Arne Lofthus

dansk/norsk maler (1881-1962)

Arne Wallem Lofthus (23. september 1881 i Bergen16. maj 1962 i København) var en norsk/dansk maler.

Arne Lofthus

Personlig information
Født 23. september 1881 Rediger på Wikidata
Bergen, Norge Rediger på Wikidata
Død 16. maj 1962 (80 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Far Olav Lofthus Rediger på Wikidata
Barn Olav Hast Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Bergen Katedralskole Rediger på Wikidata
Elev af Holger Grønvold, Kristian Zahrtmann Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Arne Lofthus var søn af den norske redaktør og højskolemand Olav Lofthus. Han ville oprindelig være arkitekt, og efter at have afsluttet sin skolegang på Bergen Katedralskole arbejdede han et år på et arkitektkontor. Derefter rejste han til København, hvor han var elev på Teknisk Skole 18991901.

I 1901 kom Arne Lofthus i forbindelse med Joakim Skovgaard og blev én af dennes medarbejdere ved freskoudsmykningen af Viborg Domkirke. Dette samarbejde varede frem til 1906 og i løbet af tiden i Viborg malede Lofthus også et portræt i freskoteknik af Joakim Skovgaard. Dette billede findes nu ophængt i domkirken. I årene 190203 studerede Lofthus ved Kristian Zahrtmanns malerskole i København og i 1907 debuterede han på Den Frie Udstilling.

Lofthus malede landskaber, interører, stilleben, blomstermotiver og portrætter, ofte i afdæmpede farver. Han er særlig blevet kendt for sin brug af freskoteknikken, men desuden malede han i olie og akvarel og tegnede med kul. Hans billeder bliver oftest henregnet til impressionismens forlængelse.

I 1907-08 studerede Lofthus i Paris. I 1909 blev han dansk gift og fra 1915 var han fast bosat i København. Han havde dog fortsat tætte forbindelser til hjemlandet. Han udstillede i Norge og malede gerne norske motiver, ikke mindst fra Bergen-området. Han repræsenterede Norge på internationale udstillinger i bl.a. London, Budapest, Barcelona, Wien og Paris og udstillede også i Stockholm og København. Især hans portrætter vandt stor yndest.

Han udførte også en del større dekorative arbejder, bl.a. i Bergens offentlige bibliotek, i Handelens og Søfartens Hus i Bergen og i Redernes Hus i Oslo. Han er repræsenteret på Nasjonalgalleriet i Oslo, på Bergen Kunstmuseum samt på Statens Museum for Kunst i København. På Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot hænger en række af hans portrætter, bl.a. af statsminister Niels Neergaard.


Kilder redigér

  • Denne artikel er baseret på artiklen i norsk Wikipedia.
  • Engelstoft & Dahl (ed.): Dansk biografisk Leksikon, København 1942.

Eksterne henvisninger redigér