Banderole
Denne artikel eller dette afsnit er forældet Se artiklens diskussionsside eller historik. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. |
En banderole (fr. banderole it. banderola, diminutiv af bandiera 'banner, fane') er en papirstrimmel eller et lille banner eller fane.
MilitærRediger
Inden for militæret er en banderole en mastevimpel, en lansefane eller den snor med kvaster, i hvilken hornblæseren bærer hornet hængt over skulderen.[1]
ReklameRediger
Der kan i reklameøjemed være en banderole omkring forskellige varer som bøger, cigarer og strikkegarn, der nærmere beskriver eller anpriser varen.
BeskatningRediger
En banderoleskat er en form for beskatning, der består i anvendelsen af et stempelpligtigt omslag. Skatten har været anvendt til forbrugsbeskatning for tobak, tændstikker, vin og spiritus og enkelte andre varer. Sælgeren af disse skal da købe banderolerne hos de offentlige myndigheder og anvende dem på forskriftsmæssig måde ved salg af de beskattede varer. Prisen for disse indeslutter da også skatten.
"Talebobler"Rediger
Banderole kaldes det flagrende bånd, der findes anbragt over og på figurer i Middelalderens og 16. århundredes kunstværker for at forklare disse figurers betydning.
- Banderoler
Signalhorn med banderole
KilderRediger
- Udgangspunktet er "Banderole" og "Banderoleskat", bind 2, side 596 i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1915) af kontorchef C. Trap
ReferencerRediger
- ^ Salmonsen og "banderole" hos Ordnet.dk/ods, Ordbog over det danske Sprog
Eksterne henvisningerRediger
- "Wraparound band" hos ILAB, International League of Antiquarian Booksellers
- "banderole" hos Ordnet.dk/ddo, Den Danske Ordbog
- "banderole" hos Ordnet.dk/ods, Ordbog over det danske Sprog