Åbn hovedmenuen

Katharina 2. af Rusland

Kejserinde af Rusland

Katharina 2. af Rusland (russisk: Екатерина II Алексеевна, tr. Jekaterína II Alekséjevna; 2. maj (Julianske kalender 21. april) 172917. november (Julianske kalender 6. november) 1796), også kendt som Katharina den Store, regerede som kejserinde af Rusland fra 28. juni 1762 til sin død i 1796. Hun var født Sophie Augusta Fredericka af Anhalt-Zerbst.

Katharina 2.
Catherine II by F.Rokotov after Roslin (c.1770, Hermitage).jpg
Katharina den Store
Kejserinde af Rusland
Kroning 12. september 1762
Regerede 9. juli 1762 - 17. november 1796
Forgænger Peter 3.
Efterfølger Paul 1.
Ægtefælle Peter 3. af Rusland
Børn
Paul 1. af Rusland
Far Christian August, Fyrste af Anhalt-Zerbst
Mor Johanna Elisabeth af Slesvig-Holsten-Gottorp
Født 21. april 1729
Stettin
Død 6. november 1796
Sankt Petersborg
Hvilested Peter og Paul Katedralen, Sankt Petersborg
Religion Lutheransk (til 1744)
(fra 1744)

Indholdsfortegnelse

Familie og barndomRediger

Katarina var født i Stettin som datter af Fyrst Christian August af Anhalt-Zerbst af slægten Askanierne, der dengang beklædte stillingen som preussisk guvernør i Stettin. Hendes mor var Johanna Elisabeth af Slesvig-Holsten-Gottorp. Hun var kusine til Gustav 3. af Sverige og Karl 13. af Sverige.

Johanna havde gode forbindelse til det russiske hof.

Storfyrstinde af RuslandRediger

 
Storfyrstinde Katharina i 1745.

I 1744 valgte kejserinde Elisabeth Katarina som gemalinde for sin nevø Peter den senere Peter 3., som hun havde udvalgt til sin efterfølger. De blev gift 1745. Peter var lidt tilbagestående, og Katarina var ham langt overlegen både i evner og dannelse. Ægteskabet var forholdsvis normalt de første år, men der opstod efterhånden afstand mellem de to. Efter få år fik hun flere elskere. I de første år var det Sergej Saltykov, og mange mener, at han var far til hendes søn, den senere kejser Paul 1. af Rusland. Senere blev Grigorij Orlov hendes elsker og fik stor indflydelse.

Hoffet var præget af magtkampe og stridigheder, og Katarina blev indblandet i dem, selv om hun forsøgte at behage alle omkring sig. En tid var der fare for, at kejserinde Elisabeth ville hjemsende Katarina, men det lykkedes Katarina at afværge det.

De sidste år af Elisabeths regeringstid var præget af usikkerhed på grund af hendes svigtende helbred, og fordi det stod klart af den kommende kejser Peter var mentalt svagelig og ude af stand til at regere. Flere og flere så derfor Katarina som en snarlig magtfaktor i russisk politik.

KuppetRediger

I december 1761 døde Elisabeth og Peter blev udråbt til kejser Peter 3. Tiden efter var usikker for Katarina, da Peter ikke skjulte sit ønske om at skaffe hende af vejen. Allerede et halvt år efter at Peter havde overtaget magten i 1762, benyttede hun sig af den generelle misfornøjelse med ham til at overtage magten i landet. Det skete blandt andet ved hjælp af hendes loyale elsker Orlov og hans familie.

Kejserinde af RuslandRediger

 
Katharina 2. af Rusland

Inspireret af oplysningstidens ideer gennemførte hun reformer indenfor statsforvaltningen, retsvæsenet og uddannelsessystemet. Hun var også ivrig efter at forøge lærdommen i landet og grundlagde universitet og tilhørende biblioteker. Hun opkøbte derfor store bogsamlinger som Denis Diderots og Johann Albrecht Korffs. Katarina nationaliserede kirkegodset, moderniserede administrationen og forsøgte at virke som en oplyst monark. Udenrigspolitisk høstede Katarina store triumfer, og det russiske imperium blev væsentlig udvidet i hendes regeringstid.

Gennem en række krige udvidede hun Rusland betydeligt: I to krige mod tyrkerne (1763 -1774 og 17871792) vandt hun Ukraine og Krim. Ved Polens tre delinger (1772, 1793, 1795) vandt hun store områder mod vest.

