Åbn hovedmenuen

Alpe d'Huez er en by i cirka 1.860 meters højde i de franske alper.[1] Byen ligger i kommunen Huez i Isère départementet i Romanche-dalen og er en del af det store skiområde Les Grandes Rousses. Der er 32.500 sengepladser[2] i 2018 til turister i Alpe d'Huez by. Skiområdet begyndte i 1936 med åbningen af den første skilift.[2] Alpe d'Huez er i sommerperioden et feriemål for personer, der ønsker at cykle eller vandre i terrænnet. I 2018 boede der 1.700 indbyggere permanent i byen.[3]

Alpe d'Huez
Alpe-dhuez-arrivee-tour.jpg
Målområdet på Alpe d'Huez
Højeste punkt
Højde 1860
Koordinater 45°03′N 06°04′Ø / 45.050°N 6.067°Ø / 45.050; 6.067Koordinater: 45°03′N 06°04′Ø / 45.050°N 6.067°Ø / 45.050; 6.067
Geografi
Alpe d'Huez ligger i Frankrig
Alpe d'Huez
Alpe d'Huez
Land Frankrig
Område Isere
Bjergområde Alperne
Panorama af L'Alpe d'Huez med de berømte 21 hårnålesving

Alpe d'Huez var værtsby for bobslædekonkurrencerne under Vinter-OL i 1968, hvor der blev bygget en bobslædebane med en længde på 1.500 meter.[4]

Alpe d'Huez er kendt for dets medvirken i det store cykelløb Tour de France, hvor det har fået status som et af cykelsportens mest prestigefulde bjergetaper at vinde.

GalleriRediger

VintersportRediger

Alpe d'Huez er en del af det store skiområde Les Grandes Rousses. Skisporten i Alpe d'Huez begyndte i 1936, da det franske firma Poma åbnede områdets første skilift.[2] Det resulterede i et boom i turismen, og Alpe d'Huez blev på baggrund af dets stejle pister set som et alternativ til det populære skiområde Courchevel.[kilde mangler]

Skiområdet, som Alpe d'Huez er en del af, har i alt 249 pistekilometer og er af verdens største skiområder.[5][6] Området, Les Grandes Rousses, ligger i en højde på 1.250 til 3.330 meter over havets overflade og har et vertikalt fald på 2.080 højdemeter. Skiløb fra Pic Blanc og Dome de Petites Rousses kan indkludere en 50-graders hældning på Cherminees du Mascle couloirs.[7]

BjergvejenRediger

Indtil 1881 kunne kun mennesker og muldyr vandre op til Alpe d'Huez. Stien var kun 2 til 3 meter bred, meget stejl og med pludselige ændringer i retning, hvilket gjorde turen vanskelig. Lidt efter lidt, sektion for sektion, blev dette muldyrsspor forbedret fra Bourg d'Oisans til La Garde i 970 m.o.h.[8] Derefter til lidt over La Garde for at nå den fjerne side af byen Huez i 1905.[9] Huez begyndte at tiltrække rejsende, især om sommeren, hvor den nybyggede vej gav adgang, så snart sneen var ryddet. En lokal mand tilbød at transportere mennesker og varer mellem Bourg d'Oisans i dalen og Huez. Det tog 2,5 timer på hesteryg.[9]

Minedrift på bjerget[10][11] fik stor betydning for vejens tilblivelse.[9][12] Brug af biler blev efterhånden mere udbredt, og turismen begyndte langsomt at udvikle sig. Bestræbelserne med at udvide vejen fra Huez til Alpe d'Huez fortsatte. Takket være støtte fra formanden for det lokale råd, blev der i 1926 tilvejebragt en 4 meter bred vej.[13] 1935 var et afgørende[12] år for vejen op til Alpe d'Huez, da der på grund af en indsats fra en minister for offentlige arbejder[14] på det tidspunkt skete det, at vejen blev udvidet fra 4 til 7 meters bredde, og der blev regelmæssigt ryddet sne for at give uhindret adgang til glæden ved vintersport. Alpe d'Huez var i 1968 vært for bobslæde-arrangementet ved Grenoble Vinter-OL og for at klare den medfølgende trafik, blev vejen igen udvidet - denne gang fra 7 til 9 meter.[9] Vejen fra 1967, forinden de olympiske vinterlege i 1968, er den vej vi kender i dag - med den oprindelige hældning bevaret.[15]

