Bernd Baumgart (født 3. juli 1955 i Wittenberg) er en tysk tidligere roer og olympisk guldvinder.

Bernd Baumgart
Født 3. juli 1955 (68 år) Rediger på Wikidata
Wittenberg, Sachsen-Anhalt, Tyskland Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Roer Rediger på Wikidata
Deltog i roning ved sommer-OL 1976 - mændenes otter Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Vaterländischer Verdienstorden in Silber Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Karriere redigér

Baumgart vandt sammen med Roland Kostulski det østtyske mesterskab i toer uden styrmand i 1974.[1]

Sammen med Kostulski kom han med i den østtyske otter til OL 1976 i Montreal. Den øvrige besætning udgjordes af Gottfried Döhn, Hans-Joachim Lück, Werner Klatt, Dieter Wendisch, Ulrich Karnatz, Karl-Heinz Prudöhl og styrmand Karl-Heinz Danielowski, og østtyskerne vandt deres indledende heat i ny olympisk rekordtid. I finalen var de ligeledes hurtigst og sejrede med et forspring på næsten tre sekunder ned til Storbritannien, der fik sølv, mens New Zealand tog bronzemedaljerne. I alt deltog 11 lande i konkurrencen.[2]

Baumgart måtte indstille sin elitekarriere i 1979 af helbredsårsager, og han blev senere idrætslærer.[1]

OL-medaljer redigér

Referencer redigér

  1. ^ a b Bernd Baumgart, olympedia.org, hentet 11. oktober 2023
  2. ^ Eights, Men, olympedia.org, hentet 11. oktober 2023

Eksterne henvisninger redigér