Augustinerordenen

romersk-katolsk munke- og nonneorden (1150-)

Augustinerordenen opstod i slutningen af 1000-tallet som fællesskaber der blandt andet skulle stamme fra en allerede da almindelig tradition, der menes blandt andet at stamme fra Skt. Augustins bispegård i Hippo, Algeriet.[1]

Ruin af Augustinerkloster i Jasienica, Police i Polen

Den er baseret på Skt. Augustins Regel, som er udledt af dele af Augustins skrifter, stadfæstet af paven i 1095; Ordenen blev grundlagt 1150 som klosterorden. Ordensreglen foreskriver fælles ejendom, bolig og arbejde, og blev også efterlevet af domkirkernes kannikker, der dannede kapitelklostre, der forenede præstestillingen med et munkeliv; De kaldtes også Augustiner-korherrerne. I modsætning til munke aflagde augustinerkanniker ikke løfte om stedfasthed.

Der var også nonneklostre under ordenen, og nonnerne kaldtes korfruer af St. Augustins Orden. I Danmark havde ordenen sin blomstringsperiode i 1100-tallet. Klosterlivet bestod for en stor del af teologiske studier og videnskabeligt arbejde.

Der var mange dygtige teologer at finde blandt augustinerkannikerne, som spillede en vigtig rolle i udformningen af den analytiske og organiserede teologi, skolastikken.

Ordenen kom til Danmark med ærkebiskop Asser og der har været følgende augustinerklostre her i landet:

Andre ordener, følger også Augustins regel, f.eks. præmonstratensere og dominikanere.

Se også

redigér
  1. ^ H.N. Garner: Atlas over danske klostre p. 19, 1968