Anders Fogh Jensen

Stop hand nuvola.svgDenne side er foreslået omskrevet
– da en skribent har vurderet at indholdet ser ud til at være skrevet af en person, der må formodes ikke at kunne holde et neutralt synspunkt i sin vurdering af artiklens indhold og/eller relevans. Læs mere om hvilke typer af artikler, du normalt skal afholde dig fra at skrive hér: Typer af selvbiografier.
Stop hand nuvola.svgDenne side er foreslået omskrevet
– da en skribent har vurderet at den virker reklamerende snarere end havende encyklopædisk indhold.
Se evt. nærmere begrundelse på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

Anders Fogh Jensen (født 13. maj 1973)[1] er en dansk filosof, forfatter og foredragsholder. Han er cand. phil. i filosofi fra Odense Universitet, Licencié en philosophie og Diplomé d’Etudes Approfondies fra Université de Paris I, Panthéon-Sorbonne og Ph.D. fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet

Anders Fogh Jensen
Født 13. maj 1973 (47 år)
Nationalitet Danmark Dansk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Københavns Universitet,
Syddansk Universitet OdenseRediger på Wikidata
Beskæftigelse FilosofRediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
http://filosoffen.dk
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Fogh Jensen er selvstændig filosof, han holder foredrag, filosofiske saloner, samtaler og kurser samt skriver bøger, artikler og essays. I sine foredrag tilbyder Fogh Jensen en filosofisk vinkling af grundlæggende temaer som f.eks. mytologi og kærlighed, såvel som tidens tendenser som f.eks. inklusion og innovation. Fogh Jensen deltager ofte i den offentlige debat med et filosofisk blik på vores samtid, særligt i P1, Radio24syv og DR2 og i dagspressen i øvrigt. Han har tidligere været ansat i en række eksterne lektorater på AU, KU, SDU og CBS, som amanuensis på KU, som adjunkt på professionshøjskolen Metropol, undervist i filosofi på Borups Højskole, og var fra 2018 til 2019 forstander på Vestjyllands Højskole[2][3] .

Forskning og filosofiske temaerRediger

I sin forskning har Fogh Jensen blandt andet beskæftiget sig med sproget, dets former, billeder og grænser (Metaforens magt), magt-, styrings- og organiseringsformer i grænsefeltet mellem filosofi og sociologi  (i bøgerne Mellem ting – Foucaults filosofi, Epi-demos, Projektmennesket, Projektsamfundet) og har også behandlet livsfilosofiske spørgsmål (bl.a. i bogen Hvordan skal jeg leve mit liv, Kierkegaard?). I sin seneste bog, Pseudoarbejde, som er skrevet sammen med antropolog Dennis Nørmark, anfægter han det moderne arbejdslivs udformning, hvor meningsløse kurser, powerpoint-præsentationer og overflødig kommunikation truer med i større og større grad at fjerne fokus fra de vigtige kerneopgaver. Han har derudover i samarbejde med Mammutteatret skrevet teaterstykket Kapitalen (2004) og under instruktør Jon Skulberg været medforfatter til teaterstykket Forestillingen om en historie (2014). Ydermere har han skrevet teaterstykket De danser alene (2017), som handler om en ung kvindes udfordringer i projektsamfundets løse forbindelser og konstante krav til omstilling.

I 2002 anlagde Fogh Jensen Filosoffen.dk som samlingspunkt for sit filosofiske arbejde. På Filosoffen.dk ses, høres, læses og podcastes Fogh Jensens filosofiske arbejder, ligesom man kan læse om filosoffens øvrige virke, herunder samtaler, foredrag, filosofiske saloner, dannelsesrejser og filosofisk konfirmation.

