1920

1920
MCMXX

◄^,19. århundrede ◄ 20. århundrede ► 21. århundrede^,►
◄^,1900'erne^,1910'erne ◄ 1920'erne ► 1930'erne^,1940'erne^,►
◄◄^,◄^,1915^,1916^,1917^,1918^,1919 ◄ 1920 ► 1921^,1922^,1923^,1924^,1925^,►^,►►

1920
Dødsfald - Fødsler
• Begivenheder • Film • Litteratur • Musik • Politik • Sport • Videnskab

**1920 i andre kalendere**
Gregoriansk kalender	1920 MCMXX
Ab urbe condita	2673
Armensk kalender	1369 ԹՎ ՌՅԿԹ
Kinesiske kalender	4616 – 4617 己未 – 庚申
Etiopisk kalender	1912 – 1913
Jødisk kalender	5680 – 5681
Hindukalendere
- Vikram Samvat	1975 – 1976
- Shaka Samvat	1842 – 1843
- Kali Yuga	5021 – 5022
Iransk kalender	1298 – 1299
Islamisk kalender	1339 – 1340

Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947

Se også 1920 (tal)

BegivenhederRediger

JanuarRediger

1. januar – Postgirosystemet i Danmark træder i kraft.
9. januar – De Samvirkende Fagforbund (datidens navn for LO) rejser krav om indførelse af sommerferie.
10. januar – På initiativ af den amerikanske præsident Woodrow Wilson træder Folkeforbundets statutter i kraft.
17. januar - Forbuddet mod alkohol i USA træder i kraft
24. januar - det tyske tropper forlader Flensborg

FebruarRediger

2. februar - Freden i Tartu mellem Sovjetunionen og Estland
9. februar - Norge tilkendes retten over øgruppen Spitzbergen, som i 1925 får sit gamle navn Svalbard tilbage
10. februar – ved en folkeafstemningen stemmer flertallet i Nordslesvig (1. zone eller De Sønderjydske Landsdele) for en genforening med Danmark
24. februar - i München offentliggør Adolf Hitler et 25-punkts program for det nystiftede naziparti

MartsRediger

8. marts - Danmark tiltræder Folkeforbundet - forløber for FN
13. marts – I Berlin besætter frikorpset Marinebrigade Ehrhardt regeringsbygningerne og tvinger regeringen på flugt under Kappkuppet
14. marts – Ved en folkeafstemning stemmer flertallet i 2. zone (Mellemslesvig) tysk. Der bliver ingen afstemning i 3. zone (ved Dannevirke). Mellemslesvig, Sydslesvig og Holsten forbliver tyske.
18. marts – Efter generalstrejke i Tyskland bryder Kappkuppet sammen efter få dage, og kupmagerne Walther von Lüttwitz og Wolfgang Kapp flygter ud af Tyskland.
25. marts - Danmarks første radiotelefonforbindelse bliver etableret; det er mellem Hammeren Fyr og Christiansø
29. marts – Påskekrisen begynder og varer til 4. april 1920, da Kong Christian X imod Folketingets flertal afskedigede Ministeriet Zahle II i håb om at udløse et folketingsvalg, der kunne give flertal for at indlemme Flensborg i Danmark

AprilRediger

1. april - Statsradiofonien (Danmarks Radio) stiftes.
4. april - der erklæres undtagelsestilstand i Jerusalem efter sammenstød mellem arabere og jøder
25. april - Polen invaderer Rusland i et forsøg på at styrte bolsjevikkerne. Det samme har USA, England og Frankrig gjort de foregående år
27. april – Den Røde Hær påbegynder sin invasion af Aserbajdsjan
28. april – Aserbajdsjanske SSR stiftes

MajRediger

16. maj - Schweiz tilslutter sig Folkeforbundet
16. maj - Jeanne d'Arc, den franske heltinde fra 100-årskrigen mod England, ophøjes til helgen

JuniRediger

6. juni – Ved det første valg i Tyskland under Weimarforfatningen taber socialdemokraterne mere end en tredjedel af sine mandater i Rigsdagen, men forbliver det største parti.
15. juni – De Sønderjydske Landsdele bliver genforenede med Danmark ved Genforeningen 1920 (Genforeningsdag og Valdemarsdag)

JuliRediger

5. juli - i Paris undertegnes en traktat, som fastlægger den dansk-tyske grænse
10. juli – Christian 10. rider over den gamle grænse og flere dages genforeningsfest starter
12. juli - Panamakanalen indvies af den amerikanske præsident Woodrow Wilson

AugustRediger

10. august - Sultan Mehmed 6.’s repræsentanter underskriver Sèvres-traktaten, der opdeler Det Osmanniske Rige og underlægger dette de allieredes kontrol
12. august - under Den polsk-sovjetiske krig indledes Slaget ved Warszawa, der fører til polsk sejr over Den røde hær
26. august – det 19. forfatningstillæg bliver en del af USA's forfatning. Herved får kvinder stemmeret i hele USA

