Wikipedia

Bessie Love

amerikansk skuespiller (1898–1986)

Bessie Love (født Juanita Horton; 10. september 1898, død 26. april 1986)[1] var en amerikansk teater- og filmskuespiller, der blev berømt for sine roller som uskyldig, ung pige og senere i roller som myndige modne kvinder i stumfilmæraen og i de tidlige tonefilm.[2] Hun havde en lang og aktiv filmkarriere, som strakte sig over 68 år. I hendes tidlige karriere var hun populær i musicals og blev nomineret til en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle for Broadways melodi.[3]

Bessie Love
Bessie Love i 1918
Personlig information
Født 10. september 1898 Rediger på Wikidata
Midland, Texas, USA Rediger på Wikidata
Død 26. april 1986 (87 år) Rediger på Wikidata
London, Storbritannien Rediger på Wikidata
Nationalitet Storbritannien
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland
USA Rediger på Wikidata
Religion Christian Science Rediger på Wikidata
Uddannelses­sted Los Angeles High School Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Tv-skuespiller, filmskuespiller, radioskuespiller, teaterskuespiller, manuskriptforfatter, skuespiller, forfatter Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Nomineringer Oscar for bedste kvindelige hovedrolle (3. april 1930) Rediger på Wikidata
Udmærkelser Stjerne på Hollywood Walk of Fame Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Karriere redigér

1915–20: Begyndelsen og samarbejde med Fine Arts redigér

 
Bessie Love i rollen som den svenske stuepige Hulda i hendes anden film The Flying Torpedo fra 1916

Bessie Love blev født i Texas,[4] men flyttede med forældrene til Hollywood.[5][6][7]

Da Juanita Horton var 16 år, mødte hun i juni 1915 op på et filmset for at møde skuespilleren Tom Mix, der havde bedt hende om at møde ham, hvis hun gerne "ville blive til noget" i filmbranchen.[8] Mix var dog ikke til stede, og hun mødte i stedet filminstruktøren D.W. Griffith,[8] der i eget navn indgik en kontrakt med hende.[9] Det blev besluttet at ændre hendes scenenavn, da Juanita Horton var for langt og for vanskeligt at udtale,[6] og Griffiths medarbejder Frank E. Woods gav Horton scenenavnet Bessie Love:[7][8] "Bessie, because any child can pronounce it. And Love, because we want everyone to love her!"[6] Bessie Love gik ud af skolen for at koncentrere sig om sin filmkarriere.[10][11]

Griffith gav hende en mindre rolle i storfilmen Intolerance (1916). Rollen i Intolerance var hendes første filmrolle, men produktionen af den mere end tre timer lange episke film var langvarig, og det var målt efter udgivelsestidspunkt den niende film, som Love medvirkede i.[6] Love medvirkede i film produceret af Griffiths filmselskab Fine Arts Film, men Intolerance var den eneste af filmene, som var instrueret af Griffith.[9]

Allerede i hendes anden optræden i filmen The Flying Torpedo fik hun en fremtrædende rolle,[12] og hun optrådte en en række film i 1916, hvor hun spillede overfor flere etablerede hollowoodstjerner, bl.a. William S. Hart i The Aryan og Douglas Fairbanks i Hands Up!, Hans lille engel og The Mystery of the Leaping Fish. De mange optrædener fremtrædende roller gav Bessie Love den første hovedrolle i filmen Guldets forbandelse.[9]

I begyndelsen af 1918 forlod Bessie Love Fine Arts til fordel for Pathé, der betalte bedre.[9] Filmen hos Pathé var imidlertid ikke succesfulde,[9] og hun indgik derfor en kontrakt om ni film med Vitagraph Studios senere på året.[13] Alle ni film blev instrueret af instruktøren David Smith, men på trods af positive anmeldelser, blev filmene vist i mindre biografteatre, hvilket fik negativ indflydelse på hendes karriere[14]

1921–28: Dramaskuespiller redigér

Efter udløbet af kontrakten med Vitagraph stod Love uden kontrakt, og hun overtog herefter kontrollen med sin karriere.[15] Love søgte roller, der adskilte hende fra rollerne som små piger, som hun havde spillet i begyndelsen af sin karriere. Hun fik i begyndelsen af 1920'erne roller, hvor hun portrætterede kvinder, der af den ene eller anden grund var i en form for konflikt med det omkringliggende samfund. Hun medvirkede i 1925 i filmen The King on Main Street, hvor hun er krediteret for at være den første person, der dansede Charleston på film.[16]

1929-1930: Tonefilm og arbejde på teatret redigér

 
Bessie Love i reklame for Broadways melodi (1929)