Katarina 2.'s Lovgivende KommisionRediger

I slutningen af 1766 introducerede Katarina 2. vigtige reformer i Rusland med rodfæste i oplysningstidens værdier. På bagrund af dette etablerede hun en lovgivende kommission til at varetage disse interesser. Målet med kommissionen var at systematisere love, en proces der sidst fandt sted i 1649, under Peter den Store. Katarina 2.’s vision for kommissionen havde med formål at modernisere russisk lov og liv. I forberedelse til kommissionen nedsatte hun en omfattende instruks, også kaldet "Nakaz" , til at vejlede dagsordenen i kommissionen. Teksten blev udarbejdet af Katarina 2. over en periode på 18 måneder, hvori hun fremlagde sine visioner for det fremtidige russiske samfunds sociale organisering og regeringsopbygning. Hun var stærkt inspireret af Montesquieus ”Om Lovenes Ånd”, der log til grund for mange af hendes politiske standpunkter. Yderligere blev hun inspireret af Cesare Beccaria’s bog ”Om Forbrydelse og Straf” til tanken om mildere straf for kriminelle. Selv om hun fandt stor inspiration fra disse tekster var det hendes egen fortolkning af oplysningstidens værdier som gjorde sig gældende under hendes regering. Som eksempel havde hun ingen intention om at afskaffe autokratiet i Rusland og trodsede derved Montesquieus læresætning om magtens tredeling. Katarina 2. var overbevist om at et stort rige som Rusland umuligt kunne regeres på anden måde end med autokrati som styreform. Hun var i opposition til afskaffelsen af trældom i det russiske rige, selv om hun anså trældom som værende moralsk forkasteligt. ”Nakaz” blev i sin helhed anset som værende ekstrem progressiv og fordømte blandt andet tortur og dødsstraf.  

Den lovgivende kommission trådte i kraft i 1767 og bestod af 564 repræsentanter, hvor af 28 blev beskikket af Katarina 2. De 28 repræsenterede statslige institutioner, såsom senatet. De resterende 536 bestod af repræsentanter fra forskellige segmenter af imperiets befolkning. 161 repræsentanter fra lavadel, 208 fra byfolk, 79 fra bønder og 88 fra Kosakkere og andre etniske minoriteter. På trods af den brede repræsentation af befolkningen var nogle grupper dog udeladt, såsom den gejstlige klasse og trælklassen, hvilket var i tråd med oplysningstidens gennerelle tendenser. Den lovgivende kommission mødtes i halvandet år til 203 forskelige forsamlinger. I løbet af denne tid blev diverse underordnede kommissioner etableret, for at behandle specifikke problematikker. Kommissionen blev opløst da Katarinas 2.’s oplysnings ”Nakaz”-teori var svær at implementere i den russiske praksis. Ydermere bundende opløsningen af kommissioner i store konflikter mellem de repræsenterede klasser. Som eksempel opstod konflikter mellem lavadelen og bønderne i spørgsmålet vedrørende trældom. Katarina 2. var utvivlsomt bevidst om potentielle risici ved sådanne konflikter. I 1768 udbrød der krig mellem Tyrkiet og det russiske imperium, hvilket gav anledning for opløsningen af kommissionen. Nogle af de underordnede kommissioner forsatte dog med at mødes i år fremover, indtil Pugachev-oprøret i 1772, men uden at fremsatte nogle egentlige resultater. På trods af minimale væsentlige ændringer i samfundet var kommissionens arbejde dog ikke fuldstændigt uden formål. Den gav Katarina 2. enorm indsigt i imperiets sociale struktur og gav efterfølgerne præcedens for hendes efterfølgende politik og specifikke reformer.


AnetavleRediger

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Rudolf 1. af Anhalt-Zerbst
 
 
 
 
 
 
 
Johan 6. af Anhalt-Zerbst
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Magdalene af Oldenburg
 
 
 
 
 
 
 
Johan Ludvig 1. af Anhalt-Dornburg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 3. af Slesvig-Holsten-Gottorp
 
 
 
 
 
 
 
Sophie Auguste af Slesvig-Holsten-Gottorp
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Marie Elisabeth af Sachsen
 
 
 
 
 
 
 
Christian August af Anhalt-Zerbst
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Christian von Zeutsch
 
 
 
 
 
 
 
Georg Volrath von Zeutsch
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Lucretia von Spiegel
 
 
 
 
 
 
 
Christine Eleonore von Zeutsch
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Wolf Georg von Weissenbach
 
 
 
 
 
 
 
Christine von Weissenbach
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Martha von Konneritz
 
 
 
 
 
 
 
Katharina 2. af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 3. af Slesvig-Holsten-Gottorp
 
 
 
 
 
 
 
Christian Albrecht af Slesvig-Holsten-Gottorp
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Marie Elisabeth af Sachsen
 
 
 
 
 
 
 
Christian August af Slesvig-Holsten-Gottorp
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 3. af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
Frederikke Amalie af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg
 
 
 
 
 
 
 
Johanna Elisabeth af Slesvig-Holsten-Gottorp
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 6. af Baden-Durlach
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 7. af Baden-Durlach
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Christine Magdalene af Pfalz-Zweibrücken-Kleeburg
 
 
 
 
 
 
 
Albertine Frederikke af Baden-Durlach
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 3. af Slesvig-Holsten-Gottorp
 
 
 
 
 
 
 
Auguste Marie af Slesvig-Holsten-Gottorp
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Marie Elisabeth af Sachsen
 
 
 
 
 
 

Se ogsåRediger

Eksterne henvisningerRediger

  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Katharina 2.
Født: 21. april 1729 Død: 6. november 1796
Kongelige og fyrstelige titler
Foregående:
Peter 3.
Regerende kejserinde af Rusland
1762 – 1796
Efterfølgende:
Paul 1.