1918

1918
MCMXVIII

◄^,19. århundrede ◄ 20. århundrede ► 21. århundrede^,►
◄^,1890'erne^,1900'erne ◄ 1910'erne ► 1920'erne^,1930'erne^,►
◄◄^,◄^,1913^,1914^,1915^,1916^,1917 ◄ 1918 ► 1919^,1920^,1921^,1922^,1923^,►^,►►

1918
Dødsfald - Fødsler
• Begivenheder • Film • Litteratur • Musik • Politik • Sport • Videnskab

**1918 i andre kalendere**
Gregoriansk kalender	1918 MCMXVIII
Ab urbe condita	2671
Armensk kalender	1367 ԹՎ ՌՅԿԷ
Kinesiske kalender	4614 – 4615 丁巳 – 戊午
Etiopisk kalender	1910 – 1911
Jødisk kalender	5678 – 5679
Hindukalendere
- Vikram Samvat	1973 – 1974
- Shaka Samvat	1840 – 1841
- Kali Yuga	5019 – 5020
Iransk kalender	1296 – 1297
Islamisk kalender	1337 – 1338

Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947

Se også 1918 (tal)

BegivenhederRediger

Den spanske syge, en influenza med en særligt ondartet virus, bliver årsag til mellem 50 og 100 millioner dødsfald verden over.

JanuarRediger

1. januar - på grund af fødevaremangel i Danmark er der rationeringer på en række fødevarer.^[1]
1. januar - Rusland overgår til den gregorianske kalender

4. januar – Finland bliver uafhængig af Rusland.
8. januar – USA's præsident Woodrow Wilson fremlagde sin fredsplan for 1. verdenskrig
25. januar - Østrig–Ungarn og Tyskland afslår et fredsforslag fra USA
25. januar - Palads Teatret i København åbner
29. januar - "Slaget på Grønttorvet". En arbejderdemonstration på Københavns grønttorv (nuværende Israels Plads) bliver splittet af politiet.

FebruarRediger

1. februar - Rusland går over til den gregorianske kalender
6. februar - i Storbritannien får kvinder over 30 år stemmeret til parlamentet
11. februar - Stormen på Børsen i København af syndikalister
14. februar - Rusland overgår til den gregorianske kalender
24. februar - Estland udråber sin selvstændighed i Pärnu; med Konstantin Päts som landets første præsident
26. februar - historiens hidtil største sportsulykke (i moderne tid) går ud over Hong Kong Jockey Clubs væddeløbsbane, da nogle tribuner styrter sammen, og 604 mennesker omkommer

MartsRediger

3. marts – Veg Brest Litovsk-freden mellem Rusland og Tyskland udtræder Rusland af krigen
5. marts - Moskva afløser Petrograd (Skt. Petersborg) som Ruslands hovedstad
21. marts – Tyskland begynder sin sidste storoffensiv på vestfronten
31. marts - USA indfører for første gang sommertid, og amerikanerne må sætte urene en time frem

AprilRediger

1. april - det britiske luftvåben Royal Air Force dannes ved sammenlægningen af flådens Royal Naval Air Service og hærens Royal Flying Corps
10. april - Tyskerne indleder en offensiv ved Ypres
20. april - Manfred von Richthofen (Den Røde Baron) nedskyder sine 79. og 80. fly i luftkamp
21. april - den canadiske pilot Roy Brown skyder i en luftduel den tyske flyver "Den Røde Baron" (Manfred von Richthofen) ned over Vaux-sur-Seine i Frankrig

MajRediger

1. maj - den danske ingeniør- og entreprenørvirksomhed Højgaard & Schultz grundlægges
16. maj - i Tyskland nedsættes den daglige brødration til 150 gram
17. maj - størstedelen af ledelsen af den irske politiske frihedsbevægelse Sinn Féin arresteres
28. maj - Christiansborg - det 3. i rækken - indvies
29. maj - Armenien besejrer Det osmanniske riges hær under Slaget ved Sardarabad

