^ "Der er en festival i Uppsala hert 9. år [...] Ofret er som følger; enhver form for mandlig skabing, ni ofre tilbydes. Ved disse skabningers blod formildes guderne. Deres kroppe bliver desuden hængt i en lund der støder op til templet. Denne lund er så hellig for disse mennesker, at træerne antages at være hellige som følge af død og forrådnelse af ofrene. Der er endda hunde og heste der hang ved siden af mennesker
  3. ^ Tschan, Francis J. (1595). History of the archbishops of Hamburg-Bremen [by] Adam of Bremen. Oversat med introduktion og noter af Francis J. Tschan. Columbia University Press. 

Se ogsåRediger

External linksRediger