Ane Riel

dansk skønlitterær forfatter

Ane Riel (født Ane Brahm Lauritsen, 25. september 1971 i Aarhus[1]) er en dansk skønlitterær forfatter.[2]

Ane Riel
Født Ane Brahm Lauritsen Rediger på Wikidata
25. september 1971 (50 år) Rediger på Wikidata
Aarhus, Danmark Rediger på Wikidata
Mor Mette Brahm Lauritsen Rediger på Wikidata
Ægtefælle Alex Riel (fra 2002) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Aarhus Universitet Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Børnebogsforfatter, romanforfatter Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Harald Mogensen-prisen (2016),
Det Danske Kriminalakademis debutantpris (2014),
Glasnøglen (2016),
Niels-prisen (2016) Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Ane Riels hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hun har skrevet romanerne Slagteren i Liseleje (2013), Harpiks (2015), Bæst (2019) og Urværk (2021). For disse har Ane Riel vundet syv priser og været nomineret til tolv. Inden hun blev romanforfatter, udgav Riel en række børnebøger, herunder skolebøger om malerkunst, arkitektur og kunstneren Storm P.

Hendes fire romaner er alle skrevet og udgivet som skønlitterære værker.[3] De to første romaner har dog det tilfælles, at de samtidig blev budt indenfor og præmieret af krimigenren.

Debutromanen Slagteren i Liseleje (2013) blev således tildelt Det danske kriminalakademis debutantpris i 2014. Herefter blev den solgt til Tyskland og Norge. Bogen udkom oprindeligt på forlaget Tiderne Skifter, og i 2019 blev den genudgivet på Lindhardt og Ringhof.

Det var med efterfølgeren Harpiks, at Riel for alvor trådte ind på den litterære scene og gjorde sig bemærket ud over landets grænser.

Harpiks (2015) er solgt til foreløbig 30 lande bl.a. Tyskland, England, Frankrig, Spanien, Polen og Kina. Romanen har vundet en række danske og udenlandske priser (se listen nedenfor) – herunder Glasnøglen, som gives for Skandinaviens bedste spændingsroman, samt Gulllkulen og Den Gyllene Kofoten. Aviser som The Telegraph, The Daily Express og The Guardian har alle haft den på deres liste over årets bedste bøger.[4][5][6]

Ligesom forgængeren udkom Harpiks oprindeligt på forlaget Tiderne Skifter og blev genudgivet på Lindhardt og Ringhof i 2019 – og igen blev begge bøger udgivet som skønlitterære romaner.

Harpiks danner endvidere forlæg til en biograffilm med bl.a. Peter Plaugborg, Ghita Nørby og Sofie Gråbøl på rollelisten. Filmen er instrueret af Daniel Borgman og produceret af Zentropa og Adomeit Film. Den havde verdenspremiere på Toronto Film Festival i 2019.[7]

Riels tredje roman, Bæst, udkom i efteråret 2019. Dette er en episk roman med referencer til bl.a. John Steinbecks forfatterskab. Bæst er solgt til foreløbig seks lande lande og har desuden været nomineret til to priser i henholdsvis Danmark og Holland. I 2020 var Beest (Bæst) blandt sommerens tre bedste bøger ifølge den belgiske avis De Standaard.[8]

Urværk, Ane Riels fjerde skønlitterære roman, udkom den 3. juni 2021 på Lindhardt og Ringhof. Den er solgt til udgivelse i flere lande og foreløbig udkommet på hollandsk. [9]

Riel er datter af illustrator Mette Brahm Lauritsen[10] og advokat Poul H. Lauritsen. Hun er gift med jazzmusikeren Alex Riel.[1]

BibliografiRediger

ROMANER:

  • Slagteren i Liseleje2013
  • Harpiks2015
  • Bæst – 2019
  • Urværk – 2021

BØRNEBØGER:

  • Ind i maleriet1995
  • Arkitektur - værd at kigge efter! 1996
  • Storm P. – Indenfor og udenfor – 1998
  • Da mor og far blev skilt, sammen med Mette Brahm Lauritsen – 2000
  • Ferie med gys, sammen med Mette Brahm Lauritsen – 2000
  • Sylfeden - et balleteventyr, sammen med Mette Brahm Lauritsen – 2001
  • Da Mikkel fik en ny familie, sammen med Mette Brahm Lauritsen – 2002
  • Vild med Julie, sammen med Mette Brahm Lauritsen – 2003
  • Sig ja, Julie!, sammen med Mette Brahm Lauritsen – 2005

PriserRediger

Modtagne priser:

Nomineringer:

  • 2020; Nomineret til The Dublin International Literary Award (Int) – med Harpiks (Resin)[17]
  • 2020; Nomineret til Martha Prisen / Danskernes yndlingsforfatter (DK) – med Bæst[18]
  • 2020; Nomineret til The ThrillZone Award (NL) – med Bæst (Beest) [19]
  • 2019; Shortlisted til The Petrona Award (UK) – med Harpiks (Resin)[20]
  • 2016; Nomineret til Læsernes Bogpris (DK) – med Harpiks[21]
  • 2016; Finalist til DR Romanprisen (DK) – med Harpiks[22]

NoterRediger

  1. ^ a b "Ane Riel". forfatterweb.dk. 2014. Hentet 13. marts 2018.
  2. ^ Dansk Forfatterforening (Danish Authors' Society)
  3. ^ Ane Riel på Bibliotek.dk (Portal for all Danish libraries)
  4. ^ The Guardian: Best books of 2018
  5. ^ https://www.telegraph.co.uk/books/what-to-read/crime-fiction-best-novels-2018/
  6. ^ https://www.crimetime.co.uk/bestofyear2018/
  7. ^ https://www.nordiskfilm.com/zentropa-og-adomeit-films-stjernebesatte-danske-film-harpiks-udtaget-til-toronto-international-film
  8. ^ https://www.standaard.be/cnt/dmf20200702_97618313
  9. ^ https://aneriel.dk/nyheder/
  10. ^ "Ane Riel (f. 1971)". litteraturpriser.dk. Hentet 13. marts 2018.
  11. ^ http://www.litteraturpriser.dk/aut/RAneRiel.htm
  12. ^ https://www.litteraturpriser.dk/dka.htm
  13. ^ https://www.krimimessen.dk/ane-riel-vinder-glasnoeglen-2016.html
  14. ^ https://sv.wikipedia.org/wiki/Svenska_Deckarakademin
  15. ^ https://bok365.no/artikkel/gullkulen-til-ane-riel/
  16. ^ https://www.thrillzone.nl/wp-content/uploads/2019/12/ThrillZone-Juryrapport-Beste-Vertaalde-Thriller-2019-1.pdf (Webside ikke længere tilgængelig)
  17. ^ https://dublinliteraryaward.ie/
  18. ^ https://www.bog-ide.dk/boeger/martha-prisen
  19. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 4. december 2020. Hentet 5. marts 2021.
  20. ^ http://www.petronaaward.co.uk/2019/
  21. ^ https://www.db.dk/l%C3%A6sernes-bogpris-2016
  22. ^ Finalister til DR Romanprisen 2016

Eksterne linksRediger

 Spire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.