Ruin

rester af et bygningsværk

En ruin er et ødelagt bygningsværk.

Ruinerne af et karmeliterkloster i Lissabon
Hubert Robert: Louvres galleri i ruiner (Louvre)

Bygninger, der rammes af jordskælv, brand, bombenedslag eller misligholdes, vil ligge i ruiner til de fjernes eller sættes i stand.

Bygninger, der er gået af brug, er tidligere langsomt faldet sammen, til der kun ligger en ruin tilbage. Da forfaldet i høj grad skyldes, at der ikke har været behov for bygningen længere, er det først i nyere tid, hvor man har været bevidst om historien, at mange ruiner er blevet fredet eller istandsat.

I perioder med et nostalgisk syn på antikken blev der bygget "kunstige ruiner", der aldrig har været i brug. På tysk findes ordet Ruinenempfindsamkeit (= ruinfølsomhed), Ruinensehnsucht (= ruinlængsel), Ruinenlust (= ruinlyst) om ruinromantikken.

Stendhal anbefalede betragtning af ruiner som "en ufattelig intens glæde". En fransk kunstmaler fra 1700-tallet Hubert Robert fik tilnavnet "Robert de Ruines" pga. sin glæde ved at male ruiner. I England vakte hans samtidige Joseph Gandy opsigt ved at male Bank of England med taget raset sammen. [1]

"Ruin" kan i overført betydning bruges om økonomi. En person, et firma eller et land kan være ruineret eller bankerot (ude af stand til at betale enhver sit), og et liv kan ligge i ruiner efter sygdom og kærestesorger.

Referencer redigér

  1. ^ Alain de Botton: Statusjag (s. 234-8), forlaget Damm, Oslo 2005, ISBN 82-04-10858-3

Eksterne henvisninger redigér