Ferskvandsfisk
Ferskvandsfisk lever i indre farvande, søer og floder, der er kendetegnet af en saltholdighed på mindre end 0,05%. 41% af alle kendte arter af fisk findes i ferskvand. For at overleve ferskvand har fisken brug for en række fysiologiske tilpasninger. Næsten alle ferskvandsfisk hører til benfisk (Osteichthyes). Af bruskagtige fisk (Chondrichthyes) lever nogle rokkearter i ferskvand. Der er kun få arter af hajer, der lejlighedsvis vandrer op i ferske områder af flodmundinger.
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/77/Scardinius_erythrophthalmus.jpg/220px-Scardinius_erythrophthalmus.jpg)
Mange ferskvandsfisk er gode spisefisk og fra Danmark kendes bl.a. gedde, laks, ørred, sandart og ål. Små farverige arter er ofte populære akvariefisk. Ferskvandfisk er den dominerende type fisk i akvakulturer rundt om i verden.
Fysiologi
redigérFerskvandsfisk adskiller sig fysiologisk fra saltvandsfisk, fordi den osmotiske balance mellem fiskene væv og de omgivende vand betyder at vandmolekyler har tendens til at diffundere ind i vævet. Ferskvandsfisk har derfor veludviklede nyrer for at genvinde salte fra kropsvæsker før udskillelse.
Levevis
redigér33 % af alle kendte arter fisk lever udelukkende i ferskvand. En del arter af ferskvandfisk har en højere salttolerance og kan leve i miljøer, hvor der også lever saltvandsfisk. Det kan være flodmundinger og mangrovemiljøer. F.eks. har gedden har en høj salttolerance og kan findes i brakvandsmiljøer. Disse fisk har ofte en gennemsnitsstørrelse der er højere end tilsvarende bestande i ferskvand. Nogle arter af fisk formerer sig i ferskvand, men lever det meste af deres voksne liv i havet. Disse benævnes anadrome fisk, og omfatter for eksempel laks og stør. Andre fiskearter starter livet i saltvand, men lever det meste af dele af deres voksne liv i ferskvand. Disse benævnes katadrome ferskvandsfisk og omfatter f.eks. ål.
Ferskvandsfisk i Danmark
redigérDanmark har mange søer og vandløb som er grundlag for en stor bestand af ferskvandsfisk. De dansker søer er ofte næringsrige og kan derfor understøtte en stor bestand.
Kilder/Henvisninger
redigér- Günther Sterba: Süßwasserfische der Welt. Urania Verlag, Stuttgart 1990, ISBN 3-332-00109-4