TilblivelsenRediger

Skisportsstedet havde sin store vækst i 1950'erne og blev arketypen for anden generations skisportssteder i Frankrig.[14] Byer, som er anlagt med formålet skiturisme.[14]

I 1962 udvides liftsystemet, så det går op i 3.330 m.o.h. til bjerget Pic Blanc.[16]

Flyvepladsen ved Alpe d'Huez er fra 1967.

I 1986 var der 25.000 sengepladser til turister og 1.201 indbyggere.[17]

Tour de FranceRediger

Alpe d'Huez er blandt de mest berømte bjerge, der indgår i cykelløbet Tour de France.[18][19][20] Selvom det hverken er det højeste eller stejleste bjerg i Tour'en, er det en af de mest prestigefulde etapesejre en cykelrytter kan opnå på et bjerg.[kilde mangler] Stigningen har været en del af ruten omtrent hvert andet år fra 1976 til 2018 - i alt 30 gange.[kilde mangler] Året 1976 var kun anden gang stigningen var med på Tour-ruten, siden den blev introduceret i 1952. Stigningen op til Alpe d'Huez er 13,8 km lang med en gennemsnitlig stigningsprocent på 8,1%.[21][22] Den er især kendt for sine karakteristiske 21 hårnålesving, hvor man kan se fra den ene terrasse til den anden.

I 2004 blev der utraditionelt kørt en bjergenkeltstart op af Alpe d'Huez-stigningen. På enkeltstarten blev rekorden for bedste tid op ad bjerget ikke slået. Den indehaves stadig af den nu afdøde Marco Pantani, som i 1995 kørte solo hele vejen til top i tiden 36'40", efter forinden at kørt over tre bjergpas uden for kategori på en etape på 162,5 km.

Alpe d'Huez bliver også kaldt for Hollænderbjerget, på grund af de mange hollandske sejre i 70'erne.[kilde mangler] Vejkanterne er stadig fuld af hollandske tilskuere, som holder traditionen i hævd, selvom der ikke har været en hollandsk vinder siden Theunisse i 1989. Hver eneste etapevinder på Alpe d'Huez har fået et af svingene opkaldt efter sig. Da man i 2001 kørte op for 22. gang, var man nødt til at begynde forfra, så der i nogle sving nu er to mindeplader over bjergets sejrherrer.[kilde mangler]

Hurtigste tiderRediger

Følgende er baseret på 13,8 Kilometer:[23]

 
Profil af Alpe d'Huez
Nr Tid Navn År Land
1 36' 40" Marco Pantani 1995   Italien
2 36' 53" Marco Pantani 1997   Italien
3 37' 15" Marco Pantani 1994   Italien
4 37' 40" Jan Ullrich 1997   Tyskland
5 38' 04" Miguel Indurain 1995   Spanien
6 38' 04" Alex Zülle 1995   Schweiz
7 38' 06" Bjarne Riis 1995   Danmark
8 38' 20" Richard Virenque 1997   Frankrig

Note: Årene 2001 og 2004 fremgår ikke, da Lance Armstrongs etapesejre sidenhen er blevet annulleret.