JuniRediger

8. juni - Nova Aquila, den klarste nova siden Kepler's nova i 1604, opdages
19. juni - Elna Munch holder sin jomfrutale i Folketinget som det første kvindelige folketingsmedlem
27. juni - for første gang redder et menneske livet ved at bruge en faldskærm

Tønder Luftskibsbase i brand d. 19. juli 1918

JuliRediger

1. juli – Den underjordiske Nørreport Station åbner
17. juli - Zar Nikolaj 2. og hans familie henrettes af tjekaen efter ordre fra bolsjevikkerne.
18. juli – Ententemagterne starter deres modoffensiv mod den tyske offensiv på vestfronten
19. juli - luftskibsbasen i Tønder bliver totalt ødelagt af bomber

SeptemberRediger

15. september – Ententemagterne iværksætter en offensiv mod Bulgarien.
29. september – Bulgarien kapitulerer til ententemagterne

OktoberRediger

Thøger Thøgersen i midten af fotoet - taler til Syndikalisternes Demonstrationsmøde på Grønttorvet den 10 Oktober 1918

1. oktober - en engelsk/arabisk hær under Lawrence of Arabia og emir Faisal erobrer Damaskus
1. oktober - togulykke ved Getå, koster 42 mennesker livet
3. oktober – Tyskland får første parlamentariske regering og indleder forhandlinger med ententemagterne
4. oktober – Østrig-Ungarn undertegner våbenstilstand med de Allierede
6. oktober - franske tropper erobrer Beirut, Libanon
9. oktober - det finske parlament tilbyder Frederik Karl af Hessen-Kassel tronen i det kortlivede finske kongedømme
10. oktober - på Grønttovet afholder Syndikalisternes Demonstrationsmøde, Thøger Thøgersen taler
16. oktober – Kejser Karl erklærer de østrigske lande i Østrig-Ungarn omdannet til en forbundsstat.
23. oktober – de danske sønderjyders rigsdagsmand H.P. Hanssen kræver i den tyske rigsdag, at Sønderjylland skal genforenes med Danmark
28. oktober - Tjekkoslovakiet får sin selvstændighed, efter de Allieredes sejr i 1. verdenskrig
29. oktober - Verdens første luftfartsselskab - Det Danske Luftfartselskab (DDL) - stiftes.
Urolighederne på Grønttorvet 13. november 1918; Johannes Sperling kæmper med politiet på taget af en sporvogn
30. oktober – Det Osmanniske Rige indgår aftale om våbenstilstand med Ententemagterne, og udtråder dermed af 1. verdenskrig
30. oktober- Tjekkoslovakiet udråbes som republik under ledelse af Tomáš Masaryk og Edvard Beneš

NovemberRediger

3. november - Polen erklærerede sig uafhængig fra Rusland
3. november - det Østrig–Ungarnske imperium opløses
3. november - den tyske flåde i Kiel gør mytteri
4. november - Den tyske revolution starter da 40.000 matroser overtager havnen i Kiel
6. november - den Anden Polske Republik udråbes
9. november – Wilhelm 2. abdicerer som tysk kejser og flygter til Holland
11. november – 1. verdenskrig afsluttes, da Tyskland og Ententen (de Allierede) kl. 11.00, i en jernbanevogn i Compiègne-skoven, underskriver en våbenstilstand
Folkemængde lytter til H. P. Hannsens tale d. 17. november 1918
11. november - Republikken Polen erklæres som selvstændig
12. november - Østrig-Ungarns sidste kejser, Karl 1. abdicerer dagen efter våbenstilstanden i første verdenskrig, og landet bliver en republik
13. november - i protest mod, at flere fagforeningsledere er blevet arresteret udbryder der strejker flere steder i Danmark - og mange tusinde demonstranter mødes på Grønttorvet (nu Israels Plads) i København. De bliver angrebet voldsomt af politiet, og 22 demonstranter - blandt andet en 7-årig dreng - bliver hårdt kvæstet. Demonstrationen er blandt andet inspireret af revolutionerne i Berlin og Kiel tidligere på måneden
14. november - Tomas Masaryk bliver valgt til Tjekkoslovakiets første præsident
17. november - på et propfyldt folkemøde i Åbenrå kræver H.P. Hanssen sønderjydernes selvbestemmelsesret - genforening med Danmark
18. november - Letland udråber sig til selvstændig republik

