Ateismekritik

Broom icon.svgDenne side virker ikke som en encyklopædisk artikel
Du kan se hvad Wikipedia er og ikke er og hjælpe ved at omskrive den til en konkret og dokumenteret beskrivelse af fakta.

Ateismekritik eller kritik af ateisme (engelsk: Criticism of Atheism) er kritik af ateismens begreber, gyldighed eller effekter, herunder dens politiske og sociale implikationer[1][2][3][4]. Kritikken findes i mange forskellige former og er baseret på videnskabshistorie, filosofi[5] og logik, natur- og samfundsvidenskab, religion[6], etik[7] og lignende[8]. Ateismekritikken er det modsatte af religionskritik, og ateismekritikken er voksende i det 21. århundrede[9].

Former for ateismekritikRediger

Ateismens etiske og moralske konsekvenserRediger

Noget af ateismekritiken har historisk set været baseret på en fremstilling af nogle negative moralske og etiske konsekvenser af ateismen[10][11]. Der findes mange forskellige former for moralsk eller etisk kritik af ateismen, og en af de mest kendte kom fra tyske filosof Immanuel Kant. Han hævdede, at ateisme var uetisk og udtryk for moralsk forfald[12]. Kant kritiserede ateismen som moralsk problematisk på fire måder: Ateismen fjernede motivet for moralsk handling hos ateisten, førte ateisten ud i moralsk fortvivlelse, korrumperede ateistens moralske karakter og havde en ødelæggende indflydelse på ateistens omgivelser, ifølge Kant[12]. Selv om den moralske ateismekritik var mest udpræget mellem det 18. og 20. århundrede, har den også fandtes helt frem til det 21. århundrede. Et nyere eksempel er Felipe Johnsons bog Criticism of Atheism and Materialism fra 2021, der mener, at ateisme er et livssyn, der er baseret på materialisme, som har negative moralske konsekvenser[13]. Ifølge Johnson er ateismen således længere fra ydmyghed og tættere på at blive præget af hovmod og arrogance[13].

Ateismens sociale og politiske konsekvenserRediger

Noget af ateismekritikken har fokuseret på ateismens sociale og politiske konsekvenser. Ateismekritikken har især set på de negative konsekvenser, som ateisme menes at have for samfundet og de sociale relationer eller for staten og den politiske udvikling. En del denne kritik hævder, at ateismen enten er totalitær eller ekstremistisk, eller at totalitære regimer har været ateistiske[14][15][16]:

For nogle kritikere hviler ateismen i sig selv på en totalitær tankegang eller rummer nogle totalitære tilbøjeligheder. Den kritik findes for eksempel hos forskerne Lars Christiansen og Lars Sandbeck. De har skrevet bogen Gudløse hjerner, hvori de mener at vise, at nyateister har en totalitær tankegang.[17] Herunder opfører ateister sig, ifølge forfatterne, polemisk og aggressivt over for folk, der er kritiske eller tænker anderledes end dem selv.[18] Forfatterne hævder, at ateismen i det 21. århundrede har antaget en militant form og er blevet tiltagende intolerant[18]. Således er ateismen, ifølge forfatterne, blevet missionerende og udfører et korstog mod troende.[19]

Andre kritikere hævder enten, at ateismen er en ekstrem tankegang, eller at den nemt udvikler sig til ekstremisme. Den kritik findes for eksempel hos den tidligere ateist C.J. Werleman. Han hævder i bogen The New Atheist Threat: The Rise of Secular Extremists, at nyateismen har udviklet sig til en militant og ekstremistisk kult, der i stigende grad truer demokratiet og det pluralistiske civilsamfund.[20]. Ifølge Werleman promoverer bevægelsen sekulær fundamentalisme, intolerance over for troende og anti-muslimsk had, der er til fare for samfundets stabilitet[20].

