1990

For alternative betydninger, se 1990 (Love Shop-album).

1990
MCMXC

◄^,19. århundrede ◄ 20. århundrede ► 21. århundrede^,►
◄^,1970'erne^,1980'erne ◄ 1990'erne ► 2000'erne^,2010'erne^,►
◄◄^,◄^,1985^,1986^,1987^,1988^,1989 ◄ 1990 ► 1991^,1992^,1993^,1994^,1995^,►^,►►

1990
Dødsfald - Fødsler
• Begivenheder • Film • Litteratur • Musik • Politik • Sport • Videnskab

**1990 i andre kalendere**
Gregoriansk kalender	1990 MCMXC
Ab urbe condita	2743
Armensk kalender	1439 ԹՎ ՌՆԼԹ
Kinesiske kalender	4686 – 4687 己巳 – 庚午
Etiopisk kalender	1982 – 1983
Jødisk kalender	5750 – 5751
Hindukalendere
- Vikram Samvat	2045 – 2046
- Shaka Samvat	1912 – 1913
- Kali Yuga	5091 – 5092
Iransk kalender	1368 – 1369
Islamisk kalender	1411 – 1412

Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972-

Se også 1990 (tal)

BegivenhederRediger

JanuarRediger

2. januar – TV 2/Lorry gik i luften for første gang.
2. januar – Panamas leder, general Manuel Noriega, overgav sig til amerikanske styrker, der overførte ham til et amerikansk fængsel, sigtet for narkohandel.
7. januar – Det Skæve Tårn i Pisa bliver lukket for turister, fordi hældningen er blevet for faretruende
7. januar – Under titlen "Hjælp Østeuropa" afholder Danmarks Radio og TV 2 et fælles tv-show i Tivolis Koncertsal. Der bliver indsamlet 18,7 mio. kroner.
10. januar – Panamas diktator Manuel Noriega overgiver sig til de amerikanske militærmyndigheder i Panama City.
13. januar – DSB indsætter det første IC3-tog.
13. januar – en pogrom i Aserbajdsjans hovedstad Baku, koster 132 armeniere livet.
13. januar – Douglas Wilder bliver indsat i staten Virginia som USA's første folkevalgte sorte guvernør.
15. januar – i Bulgarien afskaffer regeringen det kommunistiske partis 44-årige monopol
26. januar - et voldsomt stormvejr over det nordvestlige Europa koster over 100 døde. Især Storbritannien bliver hårdt ramt - det er det værste uvejr, der har ramt de britiske øer i det 20. århundrede. Stormen koster fire danske søfolk livet
31. januar - den første russiske McDonald's åbner i Moskva

FebruarRediger

2. februar - Apartheid: Sydafrikas præsident F.W. de Klerk ophæver forbuddet mod African National Congress og lover at løslade Nelson Mandela
8. februar - Baltica Finans køber Københavns Idrætspark.
11. februar – Nelson Mandela løslades, efter 27 år som indespærret, fra Victor Verster fængslet, nær Cape Town i Sydafrika
19. februar - de østtyske myndigheder begynder for alvor at rive Berlinmuren ned. Siden de første sten var blevet revet ud af muren den 9. november 1989, havde der fundet omfattende souvenirhandel sted
24. februar - Danmark sætter varmerekord i februar med 15,8 °C målt i København

MartsRediger

11. marts – Litauen erklærer sin uafhængighed fra Sovjetunionen
13. marts - Sovjetunionens folkekongres afskaffer kommunistpartiets magtmonopol, som havde bestået i 73 år. Grundlovsændringen, som baner vej for et flerpartisystem, bliver vedtaget med 1.771 stemmer mod 164. 74 undlader at stemme. Samtidig bliver det besluttet at give præsidentembedet større magtbeføjelser, og Mikhail Gorbatjov bliver valgt til den nye præsidentpost
15. marts - Mikhail Gorbatjov blev valgt til præsident i Sovjetunionen
21. marts - Namibia, Afrikas sidste koloni, bliver selvstændig
31. marts - Omkring 200.000 demonstranter går på gaderne i London i protest mod Storbritanniens kopskat

AprilRediger

4. april - den belgiske regering erklærer kong Baudouin 1. uegnet til at styre, fordi han nægter at undertegne abortloven
4. april - Lars Larsen, Jysk Sengetøjslager, opretter Larsen Rejser A/S
7. april – en brandkatastrofe på passagerfærgen Scandinavian Star, der var på vej fra Oslo til Frederikshavn koster 158 af de 482 ombordværende livet
10. april - Nationalbanken udsender 20-krone mønt og en ny 5-krone
24. april - det avancerede Hubble-teleskop (pris: 10 mia. kr) sendes i kredsløb om Jorden af rumfærgen Discovery fra Kennedy Space Center
25. april - Hubble-rumteleskopet bliver sendt i kredsløbet om jorden
25. april - den vesttyske socialdemokratiske kanslerkandidat Oskar Lafontaine bliver under et vælgermøde i Köln stukket ned af en kvinde
29. april - nedbrydningen af Muren ved Brandenburger Tor påbegyndes

