Anita Kulcsár
Anita Kulcsár (født 2. oktober 1976 i Szerencs, død 19. januar 2005 i Dunaújváros) var en ungarsk håndboldspiller, der blandt andet var med til at blive europamester i år 2000 og var verdens bedste kvindelige håndboldspiller i 2004. Hun var stregspiller.
Anita Kulcsár | |
---|---|
Født | 2. oktober 1976 Szerencs, Ungarn |
Død | 19. januar 2005 (28 år) Velence, Ungarn |
Dødsårsag | Trafikulykke |
Gravsted | Nádorvárosi köztemető[1] |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Håndboldspiller |
Deltog i | sommer-OL 2000, sommer-OL 2004 |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Verdens bedste håndboldspiller (2004) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Håndboldkarriere
redigérKlub
redigérEfter at have spillet i en mindre klub kom Kulcsár i 1995 til Győr, hvor hun var med til at komme i EHF Cup-finalen, hvor holdet dog tabte til danske Viborg HK. I 2001 skiftede hun til Cornexi-Alcoa, inden hun i 2004 skiftede til Dunaferr NK. Hun spillede også med Cornexi og Dunaferr i forskellige europæiske turneringer.[2]
Landshold
redigérKulcsár spillede på det ungarske landshold fra 1996 og var med til at vinde bronze ved EM 1998, guld ved EM 2000, sølv ved VM 2003 og bronze ved EM 2004.
Ved OL 2000 i Sydney var hun med på Ungarns hold, der blev nummer to i indledende runde efter Sydkorea. Derpå vandt de over Østrig i kvartfinalen efter ekstra spilletid, men vandt så sikkert over de regerende verdensmestre fra Norge i semifinalen, inden det blev til et møde med OL-mestrene fra 1996, Danmark, i finalen. Midt i anden halvleg førte Ungarn med seks mål, men derpå scorede Danmark seks mål i træk, og efter udligningen så danskerne sig ikke tilbage og genvandt guldet efter finalesejr på 31-27.[3] Kulcsár var også med ved OL 2004 i Athen, hvor ungarerne blev nummer fem.[4]
Hun nåede i alt 165 A-landsholdskampe, hvor hun scorede 402 mål.[5]
Død
redigérKulcsár døde i en trafikulykke, da hun på vej til træning skred af en isglat vej og kørte ind i et træ. Bilen brød i brand, og hun døde på ulykkesstedet.[6][5]
Hun blev posthumt valgt som verdens bedste kvindelige håndboldspiller for 2004.[7] Siden hendes død afholdt byen Dunaújváros, hvor hendes klub, Dunaferr, holder til, i flere år en håndboldmindeturnering i hendes navn.[8]
Meritter
redigérReferencer
redigér- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Anita Kaldine Kulcsar, eurohandball.com, hentet 24. oktober 2024
- ^ Handball, Women, olympedia.org, hentet 24. oktober 2024
- ^ Anita Kulcsár, olympedia.org, hentet 24. oktober 2024
- ^ a b Thomsen, Philip (19. januar 2005), "Håndboldstjerne død efter bilulykke", Ekstra Bladet, hentet 24. oktober 2024
- ^ "Kulcsar døde i bilulykke", Aftenposten, 29. maj 2013, hentet 24. oktober 2024
- ^ All the previous World Handball Players, ihf.info, hentet 24. oktober 2024
- ^ Kulcsár Anita emléktorna programja (ungarsk), kulcsaranita.hu, hentet 24. oktober 2024
Eksterne henvisninger
redigér- Anita Kulcsárs profil på Olympics.com (engelsk)
- Anita Kulcsárs profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- Anita Kulcsárs profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Anita Kulcsárs profil på Olympedia (engelsk)
- Anita Kulcsárs profil hos Det Europæiske Håndboldforbund (engelsk)