Pseudoarbejde

I samarbejde med antropolog Dennis Nørmark beskriver Fogh Jensen bogen Pseudoarbejde (2018), hvordan enormt mange mennesker oplever at have og udføre pseudoarbejde, og forfatterne udfordrer og opfordrer til et opgør med den måde vi tænker og organiserer arbejde på i dag. De stiller spørgsmålet, hvordan fik vi travlt med at lave ingenting? Med afsæt i de forventninger som indflydelsesrige intellektuelle i starten af det 20. århundrede, såsom økonomen John Maynard Keynes og filosoffen Bertrand Russel, havde til fremtidens samfund, stiller Fogh Jensen, Nørmark og alle de mange mennesker de interviewer i bogen fra kommunikationsmedarbejderen over toplederen til overlægen sig undrende overfor, hvor vi faktisk er nået til. Overraskende, for os nu, regnede disse intellektuelle med, og var faktisk dybt bekymrede for, at vi i dag ikke ville have arbejde nok – hvad skulle give mening til og være det centrale i livet, når nu teknologiske fremstød ville tage næsten al samfundsnødvendigt arbejde af vores hænder? For dem var det ikke work-life-balance, men derimod den omsiggribende udløste fritid, som skulle forstås som fremtidens alvorligste samfundsudfordring. En del af forklaringen på denne mærkværdige og manglende udvikling skal i Fogh Jensens og Nørmarks analyse findes i fænomenet pseudoarbejde. Pseudoarbejde er ikke dovenskab, ikke driveri og mere end både såkaldt tomt arbejde og bullshitarbejde, og det er det, som har gjort os travle med at lave ingenting i sine mange manifestationer fra håbløse IT-systemer til overflødige virksomhedspolitikker og unødvendig kontrol.

Hvordan skal jeg leve mit liv?

Anders Fogh Jensens idé om filosofi er forankret i det princip, at filosofi altid (også) må handle om det levede liv i alle sine aspekter. Fogh Jensen arbejder således ud fra en præmis om, at al væsentlig filosofi er livsfilosofi, og det handler for ham om at hjælpe mennesker med at tænke bedre for at leve bedre. Filosofi skal i den henseende være et arbejde, der ikke respekterer uddifferentieringen i enkeltvidenskaber, og derfor f.eks. ikke ser fænomener som specielt sociale, psykiske eller antropologiske. Spørgsmålet om, hvordan man skal leve sit liv har dermed også spillet en central rolle i Fogh Jensens filosofiske foretagende. Senest har Fogh Jensen kastet sig ud i at skrive en serie af bøger, hvor han lader forskellige filosoffer besvare dette spørgsmål. Den første bog i serien, Hvordan skal jeg leve mit liv, Kierkegaard? udkom i 2013. Spørgsmålet om livets mening forbeholder Anders Fogh Jensen imidlertid ikke blot afdøde filosoffer, men diskuterer med kendte danskere som vært for Politikens ”Filosofisk talkshow”, ligesom han holder samtalesaloner over livsfilosofiske emner og tilbyder filosofiske samtaler.

Projektsamfundet

At spørge til, hvordan det er at leve som menneske, involverer selvsagt at spørge til, hvordan vor tids menneske lever sit liv. I bøgerne Projektsamfundet (2009), Projektmennesket (2009) (The Project Society, 2012) søger Fogh Jensen at beskrive det nutidige menneskes vilkår som et projektsamfund. Projektsamfundet er en samtidsdiagnose, som søger at karakterisere det samfund, der opstår ved overskridelse af det, filosoffen Michel Foucault beskrev som disciplinsamfundet. Med andre ord er Projektsamfundet et bud på, hvori det postdisciplinære samfund består, som kan give en forklaring på, hvorfor der er projekter alle steder. Gennem en analyse af de synkrone forandringer, som er sket inden for fodboldsystemer, pardannelse, dans, sport, virksomhedsledelse, arkitektur, socialforvaltning, pædagogik, sygdomsbekæmpelse og krigsførelse tegner Fogh Jensen et billede af det postdisciplinære samfund som et samfund, hvor det projektære er trængt langt ind i alle livets områder. Livet i projektsamfundet er præget af ad hoc-løsninger, udsættelser, aflysninger, midlertidighed, uvidenhed, utryghed, uophørlig begejstring og fravær af klare rammer og forventninger, men også af engagement og lystfulde udkast til fremtiden. Projektmennesket må fylde rammerne ud selv, det må udkaste og fremkaste (pro-jektere). Det må for at kunne begå sig kunne tage initiativ og ansvar, være fleksibelt, omstillingsparat og have gode sociale kompetencer, men også have is i maven og være klar til intet at forvente. I sine bøger viser Fogh Jensen, at sådanne projektliv medfører nye former for systemnedbrud, nye patologier og nye kompensationsformer.