MajRediger

2. maj - den hollandske koncern Phillips overtager en fjerdedel af aktierne i det danske Bang & Olufsen, oplyses det af Bang og Olufsen. Aktierne koster Phillips 340 millioner kr.
4. maj - Letland erklærer sig selvstændig
5. maj - i Bonn åbnes det første firepagtsmøde, der skal bane vejen for et forenet Tyskland
7. maj - Letlands parlament erklærer sig uafhængig af Sovjetunionen
8. maj - Statsminister Poul Schlüter accepterer dommerundersøgelse af justitsminister Erik Ninn-Hansens embedsførelse i Tamilsagen
15. maj - den svenske Riksdag beslutter at gå ind for en øresundsbro mellem Malmø og København
16. maj - Sydafrikas regering beslutter at afskaffe raceadskillelse på hospitaler og skoler
20. maj - cirka 2 millioner mennesker ud over Kina protesterer mod dødsstraf
22. maj - Yemen genforenes i et land
22. maj - demokratiske protester i Zaire resulterer i 50 døde
28. maj - Samsø får eget postnummer: 8305
29. maj - den russiske folkekongres vælger Boris Jeltsin til formand for den øverste sovjet i Russiske SFSR

JuniRediger

1. juni - i Moskva underskriver Ronald Reagan og Michail Gorbatjov aftale om ophør af produktion af kemiske våben
8. juni - det første frie valg i Tjekkoslovakiet siden 1946 vindes af Borgerforum
8. juni - de seks tiltalte i Blekingegade-sagen anklages kollektivt for mordet på en ung politibetjent
9. juni - Ruslands parlament indfører pressefrihed og ophæver statens monopol på radio og tv
13. juni - den officielle fjernelse af Berlinmuren indledes
20. juni - den britiske premierminister John Major foreslår indførelse af en ny europæisk møntenhed, ECU
20. juni - Asteroiden Eureka opdages
21. juni - omkring 40.000 omkommer, da den nordvestlige del af Iran rammes af det værste jordskælv i landets historie. Skælvet blev målt til mellem 7,2 og 7,7 på Richterskalaen
25. juni - i Dublin enes EF's regeringschefer om en traktatændring, som baner vej for en europæisk union
28. juni - Ion Iliesco tages i ed som præsident i Rumænien
28. juni - efter 42 års kommunistisk styre får Tjekkoslovakiet sin første demokratisk valgte regering med premierminister Marian Calfa i spidsen

JuliRediger

5. juli - Tjekkoslovakiets parlament genvælger med stort flertal Vaclav Havel som præsident
16. juli – Malta søger under ledelse af premierminister Edward Fenech Adami om optagelse i det Europæiske Fællesskab
27. juli – Produktionen af den legendariske Citroën 2CV indstilles efter en produktion på 3.868.631 personbilsudgaver og 1.246.335 varebilsudgaver siden 1948. Den definitivt sidste bil, som forlader fabrikken i Portugal, er en grå 2CV6 Charleston.

AugustRediger

2. august – Irak invaderer Kuwait, hvilket fører til Golfkrigen 1991
6. august - FN's sikkerhedsråd vedtager en global handelsembargo mod Irak efter landets invasion af Kuwait
9. august - FNs Sikkerhedsråd vedtager en enstemmig erklæring om at Iraks besættelse og indlemmelse af Kuwait er i strid med international folkeret, og at Irak derfor straks skal indlede tilbagetrækning
19. august - Leonard Bernstein dirigerer sin sidste koncert
23. august - Armenien erklærer sin selvstændighed fra Sovjetunionen
28. august - Irak erklærer, at Kuwait er en irakisk provins

SeptemberRediger

1. september - 16 danske kvinder og børn, som har været holdt gidsler i Irak, får rejsetilladelse
4. september - Nord- og Sydkoreas premierministre mødes i Seoul til det første møde på topniveau. Mødets emne er mere åbenhed mellem de to stater
9. september - George H.W. Bush og Mikhail Gorbatjov kræver efter et topmøde i Helsingfors de irakiske styrker ud af Kuwait
10. september - A.P. Møller tilbyder USA transport af militærudstyr til brug i Golfkrigen
20. september - Sydossetien erklærer sig uafhængig af Georgien
27. september - Storbritannien genoptager diplomatiske forbindelser med Iran
28. september - Den danske stat sælger Statsanstalten for Livsforsikring til Baltica for 3,4 milliarder kroner