Love havde i stumfilmdagene lært sig at synge og danse, og hun optrådte også med et Vaudeville-teater,[17][18][19] hvilket forberedte hende på fremkomsten af tonefilm.[20] Hun fik en rolle i den succesfulde korte tonefilm The Swell Head i begyndelsen af 1928, og fik senere på året kontrakt med MGM.[20]

Hun optrådte i 1929 i hendes første tonefilm i spillefilmslængde, musicalfilmen Broadways melodi. Hendes optræden gav hende en nominering til en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle, og filmens succes gav hende en forlængelse af kontrakten med MGM og en væsentlig lønforhøjelse fra ugentlig 500$ til 3.000$[21] (ca. 300.000 kr. i nutidspenge)

Hun optrådte i flere andre musicalfilm i de følgende år, hvilket gav hende til navnet "lærredets første musical comedy stjerne."[9]

Senere karriere redigér

I 1932 begyndte hendes karriere at aftage og i 1935 flyttede hun til England, hvor hun fortsatte sin karriere ved blandt andet at spille teater. Under Anden verdenskrig havde hun svært ved at klare sig som skuespiller, men efter krigens afslutning genoptog hun sin karriere og medvirkede i både teater og film, ofte som amerikansk turist.

Filmografi (udvalg) redigér

Referencer redigér

  1. ^ Kort biografi ved det svenske filminstitut
  2. ^ "Silent Film Star Bessie Love Dies in London at 87". Variety. Los Angeles. 323 (1): 4, 36. 30. april 1986.
  3. ^ "The 2nd Academy Awards | 1930". Oscars.org. Hentet 4. marts 2019.
  4. ^ Stars of the Photoplay. Chicago: Photoplay magazine. 1924.
  5. ^ Yergin, Daniel (11. december 1969). Photographed by Tony Ray Jones. "1915, a schoolgirl named Juanita Horton was about to meet D. W. Griffith in Babylon, Hollywood. He made her one of the great stars of the silent movies". Radio Times: 52-55.
  6. ^ a b c d Perry, George (18. september 1977). "Love's No Stranger". The Sunday Times Magazine. London.
  7. ^ a b Surowiec, Catherine A. (februar 1987). "Bessie Love". Film Dope (36): 33-36.
  8. ^ a b c Love 1977, s. 25.
  9. ^ a b c d e f Dunham, Harold (februar 1959). "Bessie Love: Her Career Began with Intolerance and Is by No Means Over". Films in Review. 10 (2): 86-99.
  10. ^ "Little Whisperings from Everywhere in Playerdom". Motion Picture Magazine. 18 (8): 104. september 1919.
  11. ^ Love, Bessie (10. juli 1962). "My First Film Job". The Christian Science Monitor. s. 8.
  12. ^ "Bessie Love's Popularity Growing". The Moving Picture World: 1233. 1. marts 1919.
  13. ^ "Vitagraph". Motion Picture News: 3146. 30. november 1918.
  14. ^ Essex, Bert D. (april 1919). "The Silent Trend". Photo-Play Journal: 36.
  15. ^ "Cinema Truth in Flashes". Photo-Play Journal: 46. februar 1919.
  16. ^ "The King on Main Street". Theatre Magazine. januar 1926. …it is memorable … for the fact that Bessie Love gives a perfect exhibition of the Charleston, proving that it can be danced with extreme grace and agility, and yet without a single hint of wriggling vulgarity. We hereby award Miss Love the palm as the greatest Charleston expert on the screen if not on the stage – which is by way of being a miracle, for ordinarily a film dance looks as silly as the capering of goats.
  17. ^ Archived at Ghostarchive og Wayback Machine: "Judith Chalmers talks to American-born actress Bessie Love". Good Afternoon. London: Thames TV. 17. oktober 1977.
  18. ^ Kingsley, Grace (7. april 1929). "Parties Here and Parties There". Los Angeles Times. Los Angeles, Calif. s. J5.
  19. ^ Wilkinson, Leslie (marts 1972). "What Are They Doing Now? Part 14: Leslie Wilkinson Meets Bessie Love". Photoplay Film Monthly.
  20. ^ a b Kingsley, Grace (12. september 1928). "Star Remains with Vitaphone". Los Angeles Times. s. A10.
  21. ^ Walker, Alexander (1979). "'The English accent doesn't mean a thing out here'". The Shattered Silents: How the Talkies Came to Stay. London: William Morrow and Company, Inc. s. 139. ISBN 0-688-03544-2.

Eksterne henvisninger redigér

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bessie_Love&oldid=11683746"