Åbn hovedmenuen

André Bettencourt

fransk diplomat og politiker
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

André Bettencourt (21. april 1919 i Saint-Maurice-d'Ételan19. november 2007 i Neilly-sur-Seine) var en fransk politiker, der var minister under Pierre Mendès-France og Charles de Gaulle og hædret for sin indsats i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig. Bettencourt blev hædret med Croix de Guerre og slået til ridder af Æreslegionen.

André Bettencourt
André Bettencourt (1967).jpg
Udenrigsminister
Embedsperiode
15. marts 1973 – 2. april 1973
Præsident Georges Pompidou
Premierminister Pierre Messmer
Foregående Maurice Schumann
Efterfulgt af Michel Jobert
Personlige detaljer
Født 21. april 1919
Saint-Maurice-d'Ételan, Frankrig
Død 19. november 2007 (88 år)
Neuilly-sur-Seine, Frankrig
Gravsted cimetière ancien de Neuilly-sur-Seine
Politisk parti Républicains indépendants, Centre national des indépendants et paysans
Ægtefælle Liliane Bettencourt (1950-2007)
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

I sin ungdom var Bettencourt medlem af den højreekstremistiske gruppering La Cagoule, der modtog økonomisk støtte af Eugène Schueller, grundlæggeren af L'Oréal. Derudover skrev han fra 1940 til 1942 antisemitiske artikler i den nazistisk finansierede avis La Terre Française. I efterkrigstiden blev han medlem af det liberal-konservative Républicains indépendants. Han var i en kort periode i 1968 minister for post og telekommunikation og blev derefter industriminister. Han sad frem til 1969. 1970-1971 var han kulturminister og endelig i foråret 1973 udenrigsminister; dog var han kun på posten i to uger. Fra 1974 til 1981 var han formand for regionsrådet i Haute-Normandie og fra 1965 til 1981 tillige borgmester i Saint-Maurice-d'Etelan.

Bettencourt blev i 1950 gift med Schuellers datter, Liliane, der i dag er hovedaktionær i L'Oréal og en af verdens rigeste kvinder. Parret fik en datter, Françoise Bettencourt Meyers, der i dag er bestyrelsesmedlem i L'Oréal.