OktoberRediger

1. oktober - for de danske billister bliver tændte lygter obligatorisk hele døgnet for alle motorkøretøjer
3. oktober – 11 måneder efter at Berlinmuren faldt genforenes de to Tysklande
5. oktober - Justitsminister Hans Engell (C) giver 6 hoteller tilladelse til at drive kasino fra den 1. januar 1991. 41 havde søgt om tilladelse – men de resterende fik afslag
5. oktober - den første levertransplantation i Danmark foretages på Rigshospitalet
8. oktober - mindst 21 palæstinensere bliver dræbt og cirka 250 arresteret under alvorlige uroligheder i Jerusalem. Urolighederne starter, da jødiske fanatikere marcherer mod en moské, og palæstinensere kaster sten mod dem. Det israelske politi bruger først tåregas og gummikugler, men skyder senere med skarpt. Det er de blodigste og mest dramatiske begivenheder i Jerusalem siden Seksdageskrigen i 1967. FN's sikkerhedsråd fordømmer israelernes brutalitet.
21. oktober − de første S-buslinjer oprettes af HT

NovemberRediger

7. november - store dele af Universal Studios i Hollywood, USA, brænder. Ingen mennesker kommer noget til, men kulisserne til film som King Kong, Psycho, Hajen og TV-serien Kojak bliver ødelagt
9. november - Mary Robinson bliver Irlands første kvindelige præsident. Mary Robinson stiller op uden for partierne, men bliver støttet af Labour og det marxistiske parti.
13. november - Fremskridtspartiets stifter Mogens Glistrup bliver smidt ud af partiets Folketingsgruppe. To dage tidligere havde han meddelt, at han ville stifte et nyt parti - Trivselspartiet - som “en redningsplanke, hvis jeg - eller andre fremskridtsfolk, bliver ekskluderet”. Tre andre af Fremskridtspartiets folketingsmedlemmer følger Glistrup
15. november - NATO og Warszawapagten enes om at skrotte i alt 80.000 våbensystemer
19. november - Firmaet Nordisk Fjer standser betalingerne for senere at gå konkurs
22. november – Margaret Thatcher træder tilbage som engelsk premierminister
23. november - systemkritiker Václav Havel, Tjekkoslovakiet, opfordrer til generalstrejke
29. november - FN forlanger, at Irak forlader Kuwait inden den 15. januar 1991 eller risikere en militær aktion. Saddam Hussein afviser

DecemberRediger

2. december - Tyskland afholder valg til Forbundsdagen
9. december - Lech Wałęsa vinder jordskredssejr i Polen i præsidentvalget
12. december – Folketingsvalg i Danmark.
16. december – Jean-Bertrand Aristide vælges som præsident i Haiti efter tre årtier med militært diktatur
20. december - Eduard Shevardnadze trækker sig tilbage fra posten som sovjetisk udenrigsminister
22. december - Lech Wałęsa tages i ed som polsk præsident
23. december - ved en folkeafstemning bestemmer Slovenien sig for at bryde ud af Jugoslavien
31. december - det danske Casino Copenhagen åbner som det første herhjemme, med licens til at udbyde spil som blackjack og roulette

FødtRediger

JanuarRediger

7. januar – Liam Aiken, amerikansk skuespiller.
29. januar – Nikolaj Stokholm, dansk stand up komiker.
30. januar – Jake Thomas, amerikansk skuespiller.

FebruarRediger

3. februar – Sean Kingston, amerikansk skuespiller.
7. februar – Anna Abreu, finsk-portugisisk sangerinde.
21. februar – Cory Kennedy, amerikansk internet-berømthed.

MartsRediger

18. marts – Michael Damgaard, dansk håndboldspiller.
23. marts – Prinsesse Eugenie af York, engelsk prinsesse.

AprilRediger

3. april – Oliver Feldballe, dansk fodboldspiller.
5. april – Peter Balling, dansk håndboldspiller.
9. april – Kristen Stewart, amerikansk skuespillerinde.
10. april – Alex Pettyfer, britisk skuespiller.
15. april – Emma Watson, engelsk skuespillerinde.
23. april – Dev Patel, britisk skuespiller.
26. april – Jonathan dos Santos, mexicansk fodboldspiller.

MajRediger

16. maj – Thomas Brodie-Sangster, engelsk skuespiller.
27. maj – Chris Colfer, amerikansk skuespiller.

