Arles-sur-Tech
Arles-sur-Tech (på Catalansk: Arles de Tec) er en by og kommune i departementet Pyrénées-Orientales i Sydfrankrig.
| Arles-sur-Tech – fransk kommune (commune) – | |||
|---|---|---|---|
| |||
 | |||
| Land |
 Frankrig | ||
| Region |
.svg){kind=small} Occitanie | ||
| Departement |
Pyrénées-Orientales  | ||
| Arrondissement | Céret | ||
| Kanton | Le Canigou | ||
| Interkommunal enhed | Communauté de communes du Haut Vallespir | ||
| Borgmester | René Bantoure (fra 2008) | ||
| Geografi | |||
| Koordinater | 42°27′27″N 02°38′04″Ø / 42.45750°N 2.63444°ØKoordinater: 42°27′27″N 02°38′04″Ø / 42.45750°N 2.63444°Ø | ||
| Højde (gns) | 280 m | ||
| Areal | 28,82 km² | ||
| Demografi | |||
| Indbyggere | 2.700 | ||
| Befolkningstæthed | 94 indb./km² | ||
| Postnummer | 66150 | ||
| INSEE-kode | 66009 | ||
| Hjemmeside | www.ville-arles-sur-tech.fr | ||
 Kort over kommunen | |||
Arles-sur-Tech er også hovedby i et kanton af samme navn.
Geografi redigér
Arles-sur-Tech ligger i Pyrenæerne i den snævre Tech-dal i landskabet Vallespir, som er en del af Roussillon (den franske del af Catalonien.
4 km mod nordøst længere nede af Tech ligger Amélie-les-Bains-Palalda. 19 km mod sydvest længere oppe af Tech ligger Prats-de-Mollo. Få km mod vest ligger landsbyerne Corsavy og Montferrer. Nærmeste større by er Perpignan (45 km).
Umiddelbart vest for byen ligger Gorges de la Fou, som er en 1700 m lang og meget snæver kløft op til 250 m dyb.
Historie redigér
De ældste tegn på mennesker i kommunen er stendyssen Caixa de Rotllan fra ca. 2500 fvt. De næste tegn stammer fra romerske villaer, som blev bygget tæt på de termiske bade i Amélie.
Arles nævnes første gang i 778 i forbindelse med opførelsen af et benediktiner-kloster. Klosteret fik en kort levetid, men i 820 grundlagdes et nyt kloster Sainte-Marie, som stadig findes i dag. Klosteret blev en magtfaktor i Vallespir og en by voksede op omkring det.
I 1235 gjorde byens befolkning oprør mod abbeden, som de mente misbrugte sin magt. Efter oprøret fik byens borgere flere rettigheder. I samme periode befæstedes byen. To tårne fra denne befæstning findes stadig.
Jernudvinding redigér
Allerede romerne begyndte at udvinde jern ved Arles-sur-Tech. I det 12. århundrede tog udvindingen for alvor fart og i de næste århundreder var udvinding og behandling af jern byens hovedaktivitet. I det 18. århundrede begyndte det at gå ned af bakke for endeligt at ophøre i starten af et 20. århundrede.[1]
Borgmestre redigér
| Navn | Periode[2] |
|---|---|
| Jean-Baptiste Serradell | 1807 - 1808 |
| Abdon Desclaus | 1808 - 1813 |
| Jean-Baptiste Serradell | 1813 - 1815[3] |
| Jean Galangau | 1815 - 1827 |
| Dominique Jofre | 1827 - 1830 |
| Jean Pujade | 1830 - 1832 |
| Etienne Grau | 1832 - 1835 |
| Pierre Mouchart | 1835 - 1837 |
| Jacques Dubois | 1837 - 1839 |
| Jean Serreclare | 1839 - 1840 |
| François Comaills | 1840 - 1848 |
| Etienne Douffiagues | 1848 - 1849 |
| Joseph Boix | 1849 - 1850 |
| Bonaventure Desclaux | 1850 - 1851 |
| Pierre Mouchart | 1851 - 1853 |
| Antoine Dubois | 1853 - 1855 |
| François Comaills | 1855 - 1859 |
| Abdon Malé | 1859 - 1865 |
| Joseph Julia | 1865 - 1870 |
| Jean-Baptiste Barjau | 1870 - 1871 |
| François Moreau | 1871- 1874 |
| Jérôme Moreau | 1874 - 1874 |
| Joseph Julia | 1874 - 1876 |
| Jean Arago | 1876 - 1878 |
| Jules Boix | 1878 - 1878 |
| Joseph Galangau | 1878 - 1881 |
| Jean-Baptiste Barjau | 1881 - 1888 |
| Venance Paraire | 1888 - 1892 |
| Joseph Pallarès | 1892-1908 |
| Jean Vilar | 1908-1914 |
| Baptiste Pams | 1914-1940 |
| Lucien Trenet | 1941-1942 |
| Pierre Sola | 1942-1944 |
| Baptiste Pams | 1944-1967 |
| Paul Lavanga | 1967-1983 |
| Marcel Charlet | 1983-1989 |
| Albert Costa | 1989-2001 |
| René Ala | 2001-2008 |
| René Bantoure | 2008 - |
Demografi redigér
Udvikling i folketal redigér
| |||||||||||||||||||||||||||
