Bøssernes Befrielsesfront
Bøssernes Befrielsesfront (BBF) var en dansk seksualpolitisk organisation dannet den 28. juni 1971.[1] Først hed organisationen Bøsseaktivisterne, men til slut blev navnet Bøssernes Befrielses Front.[2] Organisationen kan til en vis grad ses som en dansk udgave af det amerikanske Gay Liberation Front.
Bøssernes Befrielsesfront | |
---|---|
Forkortelse | BBF |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Bøssernes Befrielsesfront opstod delvist, fordi man mente, at den allerede eksisterende forening Forbundet af 1948 var for pæn og borgerlig.[3] Bøssernes Befrielsesfront havde en langt mere konfronterende stil, der kædede politik og seksualitet sammen, bl.a ved at tage det skældsordet bøsse til sig. Fra 1972 indrettede de Bøssehuset på Christiania.[1]
Medlemmer af gruppen tog som de første homoseksuelle i Danmark ud på skoler og læreanstalter og fortalte om at være bøsse.[4] De var med at til at få lovliggjort at mænd måtte danse sammen via en aktion i 1972, hvor mænd dansede sammen på Rådhuspladsen i København, og i årene efter var gruppen også en drivkraft i arbejdet med at få ligestillet den seksuelle lavalder for homoseksuelle og heteroseksuelle relationer[4]
Op igennem 1970’erne arbejdede gruppen politiske og aktivistisk bl.a. med en årlig “Bøssekaravane”, der kørte landet rundt med et syngespil med endestation i Thylejren. I 1974 og 1978 stille gruppen op til kommunalvalget i København.[4]
Senere blev fokus mere kulturelt med teater og andre forestillinger på scenen i Bøssehuset.[4]
Se også
redigérKilder
redigér- ^ a b "LGBT historie i Danmark". lgbt.dk. 2017. Arkiveret fra originalen 30. maj 2019. Hentet 2017-03-29.
- ^ "Bøssernes Befrielsesfront revisited". kvinfo.dk. 15. juni 2011. Arkiveret fra originalen 18. maj 2017. Hentet 2017-03-29.
- ^ LGBT historie i Danmark Arkiveret 30. maj 2019 hos Wayback Machine. Lgbt.dk. Hentet 25. februar 2017.
- ^ a b c d Paulsen, Inge-Lise og Nissen, Vibeke: "Handling gi'r forvandling" artikel i Lambda Nordica nr. 2-3 2000.
Eksterne henvisninger
redigérSpire Denne artikel om LGBT er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |