Anna Thygesen (født 31. januar 1965 i Lystrup ved Aarhus) er en dansk erhvervskvinde, der i dag er indehaver af PR-bureauet WeDo Communication.

Anna Thygesen
Født 31. januar 1965 (59 år)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Aarhus Katedralskole (til 1983),
Århus Købmandsskole (til 1994),
Handelshøjskolen, Aarhus Universitet (til 1988) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Forretningsperson Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Thygesen blev student fra Århus Katedralskole i 1983 og efterfølgende korrespondent i spansk og engelsk fra Handelshøjskolen i Aarhus i 1988. I 1994 blev hun akademiøkonom fra Århus Købmandsskole.

Hun arbejdede indtil 1993 som salgschef hos Milliken Danmark, derefter i en lignende stilling hos Sophus Berendsen Textil Service. Fra 1996 var hun administrerende direktør for Kurt Thorsen España, der på et tidspunkt optog et byggelån på 840 mio. kr. i den spanske bank Banco Bilbao Vizcaya. Rollen som direktør for Thorsens spanske projekter gav Thygesen betydelig medieomtale, da den såkaldte PFA-skandale kom for retten i 2000. Som daværende kæreste med Kurt Thorsen var Anna Thygesen kronvidne i sagen. Det kom frem, at banklånet var opnået på falske garantier fra PFA, hvilket både fældede Kurt Thorsen og PFA-direktør Rasmus Trads.

Efter PFA-sagen blev Thygesen chef for det danske modefirma REDGREENs aktivteter i Holland, fra 2002 var hun salgs- og marketingschef for Sejl & Spis, og fra 2004 i en periode programmedarbejder hos Strix. Hun holder i dag diverse og tilbyder rådgivning indenfor forretningsudvikling og kommunikation.[1]

Hun deltog i Varm på is i 2008.

Bibliografi redigér

Referencer redigér

  1. ^ Foredragseksperten.dk: Når kvinder sælger – mere Arkiveret 8. september 2014 hos Wayback Machine

Eksterne henvisninger redigér

 Artiklen om Anna Thygesen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.