Anton Weichselbaum
Anton Weichselbaum (født 8. februar 1845 i Schiltern, Niederösterreich, død 23. oktober 1920 i Wien) var en østrigsk bakteriolog.
Anton Weichselbaum | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
8. februar 1845 Langenlois, Østrig |
Død |
22. oktober 1920 (75 år) Wien, Østrig |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Wien Universitet |
Medlem af |
Det østrigske videnskabsakademi, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina |
Beskæftigelse | Bakteriolog, universitetsunderviser, patolog, politiker |
Fagområde | Bacteriologi, patologi |
Arbejdsgiver | Wien Universitet |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Weichselbaum tog doktorgraden 1869, blev prosektor ved Rudolfstiftung 1882 og 1885 professor i patologisk anatomi i Wien. Fra prosektortiden stammer et arbejde over de senile ledsymptomer ved arthritis, men senere beskæftigede Weichselbaum sig så godt som udelukkende med bakteriologi, specielt indåndingstuberkulosen, snive hos mennesket, tuberkelbacillerne i blodet og ætiologien til lunge- og lungehindebetændelserne (Centralblatt for Bakteriologie, I, 1887). År 1887 påviste han en intracellulær diplokok som årsag til meningitis (Fortschritte der Medicin, V, 1887).
Kilder redigér
- Weichselbaum, Anton i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928)