DecemberRediger

1. december - Island bliver selvstændig, i personalunion med Danmark. Dette varer indtil 1944
1. december - Kongeriget Jugoslavien oprettes
4. december - Præsident Woodrow Wilson forlader USA på USS George Washington for at tage til fredsforhandlinger i Paris. Det er første gang en siddende amerikansk præsident tager til Europa.
14. december – Portugals præsident, Sidonio Paes, der året forinden har tiltaget sig diktatorisk magt, myrdes ved et attentat, kun 6 uger efter, at han har overlevet et tidligere attentatforsøg
30. december - det tyske kommunistparti stiftes

FødtRediger

JanuarRediger

7. januar – Karl Eskelund, dansk journalist og rejseforfatter (død 1972).
15. januar – Gamal Abdel Nasser, egyptisk officer og præsident (død 1970).
17. januar – George M. Leader, amerikansk guvernør (død 2013).
21. januar – Richard Winters, officer under 2. verdenskrig (død 2011).
22. januar – Elmer Lach, canadisk ishockeyspiller (død 2015).
26. januar – Nikolae Ceauşescu, rumænsk kommunistleder og diktator (død 1989).
26. januar – Bernhard Baunsgaard, dansk politiker (død 1996).
26. januar – Philip José Farmer, amerikansk forfatter (død 2009).
27. januar – Elmore James, amerikansk jazzmusiker (død 1963).
29. januar – John Forsythe, amerikansk skuespiller (død 2010).

FebruarRediger

1. februar – Henning Gantriis, dansk tegner (død 1989).
1. februar – Muriel Spark, skotsk forfatter (død 2006).
2. februar – Thorkild Bjørnvig, dansk digter og litteraturhistoriker (død 2004).
2. februar – Hella S. Haasse, hollandsk forfatter (død 2011).
4. februar – Johannes Meyer Andersen, dansk maler (død 2005).
15. februar – Allan Arbus, amerikansk skuespiller (død 2013).
19. februar – Fay McKenzie, amerikansk skuespillerinde (død 2019).
22. februar – Don Pardo, amerikansk radio og tv-speaker (død 2014).
26. februar – Otis R. Bowen, amerikansk guvernør og sundhedsminister (død 2013).

MartsRediger

3. marts – Arthur Kornberg, amerikansk biokemiker (død 2007).
4. marts – Margaret Osborne duPont, amerikansk tennisspiller (død 2012).
5. marts – James Tobin, amerikansk økomiker (død 2002).
13. marts – Hans-Henrik Krause, dansk skuespiller og instruktør (død 2002).
18. marts – Erik Skinhøj, dansk overlæge og rektor (død 1983).
20. marts – Marian McPartland, engelsk jazz pianist (død 2013).
21. marts – Patrick Joseph Lucey, amerikansk guvernør og ambassadør (død 2014).
22. marts – Cheddi Jagan, præsident for Guyana 1992-97 (død 1997).

AprilRediger

1. april – Ib Henrik Cavling, dansk forfatter (død 1978).
8. april – Betty Ford, tidl. amerikansk præsidentfrue (død 2011).
9. april – Jørn Utzon, dansk arkitekt (død 2008).
17. april – William Holden, amerikansk skuespiller (død 1981).
18. april – Gabriel Axel, dansk tv-, teater- og filminstruktør (død 2014).
20. april – Kai Siegbahn, svensk fysiker (død 2007).
22. april – Orla Bundgård Povlsen, dansk digter og journalist (død 1982).
22. april – Torben Nielsen, dansk forfatter (død 1985).