JuniRediger

13. juni – Aaron Taylor-Johnson, engelsk skuespiller.
18. juni – Jeremy Irvine, engelsk skuespiller.
21. juni – Håvard Nordtveit, norsk fodboldspiller.

JuliRediger

4. juli – David Kross, tysk skuespiller.
11. juli – Caroline Wozniacki, dansk tennisspiller.
11. juli – Gustav Salinas, dansk tv-personlighed.
27. juli – Indiana Evans, australsk skuespillerinde.
28. juli – Soulja Boy Tell 'em, amerikansk rapper.

AugustRediger

1. august – Jack O'Connell, engelsk skuespiller.
9. august – Bill Skarsgård, svensk skuespiller.
10. august – Lucas Till, amerikansk skuespiller.
15. august – Jennifer Lawrence, amerikansk skuespillerinde.

SeptemberRediger

3. september – Stine Jørgensen, dansk håndboldspiller.
6. september – Marco Sørensen, dansk racerkører
13. september – Mads Kjøller-Henningsen, dansk folkemusiker.
19. september – Anders Brønholt, dansk musiker.
21. september - Mille Hundahl, dansk håndboldspiller.
21. september - Christian Serratos, amerikansk skuespiller.
21. september - Allison Scagliotti, amerikansk skuespiller.
22. september - Jakob Ankersen, dansk fodboldspiller.
22. september - Peter Ankersen, dansk fodboldspiller.
23. september - Delilah, engelsk sanger.
28. september – Rosalinde Mynster, dansk skuespillerinde

OktoberRediger

3. oktober – Maria Fisker, dansk håndbold.
10. oktober – Fanendo Adi, nigeriansk fodboldspiller.
21. oktober – Ricky Rubio, spansk basketballspiller.
29. oktober – Amarna Miller, Spansk skuespillerinde.
29. oktober – Eric Saade, svensk sanger.
31. oktober – J.I.D, Amerikansk rapper.

NovemberRediger

10. november - Aron Jóhannsson, amerikansk/islandsk professionel fodboldspiller.
30. november - Magnus Carlsen, norsk skakspiller.

DecemberRediger

17. december - Abderrazak Hamed-Allah, marokansk fodboldspiller.
20. december – JoJo, amerikansk sanger.
28. december – Sarah-Sofie Boussnina, dansk skuespillerinde.

DødsfaldRediger

Hovedartikel: Døde i 1990.

SportRediger

28. januar – Super Bowl XXIV San Francisco 49ers (55) besejrer Denver Broncos (10).
11. februar – James "Buster" Douglas Knockouter Mike Tyson og vinder dermed verdensmesterskabet i heavyweight boksning.
8. juli - Vesttyskland vinder VM i fodbold i Rom i Italien
10. oktober - i Idrætsparken vinder Danmarks fodboldlandshold 4-1 over Færøerne i en EM kvalifikationskamp. De danske mål blev scoret af Michael Laudrup (2), Lars Elstrup og Flemming Povlsen
26. oktober - amerikaneren Evander Holyfield bliver verdensmester i professionel sværvægts boksning, da han i Las Vegas, USA, besejrer den forsvarende mester, landsmanden James Douglas på knockout i tredje omgang. Det er Holyfields 25. sejr i træk - og den 21. på knockout
26. november - fodboldspilleren Preben Elkjær spiller sin sidste kamp som topspiller, da Vejle Boldklub på hjemmebane møder B 1913. 33-årige Preben Elkjær, der spiller for Vejle, bliver i øvrigt vist ud i afskedskampen. Siden bliver Elkjær blandt andet tv-kommentator og fodboldtræner.
Commonwealth Games afholdes i Auckland i New Zealand.

NobelprisenRediger

Fysik – Jerome I. Friedman, Henry W. Kendall, Richard E. Taylor
Kemi – Elias James Corey
Medicin – Joseph E Murray, E. Donnall Thomas
22. oktober - Litteratur – Octavio Paz
Fred – Mikhail Sergeyevich Gorbachev
Økonomi – Harry Markowitz, Merton Miller, William Sharpe

BøgerRediger

Liberty and Power Harry L. Watson.

MusikRediger

5. maj – Italien vinder årets udgave af Eurovision Song Contest, som blev afholdt i Zagreb, Jugoslavien, med sangen "Insieme: 1992" af Toto Cutugno

21. september - Phish udgiver albummet Lawn Boy.
21. september - Indigo Girls udgiver albummet Nomads Idians Saints.

FilmRediger

Eksterne henvisningerRediger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til 1990