For en tredje gruppe af kritikere er der en sammenhæng mellem ateisme og moderne totalitarisme[21]. Ifølge nogle af disse kritikere er ateisme en del af grundlaget for flere massekrige og massemord samt totalitære regimer og ideologier[22][23][24] [25]. Herunder hævder nogle forfattere, at Sovjetunionen officielt var en ateistisk stat, hvor kristne og andre religiøse mennesker blev forfulgt[26][27].[28][29]. Ifølge andre forfattere gjaldt det samme det maoistiske Kina og Khmer Rouge-regimet i Cambodia, hvor ateistiske ledere stod bag massemord på og forfølgelser af religiøse mennesker[30][31][32][33].[34] Endelig opfatter enkelte forfattere og kritikere også fascismen og nazismen som ideologier, der ikke nødvendigvis var rent ateistiske, men som havde elementer af den eller tilskyndede til den, og som stod bag masseudryddelse af jøder, og bag forfølgelser og fængslinger af kristne præster[35].[36] [37][38][39][40].[41] [42][43] [44].[34]

Ateismens gyldighedRediger

 
Filosoffen Antony Flew skrev The Presumption of Atheism i 1976

En del af ateismekritikken har fokuseret på ateismens grundlag og grundantagelser. Denne for ateismekritik har overordnet set forsøgt at diskutere eller helt afvise ateismens gyldighed. Selv om der har været mange former for kritik af ateismens antagelser og deres gyldighed, kan man ikke mindst identificere tre former. Ateismekritikken hævder således enten, at ateismen er ugyldig, fordi den er: (1) en misforståelse, (2) en tro; eller (3) en metafysik:


1. Ateisme som logisk misforståelse

Noget af ateismekritikken har været filosofisk eller videnskabelig og hævder, at ateismen bygger på misforståelser[45][46]. Den form for ateismekritik kan føres helt tilbage til oldtiden og den findes også inden for den moderne filosofi og teologi. En vigtig del af denne kritik går på, at ateismen hviler på nogle ulogiske eller irrationelle argumenter. Et kendt eksempel er filosoffen Anthony Flew. Han hævdede allerede i 1970’erne, at ateismen bygger på en falsk argumentation, da den påstår at kunne vide, at der ikke findes nogen gud.[47] Ifølge Flew er dette dog ikke logisk muligt at vide i en egentlig forstand, og ateismen bygger derfor på tro i stedet for fornuft og videnskab, siger han.

En anden del af kritikken hævder, at ateismen har misforstået, hvad religion er. Den form for ateismekritik er forholdsvis moderne og findes ikke mindst inden for teologien. En af de mere markante stemmer i det 21. århundrede er i den forbindelse den teologiske forsker Ian Markham. Han mener, at nyateisme er en helt gennemgående misforståelse i bogen Against Atheism: Why Dawkins, Hitchens, and Harris Are Fundamentally Wrong.[48] Ifølge Marham lider nyateismen af en forsimplet og forfejlet forståelse af tro og religion, og derfor er nyateismen både filosofisk og videnskabeligt ugyldig[48]. Noget af den samme kritik findes dog også inden for selve ateismen. Her er et kendt eksempel filosoffen Alain de Botton, som mener, at megen ateisme bygger på fejlopfattelser af religion, og herunder at religion er lig gudstro[49]. Det var grunden til, at Alain de Botton præsenterede en ateistisk forståelse af religion og mente, at ateister skulle have templer og ritualer.[49] Andre forskere har prøvet at vise, at der ikke nødvendigvis er noget modsætningsforhold mellem ateisme og religion. Ifølge nogle forskere kan buddhismen og dele af hinduismen for eksempel betragtes som en egentlig ateistisk religion.[50] Anden forskning hævder, at de fleste former for religion som buddhisme, dele af hinduisme, konfucianisme og daoisme ikke er baseret på tro på guder[51].