Wall Street bombningen d. 16. september 1920 kostede 30 mennesker livet

SeptemberRediger

1. september – Frankrig overtager styret i Libanon som mandatområde under Folkeforbundet
16. september - Wall Street bombningen koster 30 mennesker livet
28. september – Sverige afholder riksdagsvalg

OktoberRediger

1. oktober – Stor-Berlin dannes, ved at indlemme 7 hidtil selvstændige byer og 59 landsbyer i det daværende Berlin
14. oktober - Fredsaftalen i Tartu undertegnedes af Finland og Russiske SFSR i Tartu i Estland

DecemberRediger

5. december – Efter en folkeafstemning vender Konstantin I tilbage til Grækenland efter landflygtighed.
Første lov om danske folkebiblioteker vedtages i Folketinget.

FødtRediger

JanuarRediger

2. januar – Isaac Asimov, amerikansk forfatter (død 1992).
5. januar – Arturo Benedetti Michelangeli, italiensk pianist (død 1995).
6. januar – Ipousteguy, fransk skulptør (død 2006).
6. januar – Sun Myung Moon, koreansk grundlægger (død 2012).
19. januar – Javier Pérez de Cuéllar, peruviansk FN-sekretær (død 2020).
20. januar – Federico Fellini, italiensk filminstruktør (død 1993).
20. januar – Johannes Bæch, dansk maler og tegner (død 2002).
20. januar − DeForest Kelley, amerikansk skuespiller (død 1999).
23. januar − Walter Frederick Morrison, amerikansk iværksætter og opfinder af frisbee'en (død 2010)
30. januar – Delbert Mann, amerikansk filminstruktør (død 2007).

FebruarRediger

12. februar – William Rosenberg, dansk skuespiller (død 2014).
18. februar – Eric Danielsen, dansk journalist (død 2008).
26. februar – Hilmar Baunsgaard, dansk politiker og statsminister (død 1989).
29. februar – Michèle Morgan, fransk skuespillerinde (død 2016).

MartsRediger

11. marts – Nicolaas Bloembergen, hollandsk-amerikansk fysiker (død 2017).
15. marts – E. Donnall Thomas, amerikansk fysiker og nobelprismodtager (død 2012).
16. marts – Jørgen Nash, dansk maler og digter (død 2004).
19. marts – Paul Hagen, dansk skuespiller (død 2003).
20. marts – Éric Rohmer, fransk filminstruktør (død 2010).

AprilRediger

1. april – Toshirō Mifune, japansk skuespiller (død 1997).
3. april – John Demjanjuk, krigsforbryder (død 2012).
4. april – Éric Rohmer, fransk filminstruktør (død 2010).
6. april – Edmond H. Fischer, amerikansk fysiker (død 2021).
7. april – Ravi Shankar, indisk sitarspiller og komponist (død 2012).
9. april – Art Van Damme, amerikansk jazzmusiker (død 2010).
11. april – Emilio Colombo, italiensk politiker (død 2013).
13. april – Liam Cosgrave, irsk politiker (død 2017).
15. april – Richard von Weizsäcker, tysk præsident (død 2015).
16. april – Georg af Danmark, dansk prins (død 1986).
16. april – Varvara Hasselbalch, dansk fotograf (død 2008).
20. april – John Paul Stevens, amerikansk politiker (død 2019).
24. april – Jørgen Clevin, dansk tegner (død 1993).
30. april - Gerda Lerner, amerikansk historiker, forfatter og lærer (død 2013).

MajRediger

2. maj – Preben Neergaard, dansk skuespiller (død 1990).
8. maj – Tom of Finland, finsk tegner (død 1991).
9. maj – Richard Adams, engelsk forfatter til bl.a. Kaninbjerget (død 2016).
9. maj – Tao Michaëlis, italiensk/dansk forfatter (død 1958).
14. maj – Knud Lundberg, dansk fodboldspiller, læge og journalist (død 2002).
18. maj – Johannes Paul II, pave (død 2005).
26. maj – John Dall, amerikansk skuespiller (død 1971).
27. maj – Vilhelm Wohlert, dansk arkitekt (død 2007).
30. maj – Franklin J. Schaffner, amerikansk filminstruktør (død 1989).

JuniRediger

15. juni – Knud Poulsen, dansk journalist, forfatter, teaterdirektør, oversætter og radiokommentator (død 2003).
17. juni – François Jacob, fransk biolog og nobelprismodtager (død 2013).
18. juni – Ian Carmichael, britisk skuespiller (død 2010).

JuliRediger

1. juli – Kjeld Petersen, dansk skuespiller (død 1962).
8. juli – Godtfred Kirk Christiansen, dansk fabrikant og direktør (død 1995).
10. juli - Owen Chamberlain, amerikansk fysiker og nobelprisvinder (død 2006).
11. juli - Yul Brynner, amerikansk skuespiller (død 1985).
17. juli – Juan Antonio Samaranch, spansk formand for den internationale olympiske komité (død 2010).
21. juli – Constant, hollandsk COBRA-kunstner (død 2005).
21. juli – Isaac Stern, russisk-amerikansk violinist (død 2001).
23. juli – Amália Rodrigues, portugisisk sangerinde (død 1999).
25. juli – Rosalind Franklin, britisk kemiker (død 1958).
28. juli – Preben Mahrt, dansk skuespiller (død 1989).

