Ancona (1864)

Panserskibet Ancona var et skib i den fjerde og hidtil største klasse af panserskibe i den nye italienske marine, der blev skabt, da Italien blev samlet i 1861. Værftskapaciteten i Italien var begrænset, så marinen måtte gøre brug af udenlandske værfter. De fire skibe i Regina Maria Pia-klassen blev derfor bygget i Frankrig, der var et foregangsland for panserskibsbygning, og marinen fik moderne konstruktioner med jernskrog, der alle holdt i 40 år eller mere. Skibet var opkaldt efter byen Ancona, der blev erobret af tropper fra kongeriget Sardinien i september 1860 i en aktion, hvor også kongerigets flåde spillede en vigtig rolle.

Ancona
Ancona fotograferet ved Napoli i 1870.
Klasse
Type	Panserskib
Klasse	Regina Maria Pia-klassen
Søsterskibe	Regina Maria Pia, San Martino, Castelfidardo
Historie
Værft	Arman, Bordeaux, Frankrig
Påbegyndt	11. august 1862
Søsat	17. oktober 1864
Taget i brug	April 1866
Udgået	1903
Skæbne	Ophugget
Tekniske data
Deplacement	4.157 t.
Længde	76,0 m
Bredde	15,2 m
Dybgang	6,4 m
Fremdrift	Maskineri: 2.548 HK. Sejl: tre-mastet skonnert, senere tre-mastet bark.
Fart	Maskine: 13,7 knob
Rækkevidde	2.600 sømil ved 10 knob
Panser	120 mm støbejern
Besætning	480
Artilleri	4 styk 20,3 cm riflede forladere 22 styk 16,4 cm riflede forladere ca. 1871: 2 styk 25,4 cm riflede forladere 8 styk 20,3 cm riflede forladere ca. 1880: 2 styk 22,0 cm riflede 9 styk 20,3 cm riflede senere: 8 styk 15,2 cm riflede 6 styk 12 cm riflede 4 styk 57 mm hurtigtskydende 2 styk 37 mm revolverkanoner
Torpedoer	Tre torpedoapparater ved sidste omarmering

For alternative betydninger, se Ancona (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ancona)

Ancona og dens søstre fik efter en større ombygning sat kanoner op, der pegede for- og agterud. Til gengæld blev der fjernet panser i begge ender.

Tjeneste

Ancona deltog lige som de øvrige italienske panserskibe i slaget ved Lissa mod den østrigske flåde i juli 1866. Skibet lå som nummer tre i den forreste 2. division af den italienske flåde, efter Castelfidardo. Da admiral Persano – uden at signalere – valgte at skifte flagskib, kom 2. division langt foran de øvrige italienske skibe, og fik ingen indflydelse på slaget.

Efter krigen mod Østrig fik skibet nyt artilleri i tre omgange. I 1888-90 blev det ombygget for sidste gang, og fik ved den lejlighed rigningen erstattet af militærmaster. Ancona udgik i 1903.

Litteratur

• Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905, (Conway Maritime Press, London, 1979), ISBN 0-85177-133-5
• Otto Lybeck, Allmän Sjökrigshistoria, Bind 1: 1853-1914, Stockholm 1919.