Noget ateismekritik hævder lignende, at ateisme mangler forståelse for ånd[52]. Den kritik er gammel og kan blandt andet spores tilbage til den konservative filosof Edmund Burke. Han hævdede således ateisme udtryk for en unaturlig livsindstilling, der ikke kan sikre menneskets levedygtighed på sigt[53]. Kritikken findes dog også i det 21. århundrede hos blandt andet den engelske filosof Roger Scruton. Han hævder tilsvarende, at religion er et menneskeligt grundvilkår, som ateister ikke forstår[54]. Noget af den samme kritik har også fandtes hos nogle danske filosoffer og idehistorikere. Den danske filosof Birgit Bertung hævder for eksempel, at ateisme er en form for “åndelig analfabetisme”[55]. Ateismen har, ifølge Bertung, således kun en materialistisk livsindstilling og gør penge og lignende til gud. Lignende hævdede idehistorikeren Hans-Jørgen Schanz, at ateismen er symptom på en stigende åndløshed[52]. Det senmoderne menneske har, ifølge Schanz, således mistet forståelsen for ånd og dermed mister det også troen.

2. Ateisme som tro

En anden del af ateismekritikken påstår, at ateismen er en tro snarere end en afvisning af tro:[56][57][58][59][60]. Nogle af disse kritikere hævder, at ateisme udgør en decideret tro i sig selv og bygger på dogmer, der er af religiøs karakter[61][62][63][64][65]. Den kritik har været meget udbredt internationalt, og et eksempel er Alister og Joanna Collicutt McGraths bog The Dawkins Delusion?. Forfatterne argumenterer for, at nyateismen er lige så dogmatisk som religiøs fundamentalisme[66]. Forfatterne mener således ikke at ateister som Richard Dawkins er åbne for kritik af deres ideer. Den samme internationale kritik af ateismen findes i Rob Liddles dokumentar The Trouble with Atheism.[67]. En lignende kritik findes dog også i Danmark, hvor den ikke mindst har været fremført af teologer og religionsforskere. Mest kendt er Lars Christiansen og Lars Sandbeck, der har skrevet bogen Gudløse hjerner. Heri argumenterer forfatterne for, at ateismen er en religion, der bygger på metafysik og er missionerende.[68]. Teologen Lars Sandbeck hævder desuden, at ateismen er baseret på tro, fordi den i sin afvisning af Guds eksistens, fremsætter en påstand om tilværelsen, der ikke kan bevises[69]. En ateisme, der hviler på en så udpræget tro på Guds fravær, er “ikke religionens modsætning, men snarere dens negative spejlbillede”[70].Den tro beror ifølge Sandbeck på en grundlæggende uvidenhed om kristendommen og religioners betydning[71]. En anden kendt stemme i Skandinavien er den norske religionsforsker Erik Thorstensen. Han er selv ateist og argumenterer for, at det især er den såkaldte nyateisme, der er dogmatisk og hviler på en udpræget biologisk reduktionisme.[72] Her opfattes mennesket som et rent biologisk væsen, og naturvidenskaben idealiseres, hvilket menes at give et reduktionistisk og dogmatisk livssyn.


3. Ateisme som metafysik

En tredje del af ateismekritikken hævder, at ateismen er baseret på metafysik snarere en videnskab. Ifølge denne kritik bygger ateismen således på spekulationer om verdens beskaffenhed, snarere end på videnskab og forskning[73]. Et tidligt kendt eksempel er den franske filosof Denis Diderot. Han hævdede allerede i det 18. århundrede, at ateismen snarere er en metafysisk overbevisning, end at den kan forstås som en videnskabeligt baseret overbevisning[74]. Kritikken findes dog også i moderne tid, hvor en af de mest markante stemmer er Dinesh Joseph D'Souza. Han har kaldt ateismen for uvidenskabelig og mener at vise, at det blot er en maskerade, at ateismen foregiver at være baseret på videnskab[75]. Ateister misbruger således videnskabelige teorier som evolutionsteorien til at fremsætte metafysiske påstande om, at der ikke findes nogen Gud, hvilket imidlertid ikke er en del af evolutionsteorien, siger D’Souza[75].

