Annette Just

dansk politiker

Annette Just, født Islef (født 27. juni 1947) er en dansk politiker, der var medlem af Folketinget fra 8. september 1987 til 10. marts 1998, valgt for Fremskridtspartiet i Vejle Amtskreds og Østre Storkreds. Hun blev i 1985 den første kvindelige partiformand for et af Folketingets partier.

Annette Just
Født27. juni 1947 (77 år)
Politisk partiFremskridtspartiet Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem afEuroparådets Parlamentariske Forsamling Rediger på Wikidata
BeskæftigelsePolitiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hun er datter af ingeniør Christian Islef og Grete Islef. Just var aktiv i Kvindeligt Flyvekorps 1965-1967 og i Hjemmeværnet 1965-1983. Hun arbejdede som proprietær 1970-1989 på Eliseholm i Vejle.

Hun gik ind i politik i 1978, da hun blev valgt til Jelling Kommunalbestyrelse. Her sad hun til 1989. Internt i Fremskridtspartiet var hun formand for partiets lokalforening i Jelling 1979-1983 og for partiets landsorganisation fra 1985 til 1987. Hun blev opstillet til Folketinget første gang i Aarskredsen (Nordjyllands Amtskreds) i 1979, i Fredericiakredsen fra 1981 og 1986-1989 også i Horsenskredsen. Fra 1990 var hun opstillet i Juelsmindekredsen. I 1994 blev hun opstillet i Nørrebrokredsen (Østre Storkreds) og fra 1995 i Hillerødkredsen (Frederiksborg Amtskreds).

Politisk markerede hun sig særligt på sin benhårde modstand mod EU, ikke mindst under debatten om Maastricht-traktaten, ligesom hun beskæftigede sig med forsvars- og arbejdsmarkedspolitikken.

Efter hun udtrådte af Folketinget har Annette Just taget en uddannelse som merkonom, og hun var i 2001 valgobservatør for OSCE i Kosovo.

Annette Just har 2 børn.

Eksterne henvisninger

redigér