MajRediger

9. maj – Mike Wallace, amerikansk journalist (død 2012).
10. maj - Thomas Berry Brazelton, amerikansk børnelæge (død 2018).
11. maj – Richard Feynman, amerikansk fysiker (død 1988).
12. maj – Julius Rosenberg, Sovjetisk spion (død 1953).
15. maj – Joseph Wiseman, canadisk skuespiller (død 2009).
17. maj – Birgit Nilsson, svensk sopran (død 2005).
20. maj – Edward B. Lewis, amerikansk genetiker (død 2004).
27. maj – Yasuhiro Nakasone, japansk politiker (død 2019).

JuniRediger

6. juni – Edwin G. Krebs, amerikansk biokemiker (død 2009).
10. juni – Patachou, fransk skuespillerinde og sangerinde (død 2015).
18. juni – Jerome Karle, amerikansk kemiker og nobelprismodtager (død 2013).
19. juni – Gunnel Vallquist, svensk forfatter og kritiker (død 2016).
27. juni – Willy Breinholst, dansk forfatter og humorist (død 2009).

JuliRediger

4. juli – Taufa'ahau Tupou 4. af Tonga, (død 2006).
12. juli – Tage Voss, dansk læge og forfatter (død 2017).
13. juli – Alberto Ascari, italiensk racerkører (død 1955).
14. juli – Ingmar Bergman, svensk filminstruktør (død 2007).
15. juli – Bertram N. Brockhouse, canadisk fysiker (død 2003).
15. juli – Brenda Milner, britisk-canadisk neuropsykolog.
18. juli – Nelson Mandela, sydafrikansk politiker (død 2013).
18. juli – Jørgen Fønss, dansk skuespiller og kgl. operasanger (død 2003).
19. juli – Carl Ottosen, dansk skuespiller, manuskriptforfatter og instruktør (død 1972).
24. juli – Jenny Kammersgaard, dansk svømmer (død 1997).
31. juli – Paul D. Boyer, amerikansk biokemiker (død 2018).

AugustRediger

13. august – Frederick Sanger, britisk nobelpristagende biokemiker (død 2013).
25. august – Leonard Bernstein, amerikansk komponist og dirigent (død 1990).
30. august – Ted Williams, amerikansk baseballspiller (død 2002).

SeptemberRediger

3. september – Helen Wagner, amerikansk skuespillerinde (død 2010).
9. september – Oscar Luigi Scalfaro, italiensk præsident (død 2012).
15. september – Eigil Nielsen, dansk fodboldspiller og grundlægger (død 2000).
18. september – Carl-Gustav Esseen, svensk matematiker (død 2001).
20. september – Sven Methling, dansk filminstruktør og manuskriptforfatter (død 2005).
20. september – Bjørn Wiinblad, dansk keramiker (død 2006).
26. september – Alex Friedmann, dansk fodboldspiller og advokat (død 1997).

OktoberRediger

1. oktober – Nathalie Lind, dansk politiker og justitsminister (død 1999).
4. oktober – Kenichi Fukui, japansk kemiker (død 1998).
8. oktober – Jens Christian Skou, dansk fysiolog og nobelprismodtager (død 2018).
8. oktober – Holger Jensen, dansk arkitekt og grafiker (død 2004).
9. oktober – E. Howard Hunt, amerikansk forfatter og spion, ophavsmand til Watergate-skandalen (død 2007).
17. oktober – Rita Hayworth, amerikansk skuespillerinde (død 1987).
18. oktober – Konstantinos Mitsotakis, græsk politiker (død 2017).
23. oktober – Ulrik Neumann, dansk guitarist og komponist (død 1994).
24. oktober – Ole Dorph-Jensen, dansk atlet (død 2011).
27. oktober – Jens-Anton Poulsson, norsk officer (død 2010).
27. oktober – Elith Nørreholm, dansk journalist og programvært (død 1991).

