Alpernes hovedkam

Alpernes hovedkam i Hohe Tauern, i området omkring Fuscherkarkopfes.

Alpernes hovedkam er den bjergkæde som dannes af Alpernes højeste bjergtoppe og -rygge. Den danner en bueformet linje fra Cadibonapasset ved Savona i Liguria via den franskitalienske grænse, Schweiz og Østrig til i nærheden af Wien. I store dele af dens forløb følger Alpernes hovedkam nationale grænser og vigtige vandskel.

Hovedkammens hydrologiRediger

 
Alpernes hovedvandskel.

Fra Witenwasserenstock (Gotthardmassivet) til Piz Lunghin (Albulagruppen) er Alpernes hovedkam sammenfallende med det europæiske hovedvandskel (NordsøenMiddelhavet, dvs. her RhôneRhinen). Vest for denne del udgør hovedkammen stort set vandskellet mellem Middel- og Adriaterhavet (resp. Rhône og Po). I Østalperne fortsætter hovedkammen først som vandskel mellem Adriater- og Sortehavet (resp. Adige og Inn), så som vandskel mellem forskellige bifloder til Donau (bl.a. Salzach, Drau, Enns og Mur).

Der findes flere andre markante kamme i Alperne som møder hovedkammen og kan betragtes som forgreninger af denne:

  • Bern-Alperne (op til 4.274 moh.) danner fortsættelsen af det europæiske hovedvandskel mod vest.
  • Kammen AlbulaSilvrettaVerwall (op til 3.418 moh.) danner fortsættelsen af det europæiske hovedvandskel mod nord.
  • Kammen De karniske AlperKarawanken (op til 2.780 moh.) udgør delvis en fortsættelse af vandskellet mellem Adriater- og Sortehavet.

Hovedkammens nationale grænserRediger

Alpernes hovedkam er i dag i store dele af sit forløb sammenfaldende med nationale grænser. Øst/syd for hovedkammen ligger hovedsagelig Italien. Vest/nord for hovedkammen ligger Frankrig, Schweiz og Østrig. Større og mindre undtagelser forekommer imidlertid mange steder, specielt i Schweiz (Ticino og Graubünden), som har store områder syd for hovedkammen. Til gengæld har Italien mindre områder nord for hovedkammen (bl.a. Livigno).

Det har ikke altid været sådan; Dagens situation er i en historisk sammenhæng nok så ung. Fra den tidlige middelalder til midten af 1800-tallet eksisterede der en række passtater, som kontrollerede sammenhængende territorier på begge sider af Alpernes hovedkam. De største af disse var Savoie, Det Schweiziske edsforbund, Graubünden og Tyrol. I disse stater var Alpernes hovedkam ikke noget skel, men tvært imod var transport over dens pas et vigtigt erhvervsgrundlag. Med undtagelse af Schweiz blev passtaterne ofret i de europæiske stormagters kamp om at oprette territorialstater. Disse var ikke interesseret i de kulturhistoriske enheder, men i formålstjenlige grænselinjer.

Hovedkammens geologiRediger

Alpernes hovedkam passerer (fra sydvest til nordøst) i Vestalperne gennem gnejszonen og centralmassiverne, og i Østalperne gennem Central-Alperne og de Nordlige kalkalper. Hovedkammen er dermed ikke kendetegnet ved nogle geologiske fællestræk, men må nærmere siges at være et kombineret resultat af tektoniske processer på den ene side og erosive tilfældigheder på den anden side.

Det findes også flere eksempler på bjergtoppe ved siden af Alpernes hovedkam som er højere end de nærmeste toppe i hovedkammen (Dauphiné-Alperne med bl.a. Barre des Écrins; Gran Paradiso og Gran Casse i De grajiske Alper; Ortlergruppa med bl.a. Ortler; Wildspitze i Ötztal-Alperne).

Tabellarisk oversigtRediger

Denne oversigt viser bjergkæderne som indgår i Alpernes hovedkam med et udvalg af vigtige toppe og pas.

