Anne Katrin Sjølie

Anne Katrin Sjølie (30. november 1943 i Gävle19. januar 2013[1]) var en dansk øjenlæge, dr.med. og professor.

Anne Katrin Sjølie
Født 30. november 1943 Rediger på Wikidata
Død 19. januar 2013 (69 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Fagbogsforfatter Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Syddansk Universitet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Sjølie var født i Sverige og voksede op i Norge. I 1964 kom hun til København for at begynde på medicinstudiet og blev cand. med. 1971. Hun forskede i øjets sygdomme, fysiologi og anatomi og påviste i sin banebrydende doktordisputats fra 1985, Ocular complications in insulin treated diabetes mellitus. An epidemiological study, at henved 30 procent af alle diabetes-1-patienter ville blive blinde som konsekvens af sukkersygen. Hun fortsatte kampen mod blindhed som formand for Dansk Oftalmologisk Selskab og som bestyrelsesmedlem i European Association for Diabetic Eye Complications.

I 1984 blev hun overlæge ved Odense Universitetshospital og blev senere professor sammesteds. Fra Velux Fonden modtog hun 5 mio. kr. til "Femårig forskningsindsats vedrørende forebyggelse af blindhed og synstab ved sygdomme i nethinden".

Hun var medforfatter til lærebogen Praktisk oftalmologiGads Forlag.

Kilder redigér

Eksterne henvisninger redigér