Åbn hovedmenuen
Henrettelserne d. 3. maj 1808 i Madrid af Francisco Goya.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Skydning. (Se også artikler, som begynder med Skydning)

Henrettelse ved skydning (også kaldet arkebusering) er en henrettelsesmetode som især forekommer i krigstid. En peloton, sædvanligvis en deling soldater, beordres til samtidig at skyde på den dødsdømte, som oftest er en desertør eller spion. Således henrettede besættelsesmagten i Danmark fra 1943 til 1945 modstandsfolk ved skydning i Ryvangen.

Fra 1946 til 1950 blev der i Danmark henrettet 46 civile ved skydning. De var alle idømt dødsstraf for forbrydelser begået under 2. verdenskrig. I disse tilfælde bestod henrettelsespelotonen af politifolk.

Inden geværet var indført, forekom henrettelse med bue og pil (se Sebastian).

I nogle lande anses skydning for at være en ærefuld form for henrettelse.[kilde mangler] Krigsforbrydere bliver hængt ligesom andre kriminelle. Efter 2. verdenskrig ansøgte tre dødsdømte i Nürnberg om i stedet at blive skudt. Det var officererne Hermann Göring, Wilhelm Keitel og Alfred Jodl. Ansøgningen blev afslået. Krigsforbrydere i Polen og Sovjetunionen og Norge blev henrettet ved skydning.

Dødsstraffen ophævedes i militær straffelov 1978. Pr. 1. januar 1993 ophævedes dødsstraf i det særlige tillæg til straffeloven fra 1945. Kun Fremskridtspartiet stemte imod.

Eksterne henvisningerRediger