NovemberRediger

7. november – Billy Graham, amerikansk vækkelsesprædikant (død 2018).
20. november – Gutte Eriksen, dansk keramiker (død 2008).
26. november – Patricio Aylwin, chilensk senator og præsident (død 2016).
30. november – Efrem Zimbalist, Jr., amerikansk skuespiller (død 2014).

DecemberRediger

2. december – Ove Guldberg, tidligere dansk minister (død 2008).
7. december – Caja Heimann, dansk skuespiller (død 1988).
11. december – Aleksandr Isajevitj Solsjenitsyn, russisk forfatter og nobelprismodtager (død 2008).
11. december – Erling Bjøl, dansk politolog, journalist, professor og forfatter.
20. december – Audrey Totter, amerikansk skuespillerinde (død 2013).
22. december – Lis Møller, dansk politiker og journalist (død 1983).
23. december – Helmut Schmidt, tidligere tysk forbundskansler (død 2015).
25. december – Anwar Sadat, egyptisk præsident (død 1981). – myrdet.

DødsfaldRediger

JanuarRediger

4. januar – Carl Aarsleff, dansk billedhugger (født 1852).
6. januar – Georg Cantor, tysk matematiker (født 1845).
10. januar – August Oetker, tysk grundlægger (født 1862).

FebruarRediger

6. februar – Gustav Klimt, østrigsk maler (født 1862).
8. februar – Louis Renault, fransk jurist og nobelprismodtager (født 1843).
10. februar – Ernesto Teodoro Moneta, italiensk forelægger, politiker og nobelprismodtager (født 1833).

MartsRediger

13. marts – César Cui, litauisk komponist (født 1835).
15. marts – Lili Boulanger, fransk komponist (født 1893).
25. marts – Claude Debussy, fransk komponist (født 1862).

AprilRediger

11. april – Otto Wagner, østrigsk arkitekt (født 1841).
20. april – Karl Ferdinand Braun, tysk fysiker og nobelprismodtager (født 1850).
21. april – Manfred von Richthofen, bedre kendt som Den røde baron, skydes ned (født 1892).
28. april – Gavrilo Princip, morderen fra Sarajevo 1914 (født 1894). – død i fængsel.

MajRediger

JuniRediger

4. juni – Charles W. Fairbanks, amerikansk vicepræsident (født 1852).
10. juni – Arrigo Boito, italiensk komponist (født 1842).

JuliRediger

16. juli – Den russiske Zar Nikolaj den 2. og hans familie myrdes af det hemmelige politi i Jekaterinburg (født 1868).
31. juli – Peter Nansen, dansk forfatter og forlagsdirektør (født 1861).

AugustRediger

6. august – Camillus Nyrop, dansk industrihistoriker (født 1843).

SeptemberRediger

8. september – V.A. Secher, dansk retshistoriker og rigsarkivar (født 1851).
10. september – Jacob Peter Jacobsen, dansk historiker og forfatter (født 1869).
28. september – Georg Simmel, tysk sociolog og filosof (født 1858).

OktoberRediger

14. oktober – Rudolf Bruhn, dansk forfatter og lærer (født 1889).
31. oktober – Grev István Tisza, ungarsk førsteminister (myrdet).
31. oktober – Egon Schiele, østrigsk maler (født 1890).

NovemberRediger

9. november – Guillaume Apollinaire, fransk digter, forfatter og kunstkritiker (født 1880).
16. november – Johan Henrik Deuntzer, dansk konseilpræsident (født 1845).
23. november – Harald Kidde, dansk forfatter (Aage og Else, Helten) (født 1878).

DecemberRediger

2. december – Sigurd Müller, dansk forfatter, rektor, kunst- og litteraturhistoriker (født 1844).
12. december – Oscar Bruun Muus, dansk politiker og minister (født 1847).
20. december – Jacob Hegel, dansk forlagsboghandler (født 1851).
21. december – Christian Moltke, dansk politiker og godsejer (født 1833).