Åbn hovedmenuen

Blegdamsvej

gade i København
Broom icon.svgDer mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg
Blegdamsvej med Mærsk Tårnet til venstre.

Blegdamsvej er en vej på Nørrebro og Østerbro i København, der forbinder Sankt Hans Torv med Trianglen.

Den begynder på Nørrebro, men det meste af vejen findes på Østerbro. På nordsiden af Blegdamsvej ligger der en række offentlige bygninger og institutioner så som Panuminstituttet, Rigshospitalet og Niels Bohr Instituttet. Desuden ligger Fælledparken bagved nogle af bygningerne på Østerbro. På den sydlige side af vejen ligger der primært etageejendomme. Denne forskel på vejens to sider har den følge, at de ulige husnumre på den nordlige side kun går op til 31, mens de lige på den sydlige side går op til 132.

HistorieRediger

Blegdamsfælled er den ældste af Københavns fælleder. Den har navn efter de pladser, som de københavnske blegemænd fik overladt i 1660’erne ned mod Sortedams Sø. Strækningen fra Østerbrogade og Sankt Hans Gade mellem Blegdamsvej og Sortedam Dossering blev opdelt i 23 lodder med hver deres dam. Blegdammene var mere eller mindre naturlige vandhuller, som opstod ved dræning af fællederne. Blegdammene strakte sig langs søerne i fælledens udkant fra Skt. Hans TorvNørrebro ud mod Østerbro. De var cirka 150 meter på den lange led og 50 meter eller mindre på den smalle led. De laveste numrer befandt sig på Nørrebro. Nr. 1 befandt sig der, hvor Sankt Hans Gade i dag befinder sig. Nr. 24 grænsede op til nutidens Triangel. 8. og 9. blegdam lå hvor Fredensgade i dag løber, altså lige på grænsen mellem Østerbro og Nørrebro. Tidligere havde blegdammene ligget inden for søen med i 1661 besluttede man at de skulle ligge på den anden side af søen.

Blegemændene stod, som navnet antyder, for blegning af borgernes tøj. Tøjet lå til blegning i solen og hærdning i nattefrosten. Både digterne B.S. Ingemann og Carl Ploug har digtet om blegedammene.[1][2]

De smalle parceller blev op gennem 1800-årene brugt til andre formål, først og fremmest småindustri. Men fra midten af 1800-tallet blev området langsomt men sikkert bebygget med etageboliger. Den sidste blegemand stoppede dog først sin virksomhed så sent som 1867.[1][2]

Gadenavnet kendes med sikkerhed fra 1817 (Blegedams Veien),[2] men er givetvis jævngammel med vejanlægget, der stammer fra årene omkring 1750, da Trianglen og Nørre Allé og Øster Allé blev anlagt.

Omkring århundredskiftet lå der bl.a. et værtshus i nr. 2, et gæstgiveri i nr. 4, en urmager i nr. 8, en havemøbelfabrikant i nr. 10.

I tiden omkring 1. verdenskrig blev en strimmel af Fælledparken reserveret til randbebyggelse. Poul Henningsen var i Kritisk Revy stærkt kritisk over for de huse, der skød op langs Øster Allé og Blegdamsvej. Københavns Kommune havde mageskiftet dele af Fælledparken, nemlig Rigshospitalet og Niels Bohr Instituttets kommende arealer, mod selv at få en strimmel af Kongens Have til en udvidelse af Gothersgade. PH var kritisk over for denne kortsigtede skalten og valten med offentlige grunde.

Nævneværdige bygninger i gadenRediger

 
Frimurerlogen, Den Danske Frimurerordens bygning (Stamhuset).
 
Etageejendomme langs Blegdamsvej.

ReferencerRediger

  1. ^ a b Københavnske gadenavnes historie af Bent Zinglersen. Politikens Forlag, 1979. S. 26. ISBN 87-567-3200-7
  2. ^ a b c Storbyens Stednavne af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. S. 34. ISBN 87-00-35610-7
  3. ^ KIF 100 Aar – Københavns Idrætsforening 24. oktober 1992. Udgivet i anledning af Københavns Idræts Forenings 100 års jubilæum 24. oktober 1992.

Eksterne henvisningerRediger