Benedict "Ben" Hunt-Davis (født 15. marts 1972 i Tidworth) er en engelsk tidligere roer og olympisk guldvinder.

Ben Hunt-Davis
8. juni 2014
Personlig information
Kæle/øgenavnBen Rediger på Wikidata
FødtFrancis Benedict Hunt-Davis Rediger på Wikidata
15. marts 1972 (52 år) Rediger på Wikidata
Tidworth, Storbritannien Rediger på Wikidata
Højde198 cm Rediger på Wikidata
Vægt95 kg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedShiplake College Rediger på Wikidata
BeskæftigelseRoer Rediger på Wikidata
Deltog ironing ved sommer-OL 1992 - mændenes otter,
roning ved sommer-OL 1996 - mændenes otter,
roning ved sommer-OL 2000 - mændenes otter Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Ben Hunt-Davis' hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hunt-Davis lærte at ro på Shiplake College, og han gjorde sig første gang bemærket, da han var med til at vinde VM-sølv for U/23-roere i firer uden styrmand i 1991. Som seniorroer kom han med i den britiske otter, og han deltog i denne ved OL 1992 i Barcelona og 1996 i Atlanta, hvor det blev til henholdsvis en sjette- og en ottendeplads.[1] Det første store resultat i otteren opnåede han ved VM i 1999, hvor briterne fik sølv.[2]

Højdepunktet i karrieren kom ved OL 2000 i Sydney, hvor otterens besætning ud over Hunt-Davis bestod af Andrew Lindsay, Simon Dennis, Louis Attrill, Luka Grubor, Kieran West, Fred Scarlett, Steve Trapmore og styrmand Rowley Douglas. I indledende heat blev briterne nummer to i deres heat efter Australien, men de kvalificerede sig til finalen efter sejr i opsamlingsheatet. I finalen lagde briterne sig i spidsen fra løbets begyndelse, og der blev de og sikrede sig guldet (den første britiske guldmedalje i disciplinen siden OL 1912) lidt under et sekund foran australierne, mens bronzen gik til Kroatien.[3]

Hunt-Davis indstillede sin aktive karriere efter OL 2000, hvorpå han har fungeret som administrativ medarbejder ved det britiske roforbund samt som foredragsholder. Han var med i organisationskomiteen ved VM i roning i 2006, og han var ambassadør for OL 2012 i London.[1]

OL-medaljer

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ a b Ben Hunt-Davis, olympedia.org, hentet 10. juli 2023
  2. ^ Ben Hunt-Davis, worldrowing.com, hentet 10. juli 2023
  3. ^ Eights, Men, olympedia.org, hentet 10. juli 2021

Eksterne henvisninger

redigér