EtapevindereRediger

År Navn Land Hold
2018 Geraint Thomas   Wales Team Sky
2015 Thibaut Pinot   Frankrig FDJ
2013 Christophe Riblon   Frankrig Ag2r-La Mondiale
2011 Pierre Rolland   Frankrig Team Europcar
2008 Carlos Sastre   Spanien Team CSC
2006 Fränk Schleck   Luxembourg Team CSC
2003 Iban Mayo   Spanien Euskaltel-Euskadi
1999 Giuseppe Guerini   Italien Team Telekom
1997 Marco Pantani   Italien Mercatone Uno
1995 Marco Pantani   Italien Carrera
1994 Roberto Conti   Italien
1992 Andrew Hampsten   USA Motorola
1991 Gianni Bugno   Italien
1990 Gianni Bugno   Italien
1989 Gert-Jan Theunisse   Holland PDM-Concorde
1988 Steven Rooks   Holland
1987 Federico Echave   Spanien Kelme
1986 Bernard Hinault   Frankrig La Vie Claire
1984 Luis Herrera   Colombia
1983 Peter Winnen   Holland
1982 Beat Breu   Schweiz
1981 Peter Winnen   Holland
1979* Joop Zoetemelk   Holland
1979* Joaquim Agostinho   Portugal
1978 Hennie Kuiper   Holland
1977 Hennie Kuiper   Holland
1976 Joop Zoetemelk   Holland
1952 Fausto Coppi   Italien

*I 1979 var der to afslutninger på l'Alpe d'Huez.

Note: Årene 2001 og 2004 fremgår ikke, da Lance Armstrongs etapesejre sidenhen er blevet annulleret.

Bjerget benyttes også ind i mellem i andre store cykelløb som Critérium du Dauphiné.

KildehenvisningerRediger

  1. ^ "alpedhueznet.com". Hentet 19. december 2018. 
  2. ^ a b c "uk.oisans.com, alpe-d-huez". Hentet 19. december 2018. 
  3. ^ "alpedhuez.com, winter resort". Hentet 5. februar 2019. 
  4. ^ "grenobleolympic, alpe-d-huez-bobsleigh". Hentet 19. december 2018. 
  5. ^ "skiresort.info, slope-length". Hentet 4. februar 2019. 
  6. ^ "edition.cnn.com, worlds-biggest-ski-areas". Hentet 4. februar 2019. 
  7. ^ "skisport.dk, alpedhuez". Hentet 12. december 2018. 
  8. ^ "uk.oisans.com, la-garde-en-oisans". Hentet 5. februar 2019. 
  9. ^ a b c d "uk.oisans.com, alpe-d-huez-ascent". Hentet 5. februar 2019. 
  10. ^ "freneydoisans.com, la-mine-de-lerpie". Hentet 13. februar 2019. 
  11. ^ "freneydoisans.com, mine-de-lerpie". Hentet 12. februar 2019. 
  12. ^ a b "interactiveresorts.co.uk, alpe-d-huez". Hentet 5. februar 2019. 
  13. ^ "pistehors.com, L-Alpe-D-Huez-History". Hentet 13. februar 2019. 
  14. ^ a b c "fresques.ina.fr/montagnes, le-cinquantenaire-de-l-alpe-d-huez". Hentet 13. februar 2019. 
  15. ^ "lagardeenoisans, constructionroute". Hentet 13. februar 2019. 
  16. ^ "voyages.topexpos.fr, grandes-dates-histoire-station". Hentet 13. februar 2019. 
  17. ^ "fresques.ina.fr". Hentet 13. februar 2019. 
  18. ^ "theguardian.com, tour-de-france-classic-mountain-climbs". Hentet 13. februar 2019. 
  19. ^ "france-montagnes.com, legendary-mountain-passes-and-climbs". Hentet 13. februar 2019. 
  20. ^ "bimbimbikes.com, destination-tips". Hentet 13. februar 2019. 
  21. ^ "cyclinglocations.com, alpe-dhuez". Hentet 19. december 2018. 
  22. ^ "letour.fr". Hentet 19. december 2018. 
  23. ^ "climbing-records.com, alpe-dhuez". Hentet 19. december 2018. 

Eksterne henvisningerRediger