Åbn hovedmenuen
En præst tegner et kors i panden på menigheden under en gudstjeneste.

Askeonsdag indleder den kristne fastetid, som fortrinsvis fejres af katolikker. I de 40 dage som fastetiden varer, fra askeonsdag til påskedag, opfordres de troende til særlig intensivt at bede, gøre godt og faste. Det er uvist, hvor langt tilbage traditionerne med askeonsdag går. Den ældste kildeomtale går tilbage til år 960, og i 1091 indfører Pave Urban 2. askeonsdag som fast tradition i hele den katolske verden.

Askeonsdag falder onsdag efter fastelavns søndag. Da fastelavns søndag er den syvende søndag før påskedag, kan askeonsdag falde så tidligt som den 4. februar (fx i år 1818 og 2285) og så sent som den 10. marts (fx i år 1943 og 2038) if. den gregorianske kalender. I 2019 falder askeonsdag den 6. marts. Fasten starter officielt askeonsdag (og altså ikke fastelavnssøndag), og varer frem til påskedag. I alt 40 dage, da søndage ikke tælles med.[1] [2] Dagen før Askeonsdag hedder Hvide tirsdag.

Højdepunktet ved askeonsdagsmessen er, når menigheden ved alteret får tegnet et kors på panden med asken eller får strøet aske i håret. Asken stammer fra det foregående års palmesøndags palmegrene (i Danmark: buksbom-grene), og symboliserer menneskets forgængelighed og kalder på omvendelse. Samtidig er asken et tegn på påsken (sagnet om fugl Fønix, som opstår af sin egen aske).

Messens forløbRediger

  • Læsning: Joels Bog 2,12-18
  • Vekselsang: Salmernes Bog 51
  • Læsning: Andet Korintherbrev 5, 20-6, 2
  • Prædiken over Matthæusevangeliet 6, 1-6 og 16-18
  • Asken indvies med bøn og vievand
  • Menigheden kommer op og får tegnet korsets tegn med aske eller strøet aske i håret
  • Præsten siger under ceremonien enten: ”Menneske! Af støv er du kommet, og til støvet skal du vende tilbage!" eller ”Omvend dig og tro på evangeliet!”
  • Derefter fortsætter gudstjenesten på sædvanlig vis med nadver og bøn.

UdbredelseRediger

Askeonsdagsmesser er fortrinsvis et katolsk fænomen, men vinder i vor tid større og større udbredelse i de protestantiske kirker, herunder også den danske folkekirke.

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

  1. ^ Claus Tøndering: Julius og Gregor, eget forlag 2007
  2. ^ R.W. Bauer: Calender for Aarene fra 601 til 2200, fotografisk optryk 1993 ved Dansk Historisk Fællesråd