AugustRediger

3. august – P.D. James, engelsk forfatter (død 2014).
8. august – Palle Nielsen, dansk grafiker (død 2000).
17. august – Maureen O'Hara, irsk-amerikansk skuespillerinde (død 2015).
18. august – Shelley Winters, amerikansk skuespillerinde (død 2006).
22. august – Ray Bradbury, amerikansk forfatter (død 2012).
26. august – Prem Tinsulanonda, thailandsk politiker (død 2019).

SeptemberRediger

1. september – Buster Larsen, dansk skuespiller (død 1993).
17. september – Cibrino, dansk rottekonge (død 2009).
18. september – Jack Warden, amerikansk skuespiller (død 2006).
23. september – Mickey Rooney, amerikansk filmskuespiller (død 2014).

OktoberRediger

1. oktober – Walter Matthau, amerikansk skuespiller (død 2000).
5. oktober – Palle Jessen, dansk digter (død 1962).
8. oktober – Frank Herbert, amerikansk science fiction-forfatter (død 1986).
9. oktober – Jens Bjørneboe, norsk forfatter (død 1976).
15. oktober – Mario Puzo, amerikansk forfatter (død 1999).
17. oktober – Miguel Delibes, spansk forfatter (død 2010).
17. oktober – Montgomery Clift, amerikansk skuespiller (død 1966).
20. oktober – Janet Jagan, tidligere præsident af Guyana (død 2009).
27. oktober – Nanette Fabray, amerikansk skuespillerinde (død 2018).
27. oktober – K.R. Narayanan, indisk præsident (død 2005).

NovemberRediger

4. november − Niels Arnstedt, dansk advokat og erhvervsmand (død 1986).
5. november − Douglass North, amerikansk økonom (død 2015).
13. november − Martin Volodja Johansen, dansk professor, dr.phil (død 1999).
19. november − Gene Tierney, amerikansk skuespillerinde (død 1991).

DecemberRediger

1. december – Lê Đức Anh, vietnamesisk politiker og tidligere præsident (død 2019).
6. december – Mette Koefoed Bjørnsen, dansk forligskvinde (død 2008).
9. december – Carlo Azeglio Ciampi, italiensk præsident (død 2016).
10. december – Ragnhild Hveger, dansk svømmer (død 2011).
13. december – George P. Shultz, amerikansk republikansk politiker (død 2021).
18. december – Ingálvur av Reyni, færøsk kunstner (død 2005).
20. december – Väinö Linna, finsk forfatter (død 1992).
30. december – Jack Lord, amerikansk skuespiller (død 1998).

DødsfaldRediger

6. januar - Hieronymus Georg Zeuthen, dansk matematiker (født 1839).
1. februar - Enevold Sørensen, dansk politiker, journalist og minister (født 1850).
3. marts – Theodor Philipsen, dansk maler (født 1840).
7. marts - S.C. Hauberg, dansk fabrikant og direktør (født 1848).
23. marts - Ivar Knudsen, dansk maskiningeniør og direktør (født 1861).
26. april - Frederik Bøttger, dansk arkitekt (født 1838).
14. maj – L. Chr. Dæhnfeldt, dansk handelsgartner og frøavler (født 1857).
25. maj - F. Kølpin Ravn, dansk botaniker og plantepatolog (født 1873).
6. juni – Henrik Scharling, dansk forfatter (født 1836).
20. juni – C.A. Olesen, dansk direktør, fabrikant, farmaceut og etatsråd (født 1845).
20. juni - Johannes Lauridsen, dansk fabrikant, politiker og nationalbankdirektør (født 1847).
21. juni – Peter Wilken Heiberg, dansk overlæge og kirurg (født 1840).
27. juni – Hack Kampmann, dansk arkitekt (født 1856).
6. august - Leopold Helweg, dansk havebrugsteoretiker og forfatter (født 1851).
22. august – Anders Zorn, svensk maler (født 1860).
24. september - Carl Fabergé, russisk guldsmed og juveler (født 1846).
2. oktober – Max Bruch, tysk komponist og dirigent (født 1838).

NobelprisenRediger

Fysik, Charles Edouard Guillaume
Kemi, Walther Hermann Nernst
Medicin – August Krogh
Litteratur – Knut Hamsun
Fred, Léon Victor Auguste Bourgeois, præsident for Folkeforbundet.

SportRediger

Sommer-OL afholdes i Antwerpen i Belgien.

BøgerRediger

Vandrer mod Lyset! udgives af Michael Agerskov

Eksterne henvisningerRediger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til 1920