Astrocytter (græsk "astron" stjerne og "cyte" celle) er en gliacelletype i centralnervesystemet, karakteriseret ved sine mange cellulære udløbere, som giver denne et stjerneformet udseende. Astrocytterne udgør 20-50% af volumen i de forskellige hjerneregioner,[1] hvilket gør denne til den mest talrige celle i centralnervesystemet.[2]

Principtegning for astrocytterne (nr. 5) dannende et netværk i nervevævet. Bemærk astrocytudløberne som omkranser kapillærene (nr. 8) og de ranvierske indsnøringernervecelleaksonerne (nr. 3), nervecellelegemerne (nr. 2) og ependymet (nr. 1)

Astrocytterne er koblet til hinandens udløbere via gap junctions, dannende et cellulært netværk, som omgiver nervevævets oligodendrocytter, de ranvierske indsnøringer (område uden myelin) på nervecelleaksonerne samt den synaptiske kløft.

Yderligere danner disses udløbere et tæt lag under pia mater (den inderste hjernehinde), ependymet og hjernens kapillærer. Omkransningen af kapillærene danner den såkaldte blod-hjerne-barriere hos laverestående dyrearter, mens den hos højerestående dyrearter (som mennesket) forstærker den, ved at vedligeholde de tætte cellulære bindinger mellem blodkarcellerne.[3]

Yderligere er astrocytterne bl.a. involveret i udvikling af nervesystemet, fjernelse af signalstoffer fra den synaptiske kløft, regulation af den ekstracellulære K+-koncentration og fjernelse af neuroaktive giftstoffer.[4]

Referencer

redigér
  1. ^ Squire, s. 50
  2. ^ Bear, s. 46
  3. ^ Squire, s. 51
  4. ^ Squire s.51-52

Litteratur

redigér
  • Bear, Mark F.; Connors, Bary W.; Paradiso, Michael A. (2007). Neuroscience - Exploring the Brain. Lippincott Williams & Wilkins. ISBN 0-7817-6003-8. {{cite book}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  • Squire, Larry R.; Bloom, Floyd E. (2008). Fundamental Neuroscience (engelsk) (3. udgave). Canada: Elsevier. ISBN 978-0-12-374019-9.
Spire
Denne artikel om anatomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.