Bjergkæde Vigtige bjergtoppe i hovedkammen[1] Vigtige bjergpas over hovedkammen[2] (Del)statsgrænse vandskel[3]
De liguriske Alper Punta Marguareis (2651) Tendapasset (1871)   LiguriaPiemonte   Det liguriske havPo
De maritime Alper Mont Clapier (3045), Monte Argentera (3297), Mont Tenibre (3032) Lombardapasset (2350), Larchepasset (1996)   FrankrigItalien   VarPo
De cottiske Alper Monviso (3841), Punta Ramiere (3303), Mont Thabor (3178) Montgenèvrepasset (1854), Mont Cenis-passet (2083)   FrankrigItalien   RhonePo
De grajiske Alper Pointe de Charbonnel (3760), Levanna (3619), Grande Sassière (3751) Lille St. Bernhard-pass (2188)   FrankrigItalien   RhonePo
Mont Blanc-massivet Mont Blanc (4811), Aiguille Verte (4122) Store St. Bernhard-pass (2469)   FrankrigItalien   RhonePo
Wallis-Alperne Matterhorn (4478), Dufourspitze (4634) Simplonpasset (2005)   SchweizItalien   RhonePo
Leonegruppen Monte Leone (3552) Nufenenpasset (2480)   SchweizItalien   RhonePo
Gotthardmassivet Pizzo Rotondo (3.192) St. Gotthard-passet (2.091), Lucmagnpasset (1914)   UriTicino   RhinenPo
Adula-Alperne Rheinwaldhorn (3.402), Pizzo Tambò (3279) San Bernardinopasset (2.065), Splügenpasset (2113)   GraubündenTicino   RhinenPo
Platta-Alperne Piz Platta (3.386) Settimopasset (2.310) RhinenPo
Albula-Alperne Piz Lunghin (2.780) Malojapasset (1.815)   (Graubünden  InnPo
Bernina-Alperne Piz Bernina (4.049) Berninapasset (2.328)   SchweizItalien   InnPo
Livigno-Alperne Cima di Campo (3.302) Foscagnopasset (2.291), Fuornpasset (2149)   (Lombardiet  InnPo
Sesvenna Piz Sesvenna (3.205) Reschenpasset (1.504)   SchweizItalien   InnAdige
Ötztal-Alperne Weißkugel (3.738), Similaun (3.599), Hochwilde (3.480) Timmelspasset (2.474)   ØstrigItalien   InnAdige
Stubai-Alperne Zuckerhütl (3.507), Wilder Freiger (3.419), Tribulaun (3.096) Brennerpasset (1.374)   ØstrigItalien   InnAdige
Zillertal Alperne Olperer (3.479), Hochfeiler (3510), Großer Löffler (3376) Birnlücke (2.665)   ØstrigItalien   InnAdige
Hohe Tauern Dreiherrenspitze (3.499), Großvenediger (3.666), Großglockner (3.798) Felber Tauern (2.481), Hochtor (2.576), Murtörl (2.260)   (Østrig  InnDrau
Niedere Tauern Weißeck (2.711), Hochgolling (2.862), Hochreichhart (2.416) Radstädter Tauern (1.738), Sölkpasset (1.788), Schoberpasset (849)   (Østrig  EnnsMur
Ennstal-Alperne Eisenerzer Reichenstein (2.165) Präbichlpasset (1.226)   (Steiermark  EnnsMur
Hochschwab-Alperne Hochschwab (2.277) Steirischer Seeberg (1.246)   (Steiermark  EnnsMur
Mürzsteg-Alperne Hohe Veitsch (1.981)   (Steiermark  EnnsMur
Rax-Schneeberg-Alperne Klosterwappen (2.076)   (Niederösterreich 

NoterRediger

  1. ^ Et udvalg af (høje og/eller kendte) toppe som ligger i hovedkammen. Tallene er højden i meter over havet.
  2. ^ Et udvalg af bjergpas som fører over hovedkammen. Det sidste (eller eneste) pas som er angivet for en bjergkæde, danner grænsen til næste bjergkæde. Tal er højder i meter over havet.
  3. ^ Angivet er floderne som hovedkammen danner vandskel mellem.
  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.