ʿĀshūrāʾ (’den tiende’ dag[note 1] af måneden Muḥarram i den islamiske kalender, moderne dansk retskrivning Ashura, persisk: عاشورا, arabisk: عاشوراء, urdu: عاشورہ, tyrkisk: Aşure Günü) betegner en særlig islamisk helligdag. Dagen fejres både indenfor Sunnisme og Shiisme (islams to største trosretninger), selvom begge trostolkninger tillægger dagen hver deres betydning og signifikans.[1],[2] Overordnet er helligdagen for sunni-muslimer en tilrådet fastedag, idet profet Muhammed fastede den sammen med de jødiske befolkninger, der levede i området. Ifølge fortællinger om Muhammed, planlagde han at faste på den 9. og 10. muharram. Dette er også dagen, hvor Muhammeds barnebarn, Husayn ibn Ali, ifølge overleveringerne dræbtes i Slaget i Karbala. For shia-muslimer er dagen afslutningen på en ti dag lang sørgeperiode, der i historisk kontekst kulminerede i martyrdøden af profet Muhammeds barnebarn, Imam al-Ḥusayn b. ʿAlī (d. 680).[note 2]

Ashura i Tehran.

De forskellige islamiske trostolkninger og denominationer (hvor Shiisme og Sunnisme er de to største) tillægger Ashura dagen forskellige historiske, spirituelle og religiøse betydninger.

Sunnisme

redigér

Indenfor Sunnisme er Ashura en dag af signifikant betydning, især i kontekst af de før-islamiske og islamiske praksisser der akkurat har været sammenfaldene med Ashura dagen siden menneskets skabelse. Ashura dagen gennem historiens gang skulle angiveligt være dagen hvorpå:[3][4]

(før-islamiske beretninger om Ashura):

(senere islamiske beretninger om Ashura):

  1. ^ Til tider også betegnet som Ashura-dagen, der på dansk dækker over samme betegnelse som Ashura.
  2. ^ Iman M. Kashis forskning der primært berør tidlig islam, skriver bl.a. hertil: ”Karbalāʾ dagen, den ’tiende’ (ʿĀshūrāʾ), dvs. den tiende dag i måneden Muḥarram, er siden da blevet den mest vigtige festival for Shīʿa. Festivalen strækker sig fra den 1. til d. 10 Muḥarram, hvor Shīʿa genlever og markerer tragedien ved sørgehøjtideligheder …” — Iman Kashi, Shiisme Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine, s. 93.
  3. ^ Med reference til Koranen 2:37 Arkiveret 29. januar 2009 hos Wayback Machine: ”Da modtog Adam nogle ord fra sin Herre, og Han modtog hans anger. Han er sandelig den Angremodtagende, den Barmhjertige”.
  4. ^ Tidlige kristne og alle islamiske kilder henviser at Noas ark gik på land ved Jūdī-bjerget (og ikke Ararats bjerg som ellers er gængs opfattelse blandt nutidige kristne), se Koranen 11:44 Arkiveret 29. januar 2009 hos Wayback Machine: ”Der blev sagt: »Jord, slug dit vand! Himmel, hold inde!« og vandet svandt bort. Sagen var afsluttet. Skibet lagde sig til rette på Jūdī-bjerget, og der blev sagt: »Bort med de folk, der handler uret!«”.
  5. ^ Med reference til Koranen 12:97 Arkiveret 29. januar 2009 hos Wayback Machine-98 Arkiveret 29. januar 2009 hos Wayback Machine, hvor profeten Jakobs sønner, spørger deres fader om at søge Guds tilgivelse på deres vegne (dvs. forbøn): ”De sagde, »Far! bed [Gud] om tilgivelse for vores synder. Vi har fejlet«. Han svarede, »Jeg vil bede min Herre tilgive jer. Han er den Tilgivende, den Barmhjertige«”.
  6. ^ Med reference til Koranen 21:87 Arkiveret 29. januar 2009 hos Wayback Machine, 29:14 Arkiveret 29. januar 2009 hos Wayback Machine, 37:139 Arkiveret 29. januar 2009 hos Wayback Machine-149 Arkiveret 29. januar 2009 hos Wayback Machine hvor beskrivelsen fremgå hvorfor Jonas skulle forblevet i hvalfiskens bug indtil Genopstandelsen men med ihukommelse af Gud fik lov til at komme ud forinden.
  7. ^ Med reference til Koranen 7:111 Arkiveret 29. januar 2009 hos Wayback Machine122 Arkiveret 29. januar 2009 hos Wayback Machine, 10:79 Arkiveret 29. januar 2009 hos Wayback Machine81 Arkiveret 29. januar 2009 hos Wayback Machine, 20:60 Arkiveret 29. januar 2009 hos Wayback Machine70 Arkiveret 29. januar 2009 hos Wayback Machine, 26:37 Arkiveret 29. januar 2009 hos Wayback Machine48 Arkiveret 29. januar 2009 hos Wayback Machine i omtale af Moses og Faraos magikere, og hvordan Moses tilbageviser magikernes illusioner som værende falske.
  8. ^ Med henblik på Koranen 20:80 Arkiveret 29. januar 2009 hos Wayback Machine-83 Arkiveret 29. januar 2009 hos Wayback Machine hvor Moses drager til Sinajbjerget og efterlader profeten Aron som sin ledsager over israelitterne.
  9. ^ Med henblik på Koranen 18:7 Arkiveret 29. januar 2009 hos Wayback Machine-25 Arkiveret 29. januar 2009 hos Wayback Machine.

Referencer

redigér
  1. ^ ʿĀshūrāʾ, ONLINE LEKSIKON OM ISLAM, ʿĀshūrāʾ (ʿĀshūrāʾ Arkiveret 4. september 2019 hos Wayback Machine). (dansk)
  2. ^ EIr, Iranica online, ʿĀŠŪRĀʾ af M. Ayoub (online). (engelsk)
  3. ^ (engelsk) EI3, Brill online, ʿĀshūrāʾ (Sunnism) → 2. The sanctity of ʿĀshūrāʾ af Megan H. Reid.
  4. ^ EIs, bd. 3, ʿĀshūrāʾ → Sunni Beliefs and Practices af Farhang Mehrvash (overs. af Matthew Melvin-Koushki). (engelsk)

Litteratur

redigér
  • Kashi, Iman. Shiisme – Oprindelse, Tro & Praksis Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine. København, 2012 | ISBN 978-87-995500-0-5. (dansk)
  • Momen, M. An Introduction to Shi'i Islam: History and Doctrines of Twelver Shi'ism. Yale, 1987 | ISBN 978-0-300-03531-5. (engelsk)
  • (engelsk) (EIs) Encyclopaedia Islamica (2008–), red. W. Madelung og F. Daftary | ISSN 1875-9823.
  • (engelsk) (EI2) Encyclopaedia of Islam, 2. udgave (1960–2005), red. .J. Bearman, Th. Bianquis, C.E. Bosworth, E. van Donzel og W.P. Heinrichs et al.
  • (engelsk) (EI3) Encyclopaedia of Islam, 3. udgave (2007–), red. Kate Fleet, Gudrun Krämer, Denis Matringe, John Nawas og Everett Rowson | ISSN 1873-9830.
  • ʿĀŠŪRĀʾ (1987, opdateret 2011), Encyclopædia Iranica af M. Ayoub | (online). (engelsk)

Se også

redigér

Eksterne henvisninger

redigér
  • ʿĀŠŪRĀʾ (1987, opdateret 2011), Encyclopædia Iranica af M. Ayoub | (online). (engelsk)
Spire
Denne islamartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.