Anatomiske begreber
Anatomiske begreber er en liste over begreber brugt i anatomi
TermerRediger
AnteriorRediger
- "anterior" omdirigeres hertil. For andre betydninger af anterior, se anterior (flertydig).
Anterior refererer til hvad der er foran[forklar yderligere] objektet (fra latin 'ante', som betyder før).[1] For eksempel er en hunds næse anterior til dens øjne.
PosteriorRediger
- "posterior" omdirigeres hertil. For andre betydninger af posterior, se posterior (flertydig).
Posterior refererer til hvad der er bagved objektet (Skabelon:Ety, betyder "efter").[1] Som eksempel anses en hunds hale for at være det mest posteriore på dens krop.
LateralRediger
Lateral er retningsangivelse som betyder væk fra midtlinjen.
MedialRediger
Medial er en retningsangivelse som betyder mod midtlinjen.
KranielRediger
Kraniel er en retningsangivelse som betyder i retning mod kraniet.
CaudalRediger
Caudal er en retningsangivelse, som betyder nedad væk fra kraniet, i retning mod halen.
InferiorRediger
Inferior er en retningsangivelse, som betyder ned eller under.[2]
SuperiorRediger
Superior er en retningsangivelse, som betyder over.[forklar yderligere]
DorsalRediger
Dorsal (Skabelon:Ety) refererer til en organismes bagflade, overside eller ryg. Hvis der tales om kraniet, er den dorsale side toppen.[3]
VentralRediger
Ventral (Skabelon:Ety) refererer til en organismes front, underside eller mave.[3]
Proksimal og distalRediger
ProksimalRediger
Proksimal (Skabelon:Ety) bruges til at beskrive dele der er tæt på kroppen.[1] Derfor er overarmen hos mennesker proksimal.
DistalRediger
Distal (Skabelon:Ety) bliver brugt til at beskrive dele der er langt fra kroppen.[1] Derfor er hånden distal.
Selvom retningen indikeret af "proksimal" og "distal" altid er i forhold til om det er mod eller væk fra hæftelsespunktet, kan en given struktur være enten proksimal eller distal i relation til et andet referencepunkt. Derfor er albuen distal til et sår på overarmen, men proksimal til en sår på underarmen.[4]
BevægelsestermerRediger
FleksionRediger
Fleksion beskriver en bøjende bevægelse der nedsætter vinklen mellem et segment og dets proksimale segment.[5] Eksempelvis at bøje albuen, eller lukke hånden sammen i en knytnæve.
EkstensionRediger
Ekstension er det modsatte af fleksion, og beskriver en strækkende bevægelse der øger vinklen mellem kropsdele.[6] Når et led kan bevæge sig fremad eller bagud, såsom nakken eller brystkassen, refererer ekstension til bevægelsen i den posteriore retning.[7] Eksempelvis, når man står op, er knæene ekstenderet. Ekstension af hofte eller skulder bevæger armen eller benet bagud. [8] Når hagen støtter mod brystet, er hoved flekseret, mens brystkassen er flekseret når personen læner sig fremad.[7]
AbduktionRediger
Abduktion refererer til en bevægelse der trækker en struktur eller del væk fra midterlinjen på kroppen. Med hensyn til fingre og tær, refererer det til at trække dem fra hinanden, væk fra centerlinjen på hånden eller foden. Abduktion af håndleddet kaldes også radial deviation.[9] Eksempelvis, at løfte armene op, som ved slackwire, er et eksempel på abduktion af skulderen.[8] Når benene er spredte ved hoften, som når man laver et stjernehop eller går i split, bliver benene abdukteret ved hoften.[10]
AdduktionRediger
Adduktion refererer til en bevægelse der trækker en struktur eller del mod kroppens midterlinjen, eller mod midten af en kropsdel. Med hensyn til fingre og tær, refererer det til at trække dem tættere på hinanden, mod centerlinjen på hånden eller foden. Adduktion af håndleddet kaldes også ulnar deviation. At lade armene falde ned til siden, eller at bringe knæene sammen, er eksempler på adduktion.[9]
ReferencerRediger
- ^ a b c d Wake 1992, s. 5.
- ^ Bojsen Møller, Finn; Tranum-Jensen, Jørgen; SImonsen, Erik B. (2014). Bevægeapparatets anatomi. 13 (1 udgave). København: Munksgaard. s. 13. ISBN 978-87-628-0900-0.
- ^ a b GO 2014, "dorsal/ventral axis specification" (GO:0009950).
- ^ "What Do Distal and Proximal Mean?". The Survival Doctor. Hentet 2016-01-07.
- ^ OED 1989, "flexion".
- ^ OED 1989, "extension".
- ^ a b Kendall 2005, s. 56.
- ^ a b Cook 2012, s. 180-193.
- ^ a b Swartz 2010, s. 590–591.
- ^ Kendall 2005, s. 57.