IndvendingRediger

En indvending mod kritikken, at totalitære ateister er onde, går ud på, at det ikke er muligt at slutte fra ateisme til ondskab. Ifølge indvendingen var Hitler og Stalin ikke onde, fordi de var ateister, men pga. andre faktorer.[76][34]

ReferencerRediger

  1. ^ https://religion.fandom.com/wiki/Criticism_of_atheism#cite_note-Borne_1961-6
  2. ^ Flew 2007
  3. ^ Mawson 2013
  4. ^ Askell 2019
  5. ^ Parsons 2019
  6. ^ Craig 2007
  7. ^ Evans 2019
  8. ^ D'Souza, D. (2008) Atheism Masquerading As Science. Townhall.com, 14. april 2008. Hentet 10. januar 2022.
  9. ^ Why is atheism no longer cool? How the New Atheists failed to make God go away. The Critic, 27. februar 2021. Hentet 10. januar 2022.
  10. ^ Borne, Étienne (1961). Atheism. New York: Hawthorn Books. ISBN 0-415-04727-7.
  11. ^ Josef Cardinal Ratzinger, Marcello Pera, "Without Roots: The West, Relativism, Christianity, Islam" (Basic Books, [[1]], 2006).
  12. ^ a b Lara 2003
  13. ^ a b Johnson 2021
  14. ^ http://cejsh.icm.edu.pl/cejsh/element/bwmeta1.element.desklight-746b6dd5-4e8e-4993-aaa4-f81369a73b11/c/Kindrachuk.pdf
  15. ^ https://www.taylorfrancis.com/chapters/mono/10.4324/9780203789186-7/modern-totalitarianism-result-abandonment-god-guenter-lewy
  16. ^ https://www.history.com/.amp/news/joseph-stalin-religion-atheism-ussr
  17. ^ Christiansen, L., Sandbeck, L. (2014) Gudløse hjerner: Et opgør med de nye ateister. Informations Forlag. ISBN 9788775142323
  18. ^ a b Trier, L. (2009) »Nyateisterne er polemiske og aggressive«. Politiken, 24. august 2009. Hentet 10. januar 2022.
  19. ^ Brorson, M. (2021) Ateismens korstog. Årsskriftet Critique, 23. april 2021. Hentet 10. januar 2022.
  20. ^ a b Werleman 2015
  21. ^ https://www.thepublicdiscourse.com/2021/02/74119/
  22. ^ Russell, Jeffrey Burton (2012). Exposing Myths about Christianity. Downers Grove, Ill.: IVP Books. pp. 57–58
  23. ^ Geoffrey Blainey; A Short History of Christianity; Viking; 2011; p.543
  24. ^ Baggini, J. (2003) Atheism a Very Short Introduction. Oxford University Press, pp. 85.
  25. ^ Babík, Milan. “Nazism as a Secular Religion.” History and Theory, vol. 45, no. 3, [Wesleyan University, Wiley], 2006, pp. 375–96
  26. ^ https://www.shs-conferences.org/articles/shsconf/pdf/2016/06/shsconf_rptss2016_01098.pdf
  27. ^ https://www.history.com/.amp/news/joseph-stalin-religion-atheism-ussr
  28. ^ Martin Amis; Koba the Dread; Vintage; 2003
  29. ^ https://wcfia.harvard.edu/files/wcfia/files/826_froese-forced_secularization_in_russia.doc
  30. ^ https://www.asianews.it/news-en/The-persecution-of-Catholics-during-the-Cultural-Revolution-37513.html
  31. ^ https://www.trtworld.com/asia/13-things-to-know-about-religions-persecution-in-china-308451/amp
  32. ^ Lindhardt et al: Mennesket og magterne. Gyldendal 1999, s179
  33. ^ https://www.berlingske.dk/ledere/kinas-forfulgte-kristne-har-brug-for-vores-hjaelp
  34. ^ a b c Blainey, G. (2011) A Short History of Christianity. SPCK Publishing. ISBN 13: 9780281076192.
  35. ^ Paul Berben; Dachau: The Official History 1933–1945; Norfolk Press; London; 1975
  36. ^ Paul Berben; Dachau: The Official History 1933–1945; Norfolk Press; London; 1975
  37. ^ https://www.americamagazine.org/content/all-things/nazism-and-atheism
  38. ^ https://amp.dw.com/en/german-bishop-atheism-responsible-for-nazis-and-mass-murder/a-4173109
  39. ^ https://www.spiegel.de/international/germany/hell-on-earth-german-bishop-links-nazi-crimes-to-atheism-a-618746-amp.html
  40. ^ Blainey, G. (2011) A Short History of Christianity. SPCK Publishing. ISBN 13: 9780281076192.
  41. ^ Richard J. Evans; The Third Reich at War; Penguin Press; New York 2009,
  42. ^ https://www.washingtonpost.com/history/2019/04/20/hitler-hated-judaism-he-loathed-christianity-too/
