Biblioteksvagten

(Omdirigeret fra Biblioteksvagten.dk)

Biblioteksvagten er de danske bibliotekers gratis oplysnings- og spørgetjeneste, som tilbyder faglig kompetent service inden for alle fagområder og leverer svar på faktuelle spørgsmål, hjælp til søgestrategi, henvisninger til bøger, artikler, webressourcer m.m.

Der kan stilles spørgsmål til Biblioteksvagten via en formular på vagtens hjemmeside, pr. e-mail, pr. telefon eller via chat.

Biblioteksvagten samarbejder med andre netbiblioteker og stiller sig til rådighed som spørgetjeneste for bl.a. musikbiblioteket, bibliotekernes guide til informationsøgning, bibliotekernes netguide og bibliotekernes motorvej til tilgængelig information (E17).

Biblioteksvagten fungerer ligeledes som spørgetjeneste for de danske bibliotekers fælles database.

Biblioteksvagten blev startet i oktober 1999 af tre folkebiblioteker – Gentofte, Herning og Silkeborg.[kilde mangler]

Antallet af deltagende biblioteker er gradvist udvidet, og medio 2002[kilde mangler] blev de danske fag-/forskningsbiblioteker inddraget i samarbejdet.[1]

Ved udgangen af 2006 deltager 47 folke- og 15 fag/forskningsbiblioteker i samarbejdet om at besvare spørgsmål via internettet.[kilde mangler] En opgørelse for 2008 fandt at omkring halvdelen af spørgsmålene kom ind fra hjemmesiden bibliotek.dk og at der var givet næsten 30.000 svar i løbet af året.[2]

Biblioteksvagten støttes økonomisk af Biblioteksstyrelsen gennem overbygningspuljen, og blev i udviklingsfasen også støttet af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF), og ledes af Foreningen Biblioteksvagten, hvis bestyrelse er sammensat af ledelsesrepræsentanter fra både folke- og fag/forskningsbiblioteker.[kilde mangler]

HenvisningerRediger

  1. ^ Ellen Nielsen (5. januar 2004), "Forskningsbibliotekerne i BiblioteksVagten.dk", Revy, 27 (1): 24-24. Wikidata Q106557430
  2. ^ Gert Poulsen; Maj Rosenstand (2009), "Biblioteksvagten som overbygning", Revy, 32 (7): 20. Wikidata Q106601106

Eksterne henvisningerRediger

 Spire
Denne internet-relaterede artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.