Anton Rafael Mengs

tysk maler

Anton Rafael Mengs (født 12. marts 1728 i Ústí nad Labem i Bøhmen, død 29. juni 1779 i Rom) var en tysk maler.

Anton Rafael Mengs
Selvportræt ca. 1778
Personlig information
Født Anton Rafael Mengs
12. marts 1728(1728-03-12)
Ústí nad Labem i Bøhmen
Død 29. juni 1779 (50 år)
Rom
Dødsårsag Tuberkulose Rediger på Wikidata
Gravsted Rom Rediger på Wikidata
Nationalitet Tysk
Far Ismael Mengs Rediger på Wikidata
Søskende Theresia Concordia Mengs,
Julia Charlotte Mengs Rediger på Wikidata
Barn Anna Maria Mengs Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Felt Maleri
Beskæftigelse Kunstmaler, kunsthistoriker Rediger på Wikidata
Fagområde Malerkunst Rediger på Wikidata
Periode Nyklassicisme
Arbejdssted Dresden, Rom (1761), Napoli, Madrid (1761), Venedig Rediger på Wikidata
Elever Alejandro de la Cruz, Gregorio Ferro, Peder Als, Francisco Agustín y Grande, Giovanni Battista Casanova med flere Rediger på Wikidata
Kendte værker Portræt af Isabel Parreño y Arce, Marquesa de Llano, Portræt af Julie Carlotty Mengsové, Portræt af François, Baron de Halleberg Rediger på Wikidata
Beskyttere August 3. af Polen, Karl 3. af Spanien
Genre Portræt Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Den gyldne spores orden Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han var elev af faren, den dansk-fødte miniaturmaler Ismael Mengs, der var professor ved Dresdens Kunstakademi. Under ham gennemgik han en meget streng skole, ikke mindst i Rom, hvortil han kom 13 år gammel, og hvor han studerede under Marco Benefial med flere og under skarp opsigt holdtes til at studere antikkerne, Rafael og andre. På sin vis gennemøvet og udrustet med klassisk kunstviden som få, nåede han hurtig i vejret, fik snart efter hjemkomsten 1744 til Dresden officielle bestillinger, blev sachsisk hofmaler, 1754 direktør for det nyoprettede Akademi på Kapitol, syv år efter hofmaler i Spanien; sine overordentlig store indtægter brugte han for en del til erhvervelse af betydelige kunstskatte og til understøttelse af kunstfæller; det af Katharina 2. af Rusland i Peterskirken i Rom rejste gravmæle over ham vidner yderligere om hans ry. Han virkede ca. 1761—69 og 1774—76 i Spanien, hvor han til slottet i Madrid bl.a. malede en Aurora, Gratierne og Trajan’s Apoteose, 1769—74 i Italien. Mengs’ kunstnerfysiognomi mangler det umiddelbares friskhed, inspiration og fantasi, men ejer det tillærtes gode egenskaber: Sikkerhed i håndtering af kunstmidlerne (således stor fermhed i pastelteknikken), udviklet smag og sans for ædel formgivning og komposition. Det reflektive hos Mengs gav sig også udslag i litterære arbejder om kunst (hans "Opere", udgave på italiensk ved José Nicolás de Azara i 2 bind 1783, også på tysk; hans Praktisk Undervisning i Malerkunst, oversat 1818 til tysk, 1832 til svensk; Reflessioni sopra i tre gran pittori Raffaello, Tiziano, e Correggio, e sopra gli antichi[note 1]); hans syn stemmer i meget sammen med vennen Johann Joachim Winckelmanns. Når han i Gedanken über die Schönheit und den guten Geschmack in der Mahlerey siger, at kunsten skal overtræffe naturen i skønhed, at man i dette øjemed skal studere antikken, Rafael, til udvikling af smag for udtrykket, Antonio da Correggio, til øvelse i ynde og harmoni og Tizian, for sandhedens og kolorittens skyld, har han betegnende karakteriseret sin egen kunst, hvis væsensmærke er eklektikerens. Kunsthistorisk set har hans gerning hovedsagelig været den at vise vej mod klassicismens renere smag.

Kendte værker redigér


Litteratur redigér

  • Opere di Antonio Raffaello Mengs, Parma, 1780.
    • Obras de D. Antonio Rafael Mengs, primo pintor da Camera del rey. Publicadas por Don Joseph Nicolas de Azara, Madrid, 1780.
  • Bianconi, Elogio storico di Mengs, Milan, 1780.
  • Karl Woermann, Ismael und Raphael Mengs, Leipzig, 1893.
  • Ulrich Christoffel, Der schriftliche Nachlass des Anton Raphael Mengs, Basel, 1918

Selvportrætter redigér

Noter redigér

Kilde redigér

Fodnoter redigér

Se også redigér


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.