Alfred Jørgensen (skolebestyrer)

skolebestyrer på Christiansfeld skole (1891-1958)

Alfred Jørgensen (født 27. april 1891 i Langsted i Verninge Sogn, død 2. juni 1958Haderslev Sygehus)[1] var skolebestyrer på Christiansfeld Realskole og og politiker fra Retsforbundet. Han var medlem af Folketinget for Retsforbundet fra 1954 til sin død i 1958 og medlem af Landstinget i nogle få dage i april 1953.[2]

Alfred Jørgensen
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
14. december 1954 – 2. juni 1958
ForegåendeHans Hansen
Efterfulgt afKristian Kristensen
ValgkredsHaderslev m.fl. Amters Amtskreds
Medlem af Landstinget
Embedsperiode
21. april 1953 – 27. april 1953.
ForegåendeMads Siig Steffensen
Valgkreds5. landstingskreds
Personlige detaljer
Født27. april 1891
Verninge, Danmark
Død2. juni 1958 (67 år)
Politisk partiDanmarks Retsforbund
Links
Biografi på folketinget.dk
Informationen kan være hentet fra Wikidata.
 
Tavle på Lindegade 15 i Christiansfeld

Alfred Jørgensen blev født i Langsted mellem Odense og Assens på Fyn i 1891.[1] Hans far var boelsmand Lars Jørgensen. Han gik i folkeskole i Verninge og tog lærereksamen fra Haslev Seminarium i 1913. Han var på en uddannelsesrejse til USA 1913-1914 og så lærer ved Kirkegaards Realskole i Århus fra 1914 til 1917. Fra 1917 til 1920 var han kommunelærer i Brønderslev og i 1920 blev han bestyrer på Christiansfeld Realskole. Jørgensen videreuddannede sig med et årskursus ved Statens Lærerhøjskole 1929-1930 og studentereksamen fra Skindergades Kursus i 1930. Han var formand for Christiansfeld Oplandsbibliotek fra 1921 til 1950.[2]

Politik

redigér

Jørgensen var menighedsrådsmedlem i Tyrstrup Sogn fra 1938.[2]

Han var opstillet til Folketinget for Retsforbundet i Vonsildkredsen i Vejle Amtskreds fra 1926.[3] Han var senere også opstillet i Haderslevkredsen og Åbenråkredsen i Sønderjylland, ligesom han har været opstillet til Landstinget.[2]

Han var formand for Danmarks Retsforbund i Haderslevkredsen fra 1939 og medlem af partiets landsstyrelse 1948-1950 og 1951-1952. Fra 1951 var han medlem af formandskabet for partiet i Sønderjylland.[2]

Alfred Jørgensen blev medlem af Landstinget i 1953, men kun i en uge: Han indtrådte 21. april 1953 som afløser for Mads Siig Steffensen som var blevet valgt til Folketinget, og udtrådte igen ved landstingsvalget 28. april 1953 da han ikke blev genvalgt.[4]

Han kom i Folketinget for Haderslev m.fl. amters amtskreds 14. december 1954 som afløser for Hans Hansen der var død dagen før, og blev genvalgt ved folketingsvalget i 1957.[5] Han døde i embedet 2. juni 1958.[6]

 
Gravsten på Tyrstrup Kirkegård

Referencer

redigér
  1. ^ a b "Alfred Jørgensen Lindegade", arkiv.dk, Christiansfeld Arkiv, hentet 15. november 2023
  2. ^ a b c d e Alfred Jørgensen (DR), Folketinget, 2. maj 2023
  3. ^ "Folketingsvalget den 2. december 1926", Statistiske Meddelelser, 4. Række, 77. Bind, 1. Hæfte, København: Det statistiske Departement, s. 106, 1927
  4. ^ "Rigsdagsvalgene og folkeafstemningerne i april og maj 1953", Statistiske Meddelelser, 4. række, 154. bind, 1. hæfte, København: Det statistiske Departement, 1953
  5. ^ "Folketingsvalget den 14. maj 1957", Statistiske Meddelelser, 4. række, 169. bind, 3. hæfte, København: Det statistiske Departement, s. 158 og 191, 1957
  6. ^ Gustav Pedersen (3. juni 1958), "Formandens mindetale i Folketinget", Folketingstidende, Folketinget, spalte 5157-5158
Spire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.