Åbn hovedmenuen

Johannes Henrik Bernhard Seidelin (født 1. juni 1820Sct. Hans Hospital, Roskilde, død 4. maj 1863 i København) var en dansk arkitekt, der var mester for en række kendte bygningsværker i historicismens første fase. Hans hovedværker er Søetatens Pigeskole i Nyboder og Helsingør Rådhus. Han var halvbroder til Conrad Seidelin.

Bernhard Seidelin
Personlig information
Født 1. juni 1820Rediger på Wikidata
Død 4. maj 1863 (42 år)Rediger på Wikidata
Land DanmarkRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Bernhard Seidelin blev født 1820 som søn af overlæge ved Sct. Hans Hospital Johannes Henrik Seidelin (1786-1855) og Johanne Marie Seidelin f. Petersen. Han kom i murerlære og derefter i Kunstakademiets 1. bygningsklasse 1840, avancerede til 2. bygningsklasse 1843. Han blev optaget i arkitekturklassen (under G.F. Hetsch) december 1844, vandt den lille sølvmedalje 1846 og den store sølvmedalje 1849. Han deltog uden held i guldmedaljekonkurrencerne 1851, 1853 og 1855.

Seidelin var først elev af G.F. Hetsch, men sluttede sig senere til Michael Gottlieb Bindesbøll, der i løbet af Seidelins akademitid var i gang med opførelsen af Thorvaldsens Museum. Bindesbøll har sikkert inspireret Seidelin til at eksperimentere med murstensornamentik, som præger mange af elevens bygninger. Sammen med J.D. Herholdt var Seidelin foregangsmand i brugen af middelalderlige bygningsformer.

Seidelin kom til Kristiania 1838 og rejste desuden i Tyskland (Köln, München), Italien og Grækenland (ifølge hans opmålingstegning og rejseskitser). Han udstillede værker på Charlottenborg 1847-55, og hans tegninger var med på Rådhusudstillingen 1901.

Seidelin beskrives i samtiden som en særling, og han forblev ugift, angiveligt på grund af ulykkelig kærlighed. Han døde efter 3 måneders sygeleje på Frederiks Hospital i København, kun 43 år gammel. Han er begravet i Roskilde på Skt. Hans Hospitals kirkegård.

Indholdsfortegnelse

VærkerRediger

 
Bygningskulturens Hus, opr. Søetatens Pigeskole

Restaureringer og ombygningerRediger

  • Brostræde 3, Helsingør (1850)
  • Matthias Hansens Gård, Amagertorv 6, København (1852)
  • Ombygning for købmand Seidelin, Ahlgade 90, Holbæk (1853-55)
  • Om- og tilbygning for grosserer Kirk, Stengade 70, Helsingør (1856)
  • Indvendig ombygning af Gunderslevholm ved Skelby (1859)

ProjekterRediger

  • Hospital for Søetaten, Overgaden oven Vandet (udateret)
  • Ombygning af Garnisonshospitalet, Rigensgade, København (1850)
  • Fyrtårn på Christiansø (1854)
  • Offentlig bygning på Sankt Thomas (1854)
  • Toldbod sammesteds (1855)
  • Hovedbygning, ladegård, porthus, Hjuleberg, Sverige (1855)
  • To forslag til et blindeinstitut, Kastelsvej 60, København (1856)
  • Desuden tegninger til gravmonumenter, lysekroner, standure mm.

KilderRediger