Åbn hovedmenuen
Denne artikel handler om oldtidsbyen, for science fiction-serien se Babylon 5

Babylon er en oldtidsby, hvis ruiner ligger ved floden Eufrat. Babylon var hovedbyen i riget Babylonien, hvilket er det nuværende Irak.

Hovedguden i Babylon var Marduk, og da Babylon blev den dominerende magt i Mesopotamien, blev Marduk efterhånden den mægtigste blandt guderne. Det ses særligt i den kendte babylonske myte Enuma Elish, der har paralleller til de gammeltestamentlige skabelsesmyter.

I Babylon levede assyrere og babylonere side om side med hinanden og talte akkadisk.[kilde mangler]

Babylon i BibelenRediger

Babylon optræder tre steder i Bibelen: Første gang i 1. Mosebogs 11. kapitel, hvor menneskene kom sammen for i deres hovmod at bygge et tårn, der nåede helt op til himlen - også kendt som Babelstårnet.

Anden gang primært som den by, som jøderne var deporteret til mellem år 586 f.Kr. og 536 f.Kr. – det babyloniske fangenskab.

Tredje gang i Johannes' Åbenbaring kapitel 18, hvor dommen kommer over Babylons udåder og en engel proklamerer, at byen er faldet.

Babylon i KoranenRediger

Babylon optræder kun i Koranen en gang, nemlig sura 2:102. Her er det, hvor Harut og Marut bliver straffet og spærret inde, fordi de havde lært folk magi.

Se ogsåRediger