  43. ^ https://www.americamagazine.org/content/all-things/nazism-and-atheism
  44. ^ https://www.history.com/.amp/news/joseph-stalin-religion-atheism-ussr
  45. ^ Craig, William Lane (2007). Martin, Michael (ed.). The Cambridge Companion to Atheism, pp. 69-85. Ed. M. Martin. Cambridge Companions to Philosophy. Cambridge University Press, 2007. Cambridge Companions to Philosophy. pp. 69–85. ISBN 9780521842709.
  46. ^ Jay, L.P. (2009). Misunderstanding Religion: A Critique of the New Atheists. Bachelor Thesis, Wesleyan University. doi: 10.14418/wes01.1.415
  47. ^ Flew, A. (1972) The Presumption of Atheism. Canadian Journal of Philosophy 2: 29-46
  48. ^ a b Markham 2010
  49. ^ a b Botton, Alain de (2012). Religion for atheists : a non-believer's guide to the uses of religion (hardback ed.). London: Hamish Hamilton
  50. ^ Humphreys, C. (1954) Buddhism. Pinguin Books.
  51. ^ Williams, J. Paul; Horace L. Friess (1962). "The Nature of Religion". Journal for the Scientific Study of Religion. Blackwell Publishing. 2 (1): 3–17.
  52. ^ a b Hans Jørgen Schanz (2017): Ånd. Klim
  53. ^ Reflections on the Revolution in France, Edmund Burke, 1790
  54. ^ Scruton 2014
  55. ^ Bertung, B. (2016) Filosof: Ateister er åndelige analfabeter. Kristeligt Dagblad, 21. april 2016. Hentet 10. januar 2022.
  56. ^ "Religion: The God-Haters," Time, Aug. 22, 1949
  57. ^ Stanley Fish, "Atheism and Evidence,"Think Again, The New York Times, June 17, 2007
  58. ^ DHRUV K. SINGHAL, "The Church of Atheism,", The Harvard Crimson, December 14, 2008
  59. ^ Norman L. Geisler and Frank Turek, I Don't Have Enough Faith to Be an Atheist," Crossway Books, March 01, 2004, 447 Pages, ISBN 1581345615
  60. ^ John F. Haught, God and the New Atheism: A Critical Response to Dawkins, Harris, and Hitchens, Westminster John Knox Press, December 31, 2007, 156 pages, ISBN 978-0664233044,
  61. ^ Limbaugh, D. (2004) Does atheism require more faith?. Townhall.com, 20. april 2004. Hentet 10. januar 2022.
  62. ^ Fish, S. (2007) Atheism and Evidence. The New York Times. 17. juni 2007. Hentet 10. januar 2022.
  63. ^ Singhal, D.K. (2008) The Church of Atheism]. The Harvard Crimson, 14. december 2008.
  64. ^ Geisler, N.L., Turek, F. (2004) I Don't Have Enough Faith to Be an Atheist. Crossway Books, 1. marts 2004, 447 Pages, ISBN 1-58134-561-5.
  65. ^ Haught, J.F. (2007) God and the New Atheism: A Critical Response to Dawkins, Harris, and Hitchens]. Westminster John Knox Press, 31. december 2007, 156 pp, ISBN 978-0-664-23304-4, page 45
  66. ^ McGrath, A., McGrath, J.C. (2007) The Dawkins Delusion? Atheist Fundamentalism and the Denial of the Divine. Society for Promoting Christian Knowledge (SPCK). ISBN: 9780281059270
  67. ^ Johns, Ian (2006). Atheism gets a kick in the fundamentals. The Times, 19. december 2006. Hentet 10. januar 2022.
  68. ^ Brorson, M. (2021) Ateismens korstog. Årsskriftet Critique, 23. april 2021. Hentet 10. januar 2022.
  69. ^ Sandbeck 2021
  70. ^ Sandbeck 2021, s. 13
  71. ^ http://aarsskriftet-critique.dk/2021/04/ateismens-korstog-lars-sandbeck-den-gudloese-verden-brorson/
  72. ^ Barslev, K. (2013) Norsk religionshistoriker i opgør med tidens ateister. Kristeligt Dagblad, 26. juni 2013. Hentet 10. januar 2022.
  73. ^ Sturch, R. L. “METAPHYSICAL ATHEISM: McTAGGART’S REASONS FOR DISBELIEF.” The Journal of Theological Studies, vol. 54, no. 2, Oxford University Press, 2003, pp. 592–600,
  74. ^ Atheism and Science. University of Cambridge. Hentet 20. januar 2022.
  75. ^ a b D'Souza, D. (2008) Atheism Masquerading As Science. Townhall.com, 14. april 2008. Hentet 10. januar 2022.
  76. ^ Bill O'Reilly SCARED by Richard Dawkins, 4:23 ff. [2]

LitteraturRediger

  • Askell, Amanda (2019). "Prudential Objections to Atheism". In Oppy, Graham (ed.). A Companion to Atheism and Philosophy. Wiley Blackwell. pp. 506–517.
  • Christiansen, Lars & Lars Sandbeck (2014): “Gudløse hjerner. Opgør med de nye ateister”. Informations Forlag
  • Craig, William Lane (2007): "Theistic Critiques Of Atheism". In The Cambridge Companion to Atheism, pp. 69-85.  Ed.  M. Martin. Cambridge Companions to Philosophy.  Cambridge University Press.
  • Denis, Lara (2003). “Kant's criticism of atheism”. Kant-Studien, 94 (2):198-219.
  • Evans, C. Sthephen (2019). "Normative Objections to Atheism". In Oppy, Graham (ed.). A Companion to Atheism and Philosophy. Wiley Blackwell. pp. 491–503.
  • Fleew, Antony & Roy Abraham Varghese (2007), There is a God: How the World's Most Notorious Atheist Changed His Mind, New York: Harper One
  • Geisler, N.L., Turek, F. (2004) I Don't Have Enough Faith to Be an Atheist. Crossway Books
  • Johnson, Felipe (2021): “Criticism of Atheism and Materialism”. OKP
  • Markham, Ian (2010): “Against Atheism: Why Dawkins, Hitchens, and Harris Are Fundamentally Wrong”. Wiley-Blackwell
  • Mawson, T. J. (2013). "The Case Against Atheism". In Bullivant, Stephen; Ruse, Michael (eds.). The Oxford Handbook of Atheism. Oxford University Press.
  • McGrath, Alister & Joanna Collicutt McGrath (2007): The Dawkins Delusion? Atheist Fundamentalism and the Denial of the Divine. SPCK.
  • Murphy, Peter (2016): "Dogmatic Atheism and Scientific Ignorance". World Union of Deists
  • Parsons, Keith (1989). God and the Burden of Proof: Plantinga, Swinburne, and the Analytical Defense of Theism. Amherst, New York: Prometheus Books
  • Sandbeck, Lars (2021): Den gudløse verden. Ateisme og antireligion i en postkristen æra. København: Eksistensen.
  • Schanz, Hans-Jørgen (2017): Ånd. Aarhus: Klim
  • Scruton, Roger (2014): Humans hunger for the sacred. Why can’t the new atheists undertand that? The Spectator
  • Werleman, C.J. (2015): The New Atheist Threat: The Dangerous Rise of Secular Extremists. Dangerous Little Books

Eksterne henvisningerRediger