Filosofi og mytologi 

Fogh Jensen udkastede i 2009 sit eget projekt, som handler om mytologi. Projektet her rækker ud over det samtidsdiagnostiske og forsøger via myterne at indfange de menneskelige betingelser og retningerne for gode liv. Fogh Jensen læser myterne som livsvisdom overleveret fra tidligere generationer, der på samme tid har en historisk opkomst og et universaltmenneskeligt præg. Den livsvisdom, der er opsparet i myterne, handler bl.a. om forholdet mellem menneske og kosmos, om hvad det vil sige at være menneske og om, hvordan man bedst lever sit liv. Fogh Jensen ønsker indenfor filosofien at bryde med den opfattelse, at mytologi og rationalitet står i skarp modsætning til hinanden; overgangen fra mytos til logos er ikke et radikalt eller pludseligt skifte, og filosofiens fødsel markerer således ikke et brud med den mytiske verdensforståelse, men et forsøg på at bringe den på begrebets form. Den filosofiske analyse af myterne bør derfor operere før en skelnen mellem filosofi, psykoanalyse, psykologi og terapi. Det handler om at se myterne som kollektive billeder og råd, og om at forstå, hvordan myten er tilstede i ethvert liv, hvad enten det er bevidst eller ej. Fra 2011 har Fogh Jensen i sin beskæftigelse med myter bl.a. fokuseret på kærlighedens historie for at undersøge, hvilke billeder vi gør os af kærligheden, hvor de kommer fra, og hvordan de virker.

Metaforens magt

Beslægtet med studiet af de kollektive myter er studiet af de kollektive billeder, hverdagssprogets billeder. Anders Fogh Jensens forskning drejede sig i begyndelsen om sproget, dets former, billeder og grænser. Han udgav i 2001 bogen Metaforens magt, Fantasiens fostre og fornuftens fødsler, som i forlængelse af den kognitive semantik og lingvistik søger at vise hverdagssprogets metafortæthed. Blikket på sprogets billedformer suppleres i Metaforens magt med et magtaspekt, således at sprogets billederformer både anskues som det, der muliggør mange udtryk, men også leder os ind i forskellige rationaliteter. Fogh Jensen udviklede i forlængelse heraf ved neologismen ”metaforologik” til at belyse det væv af imagination og rationalitet – af billedvanthed og tankevanthed – som en metafor anslår, når den frem-stiller et emne. Metaforologik handler om at undersøge, hvordan forskellige metaforer siger noget forskelligt om verden, og Fogh Jensen har i den sammenhæng undersøgt, hvordan nogle af dagligdagens metaforer spiller ind på vores udlægning og omgang med verden. F.eks. viser Fogh Jensen, hvordan den allestedsnærværende ressourcemetaforik baner vejen for økonomisk rationalitet, og får det til at virke fornuftigt at tænke mennesker, tid, relationer, engagement, fortid, kunst, kreativitet og alt muligt andet som ressourcer, der må administreres og investeres med henblik på optimalt udbytte.  

Fransk filosofi

Fogh Jensen er specialiseret i det 20. århundredes franske filosofi, navnlig strukturalismen og dens efterfølgere i det 20. århundredes sidste tredjedel. Fogh Jensens sprogfilosofiske forehavender såvel som hans samtidsdiagnoser baserer sig på et studie af den franske filosof og idéhistoriker Michel Foucault. Dette studie er mundet ud i bogen, Mellem ting, Foucaults filosofi (2005), der genudkom i 2013 i en 2. revideret udgave, samt i forord til Foucaults bøger på dansk, Galskabens historie og Overvågning og straf. I forlængelse heraf udgav Fogh Jensen i samarbejde med maleren Rasmus Svarre i 2006 en letlæselig introduktion til Michel Foucault og Pierre Bourdieu, Magtens kartografi, Foucault og Bourdieu.

