Annette Vissing-Jørgensen

dansk professor i økonomi

Annette Vissing-Jørgensen er en dansk professor i økonomi ved Haas School of Business på University of California, Berkeley. Fra august 2021 er hun seniorrådgiver i afdelingen for pengepolitik i den amerikanske centralbank Federal Reserve i Washington.[1]

Annette Vissing-Jørgensen
Født 1971 Rediger på Wikidata
Havndal, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Randers Statsskole,
Massachusetts Institute of Technology,
Aarhus Universitet Rediger på Wikidata
Medlem af Econometric Society (fra 2016) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Professor, økonom Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver University of Chicago, Northwestern University Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Fellow of the Econometric Society (2016) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Vissing-Jørgensens forskningsområde ligger indenfor finansiel økonomi med emner som prisfastsættelse af aktiver, entreprenørskab og husholdningernes finansieringsbeslutninger.[2] Hun har bl.a. forsket i, hvordan udviklingen i aktieafkast påvirker amerikansk pengepolitik, og hvorvidt denne påvirkning er uhensigtsmæssig stor.[3]

Karriere redigér

Annette Vissing-Jørgensen stammer fra Havndal ved Randers og er student fra Randers Statsskole.[3]

Annette Vissing-Jørgensen blev bachelor i økonomi ved Aarhus Universitet i 1993, tog en master-grad ved University of Warwick i 1994 og en Ph.D.-grad ved Massachusetts Institute of Technology (MIT) i 1998. Titlen på hendes Ph.D.-afhandling var Limited Stock Market Participation. Hendes vejledere var de kendte økonomer Ricardo Caballero, Olivier Blanchard, Daron Acemoglu og James Poterba.[4]

Hun var ansat som adjunkt ved University of Chicago 1998-2002 og som lektor ved Kellogg School of Management ved Northwestern University 2006-10. 2010-12 var hun professor samme sted. 2012-13 var hun "Visiting Professor of Finance" ved Haas School of Business, og siden 2013 har hun været professor sammesteds.

Annette Vissing-Jørgensen har forfattet en række forskningsartikler i økonomiske top-tidsskrifter som American Economic Review, Journal of Political Economy, Quarterly Journal of Economics og Journal of Finance.[4]

I 2018 modtog hun Aarhus Universitets Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris, der uddeles årligt til topforskere, der har haft tilknytning til Aarhus Universitet.

Kilder redigér

  1. ^ Her er den dan­ske topø­ko­nom, der skal rå­d­gi­ve Jero­me Po­well om, hvor­når han skal hæve ren­ten: “De er lige så ban­ge for det som alle an­dre”. Artikel på borsen.dk 14. juni 2021.
  2. ^ Årets modtagere af Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris. Aarhus Universitets hjemmeside, dateret 30. maj 2018. (Webside ikke længere tilgængelig)
  3. ^ a b Havndal-professor hædret som topforsker af universitet. Artikel på amtsavisen.dk 28. maj 2018.
  4. ^ a b "Annette Vissing-Jørgensens CV, besøgt 23. februar 2019". Arkiveret fra originalen 19. maj 2017. Hentet 9. marts 2019.

Eksterne henvisninger redigér