Aleksandr Lukasjenko

Belarus' præsident fra juli 1994

Aleksandr Lukasjenko (hviderussisk: Аляксандр Рыгоравіч Лукашэнка, tr. Aljaksandr Ryhoravitj Lukasjenka; russisk: Александр Григорьевич Лукашенко, tr. Aleksandr Grigorevitj Lukasjenko; født 30. august 1954 i Kopys i Vitebsk voblast, Hviderussiske SSR) er præsident i Hviderusland valgt i juli 1994, hvor præsidentembedet blev oprettet.[3][4] Før sin karriere som politiker var direktør for et statsejet landbrug ("sovkhoz") og havde gjort tjeneste som officer i grænsetropperne i Sovjetunionens hær.

Aleksandr Lukasjenko
13. april 2023
Personlig information
Fulde navnAljaksandr Ryhoravitj Lukasjenka
Kæle/øgenavnБацька Rediger på Wikidata
Født30. august 1954 (69 år) Rediger på Wikidata
Kopys, Hviderusland Rediger på Wikidata
NationalitetHviderusland Hviderussisk
BopælIndependence Palace, Minsk[1] Rediger på Wikidata
Højde182 cm Rediger på Wikidata
Politisk partiLøsgænger, Sovjetunionens Kommunistiske Parti Rediger på Wikidata
MorJekaterina Trofimovna Lukasjenko Rediger på Wikidata
ÆgtefælleGalina Lukasjenka (fra 1975) Rediger på Wikidata
Børn
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedEkanamіtsjny fakultet BDSGA (til 1985),
Alexandria Sekundære Skole,
Mahiljous statsuniversitet (til 1975) Rediger på Wikidata
Medlem afWagner Group Rediger på Wikidata
BeskæftigelseDirektør, politisk kommissær, politiker Rediger på Wikidata
FagområdePolitik Rediger på Wikidata
Deltog iSCO-topmøde 2017,
Visiting Dmitry Gordon[2],
SCO-topmøde 2018 Rediger på Wikidata
ArbejdsstedMinsk Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserJubilæumsmedalje "100 års diplomatisk tjeneste i Hviderusland". (2019),
Orden af ​​korset St. Euphrosyne af Polotsk 1. grad (1998),
Orden af ​​St. Cyril af Turau 1. grad (2006),
Jubilæumsmedalje "25 året af sikkerhedstjenesten for præsidenten for Republikken Hviderusland" (2019),
Årets Korrupte Person (2021) med flere Rediger på Wikidata
Signatur
Eksterne henvisninger
Aleksandr Lukasjenkos hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Lukashenko opretholdt som præsident statsejerskab af nøgleindustrier i Hviderusland efter Sovjetunionens opløsning og bibeholdt vigtig symbolik fra sovjettiden, herunder opretholdelse af Hvideruslands statsvåben og nationale flag, der blev overtaget uændret fra Hviderussiske SSR som vedtaget efter en kontroversiel folkeafstemning i 1995. Ved den samme folkeafstemning fik præsidentembedet, og dermed Lukasjenko, yderligere magt, herunder muligheden for at afskedige Hvideruslands øverste sovjet. En folkeafstemning i 1996 gav Lukasjenko yderligere beføjelser. De økonomiske bånd med Rusland blev styrket, og der blev oprettet en union mellem Hviderusland og Rusland. Samarbejdet mellem Hviderusland og Rusland har imidlertid ikke forløbet gnidningsfrit siden oprettelsen af unionen.[5]

Lukasjenko leder en autoritær regering og har omtalt sig selv som den "sidste diktator" i Europa.[6][7] Valg anses ikke for at være frie og demokratiske ifølge valgsobservatører, modstandere af regimet forfølges og medier er kontrolleret at staten,[8][9] ligesom der er rapporteret om en lang liste af menneskerettigheds krænklser i landet, hvilket har ført til, at der fra vestlig side er indført en række sanktioner mod Lukasjenko og andre ledende personer fra landet.[10]

Hans omstridte sejr ved Præsidentvalget i Hviderusland 2020 førte til omfattende beskyldninger om stemmefusk, hvilket kraftigt forstærkede anti-regerings protester i Hviderusland i 2020-21.[4] Valget i 2020 er ikke anerkendt af EU, USA og Storbritannien, der således ikke anser Lukasjenko som den legitime præsident for Hviderusland.

