Ammerån er en flod i Strömsund og Ragunda kommuner i det nordøstlige Jämtland i Sverige. Floden, som er en biflod til Indalsälven, er kendt for sit gode fiskeri. Den egentlige Ammerån er omkring 70 kilometer lang og løber fra Hammerdalssjön (302 moh.) til udmundingen i Indalsälven nær landsbyen Ammer, 10 km. nordøst for Hammarstrand.

Ammerån.

Ammeråns to vigtigste tilløb er Storån og Öjån, hvoraf Storån regnes som hovedtilløb. Begge floder munder ud i Hammerdalssjön. Regnet fra Storåns kilde er Ammerån totalt 199 kilometer lang.[1] Af andre bifloder kan nævnes Halån, Borgan, Målån og Färsån. Ammeråns totale afvandingsområde er 3.098 km².[2]

Der har været planlagt vandkraftanlæg ved Ammerån , men protesterne blev store, og Ammerån er nu i stedet beskyttet mod vannkraftudbygning. Den del af floden som begynder ved Solbergsvattnet neden for Edeforsen og fortsætter 60 km nedstrøms er siden 2003 beskyttet som naturreservat.

Den største by i Ammeråns afvandingsområde er Hammerdal.

Noter redigér

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne artikel om Sveriges geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 

Koordinater: 63°09′15″N 16°13′05″Ø / 63.15417°N 16.21806°Ø / 63.15417; 16.21806