Bent Iversen

dansk professor i formueret

Bent Iversen (født 17. september 1939) er en dansk professor i formueret og var indtil 2006 ansat som professor i retsvidenskab ved Aarhus Universitet. I 1983 opnåede han ved Aarhus Universitet den juridiske Ph.D - grad (lic.jur.) for afhandlingen Prioritetsstillinger i fast ejendom. Han har desuden selv eller i samarbejde med kollegaer ved andre af landets universiteter skrevet en lang række betydningsfulde bøger om formueret, mellemmandsret, international konkurrenceret mv. og har afholdt øvelser og forelæsninger inden for bl.a. disse emneområder på flere universiteter. Bent Iversens virke ved Aarhus Universitet er bl.a. beskrevet i ’Festskrift til Bent Iversen’ (udgivet i 2019 af DJØF, forlaget). Bogen indeholder en række artikler om juridiske emner skrevet af Bent Iversens danske, norske og svenske universitetskollegaer samt en fuldstændig oversigt over Bent Iversens omfattende forfatterskab. Han er tre gange (af de jurastuderende ved Odense Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet) blevet kåret som årets underviser.[1]

CV

2002 – 2006: Professor i retsvidenskab ved Aarhus Universitet

1989 – 2002: Professor i Erhvervsret ved Odense Universitet og Syddansk Universitet

1983: Ph.D. (lic.jur.) ved Aarhus Universitet

1970 – 1989: Lektor ved Aarhus Universitet

1966 – 1970: Sekretær i Indenrigsministeriet

1964 – 1966: Dommerfuldmægtig ved retterne i Ballerup og Rønne

1964: Cand.jur. fra Københavns Universitet

Kilder og henvisningerRediger

  1. ^ Overrækkelse af festskrift til Bent Iversen 30.09.2019 på law.au.dk hentet 25. november 2020