Politisk karriere

redigér

Præsidentperioder

redigér

Under sine to første præsidentperioder omstrukturerede Lukasjenko landets økonomi ved at integrere den med Rusland og ved samarbejde med lederne fra det tidligere Sovjetunionen.

Siden sin første valgsejr, har han genopstillet ved alle de følgende præsidentvalg, som han har vundet. Vestlige organisationer og magter mener dog, at der været valgfusk til Lukasjenkos fordel. SNG har dog kaldt valgene frie og fair og organisationens talsmand, Vladimir Rusjajlo, har bekendtgjort, at der i løbet af valgene var en hidtil uset kampagne af udenlandsk pres. Han opfatter "viljen af flere lande til at anvende forskellige begrænsende sanktioner af politisk og økonomisk art imod Hviderusland" som "et ønske om at udøve påvirkning i den politiske process".[11]

Hviderussisk valg 2020

redigér

Den 9. august 2020 blev Lukasjenko valgt til sin sjette valgperiode som præsident af Hviderusland.[12] Den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo har advaret om at valget "ikke var fri og fair".[13]

Referencer

redigér
  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Hviderusland Arkiveret 14. november 2007 hos Wayback Machine CIA Factbook
  4. ^ a b "Belarus President Alexander Lukashenko under fire". BBC News. 11. september 2020. Arkiveret fra originalen 3. august 2020. Hentet 19. september 2020.
  5. ^ "The milk split by the milk war". POLITICO (amerikansk engelsk). 24. juni 2009. Arkiveret fra originalen 22. oktober 2019. Hentet 8. november 2020.
  6. ^ Balmforth, Richard (27. november 2012). "Interview with Belarus President Lukashenko". Reuters. Arkiveret fra originalen 8. november 2021. Hentet 9. november 2021. "I am the last dictator in Europe," Belarussian President Alexander Lukashenko has told Reuters in a rare interview.
    Tharoor, Ishaan. "Analysis | Can people power topple Europe's 'last dictator'?". Washington Post (engelsk). Arkiveret fra originalen 24. august 2020. Hentet 24. august 2020.
    "Profile: Alexander Lukashenko". BBC News. BBC. 9. januar 2007. Arkiveret fra originalen 23. oktober 2007. Hentet 7. august 2014. '..an authoritarian ruling style is characteristic of me [Lukashenko]'
    Levitsky, Steven; Way, Lucan A. (2010). "The Evolution of Post-Soviet Competitive Authoritarianism". Competitive Authoritarianism: Hybrid Regimes after the Cold War. Problems of International Politics. Cambridge: Cambridge University Press. s. 203. ISBN 9781139491488. Arkiveret fra originalen 12. juni 2020. Hentet 12. juni 2020. Unlike his predecessor, Lukashenka consolidated authoritarian rule. He censored state media, closed Belarus's only independent radio station [...].
    Treisman, Rachel (16. august 2020). "One Week After Election, Belarus Sees Giant Protests Against 'Europe's Last Dictator'". NPR.org (engelsk). Arkiveret fra originalen 6. december 2021. Hentet 24. august 2020.
  7. ^ Sean Coogan og Lukas Oliver Rastovic (11. august 2020), 'Europas sidste diktator' kæmper for at holde på magten - men hvem er han egentlig?, DR Nyheder, hentet 12. august 2020
  8. ^ Jones, Mark P. (2018). Herron, Erik S; Pekkanen, Robert J; Shugart, Matthew S (red.). "Presidential and Legislative Elections". The Oxford Handbook of Electoral Systems (engelsk). doi:10.1093/oxfordhb/9780190258658.001.0001. ISBN 9780190258658. Arkiveret fra originalen 22. januar 2018. Hentet 21. maj 2020. unanimous agreement among serious scholars that... Lukashenko's 2015 election occurred within an authoritarian context.
    Levitsky, Steven (2013). Competitive authoritarianism: hybrid regimes after the Cold War. Cambridge University Press. s. 4, 9-10, 21, 70. ISBN 978-0-521-88252-1. OCLC 968631692.
    Crabtree, Charles; Fariss, Christopher J.; Schuler, Paul (2016). "The presidential election in Belarus, October 2015". Electoral Studies (engelsk). 42: 304-307. doi:10.1016/j.electstud.2016.02.006. ISSN 0261-3794. S2CID 155377250. Arkiveret fra originalen 22. juni 2020. Hentet 21. maj 2020.
    "Belarus strongman Lukashenko marks 25 years in power | DW | 10 July 2019". Deutsche Welle (britisk engelsk). Arkiveret fra originalen 10. juli 2019. Hentet 21. maj 2020.
  9. ^ "Belarus leader dismisses democracy even as vote takes place". AP NEWS. 17. november 2019. Arkiveret fra originalen 17. november 2019. Hentet 21. maj 2020.
    Rausing, Sigrid (7. oktober 2012). "Belarus: inside Europe's last dictatorship". The Guardian. London. Arkiveret fra originalen 26. juli 2014. Hentet 7. august 2014.
    "Belarus: Events of 2019". World Report 2020: Rights Trends in Belarus. Human Rights Watch (engelsk). 10. december 2019. Arkiveret fra originalen 15. januar 2020. Hentet 21. maj 2020.
    "Human rights by country – Belarus". Amnesty International Report 2007. Amnesty International. 2007. Arkiveret fra originalen 12. december 2007. Hentet 22. december 2007.
  10. ^ "COUNCIL DECISION 2012/642/CFSP concerning restrictive measures against Belarus". Official Journal of the European Union. Council of the European Union. 15. oktober 2012. Arkiveret fra originalen 7. april 2013. Hentet 7. januar 2013.
    Department of the Treasury (5. december 2012). "Belarus Sanctions". Government of the United States. Arkiveret fra originalen 16. december 2010. Hentet 7. januar 2013.
    "EU slaps sanctions on Belarus leader Lukashenko for crackdown". BBC. 6. november 2020. Arkiveret fra originalen 17. maj 2021. Hentet 8. november 2020.
    Ljunggren, Josh Smith (29. september 2020). "Britain and Canada impose sanctions on Belarus leader Lukashenko". Reuters. Arkiveret fra originalen 11. april 2021. Hentet 13. december 2020.
    COUNCIL IMPLEMENTING REGULATION (EU) 2020/1648 of 6 November 2020 implementing Article 8a(1) of Regulation (EC) No 765/2006 concerning restrictive measures in respect of Belarus Arkiveret 23. februar 2022 hos Wayback Machine
    "Swiss freeze assets of Belarus leader Lukashenko". Reuters. 12. december 2020. Arkiveret fra originalen 11. december 2021. Hentet 15. marts 2022.
  11. ^ hele Rusjajlos bekendtgørelse Arkiveret 23. marts 2014 hos Wayback Machine(russisk)
  12. ^ "Belarus election: Clashes after poll predicts Lukashenko re-election". BBC News. 10. august 2020.
  13. ^ "US 'deeply concerned' over election in Belarus". The Hill. 10. august 2020.

Eksterne henvisninger

redigér
Efterfulgte:
Nyt embede
(erstattede Formand for præsidiet for det øverste sovjet for Hviderusland)
Præsident for Hviderusland
1994-nu
Efterfulgtes af:
siddende