BibliografiRediger

  • 2020 Pseudolabour: How We Ended Up Being Busy Doing Nothing. Gyldendal. Med antropolog Dennis Nørmark som medforfatter.
  • 2018 Pseudoarbejde: Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting. Gyldendal. 294 sider. Med antropolog Dennis Nørmark som medforfatter.
  • 2013 Hvordan skal jeg leve mit liv, Kierkegaard? København: Akademisk forlag. 169 sider.
  • 2012 The Project Society Aarhus: University Press Aarhus. 148 sider.
  • 2011 Epi-demos. En lille bog om store epidemier Forlaget København: Forlaget THP. 110 sider.
  • 2009 Projektmennesket Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. 148 sider.
  • 2009 Projektsamfundet Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. 385 sider.
  • 2006 Magtens kartografi. Foucault og Bourdieu København: Unge pædagoger. 152 sider.
  • 2005 & 2013 Mellem ting. Foucaults filosofi Frederiksberg: Det lille forlag. 352 sider / Forlaget THP.
  • 2001 Metaforens magt. Fantasiens fostre og fornuftens fødsler Århus: Modtryk. 252 sider.

Artikler (Peer reviewed)Rediger

  • 2016 Jensen, A., Thuesen, C., & Geraldi, J. (2016): “The projectification of everything: Projects as a human condition.” in Project Management Journal, 47(3); pp.21-34.
  • 2017 "Forvandlingen" forord til Jobs bog. København: Bibelselskabet

Udvalgte artikler (eneforfatter)Rediger

  • 2013 ”Gevangenis, kerke, voetbalveld. Of hoe de maatschppij én projectmaatschappij is geworden.” Mechelen: Contour, 2013.
  • 2013 ”Prison, Church, Football pitch. Or how society became a project society.” Mechelen: Contour, 2013.
  • 2013 ”Tale der virker. Godt” ” in Modersmålselskabets årbog 2013: Ord til anden.
  • 2013 ”Filosofi er et liv” in Grundbog i anvendt filosofi Aalborg: Mindspace.
  • 2012 ”Odysseus gave” in Skal livet ligne en slutspurt? Aarhus: Klim.
  • 2011 ”Kapitalisme og kritik. Boltanski & Chiapello” in Venstrefløjens nye tænkere., Århus: Slagmark.
  • 2010 ”Om samling og glemsel” in Kaspar Bonnen: Samling Odense: Brandts Klædefabrik.
  • 2004 ”Befrielsens styresystem” in Dalager og Jørgensen (red.): Tid til respekt, København: Socialpolitisk forlag.
  • 2003 ”Indledning” in Michel Foucault: Galskabens historie. Frederiksberg: Det lille forlag.
  • 2002 ”Indledning” in Michel Foucault: Overvågning og straf. Frederiksberg: Det lille forlag.

Udvalgte foredrag og medieindslagRediger

  • The Project Society (DR2 Deadline)
  • The Meaning of Life (DR2)
  • Longing
  • Fragmentation
  • Education/Bildung
  • The Project Society
  • Mythology
  • The History of Love
  • Kierkegaard – How Should I Live My Life
  • Foucault – Systems of Thought
  • Nietzsche – Philosophy of Life

ReferencerRediger

  1. ^ CV - Anders Fogh Jensen, filosoffen.dk, hentet 17. oktober 2019. 
  2. ^ Sebastian Andreasen Rasch (8. januar 2019), Filosof som forstander på Vestjyllands Højskole: - Jeg havde provinslængsel, TV Midtvest, hentet 17. oktober 2019. 
  3. ^ Forstander Anders Fogh Jensen har opsagt sin stilling på Vestjyllands Højskole, vestjyllandshojskole.dk, 9. maj 2019, hentet 17. oktober 2019. 
  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisningerRediger